Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) OKTOBER 2016

“Glem ikke venligheden mod fremmede”

“Glem ikke venligheden mod fremmede”

“Glem ikke venligheden mod fremmede.” – HEBR. 13:2, fdn.

SANGE: 124, 79

1, 2. (a) Hvilke udfordringer møder mange udlændinge i dag? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilken opfordring får vi i Bibelen, og hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

FOR mere end 30 år siden ankom Osei, [1] der på det tidspunkt ikke var et af Jehovas Vidner, til Europa fra Ghana. Om den oplevelse siger han: “Det gik hurtigt op for mig at de fleste mennesker var ligeglade med mig. Temperaturen var også noget af et chok. Da jeg gik ud fra lufthavnen og for første gang i mit liv mærkede kulden, begyndte jeg at græde.” Fordi Osei havde svært ved det nye sprog, tog det ham mere end et år at få et rigtigt arbejde. Han var langt væk fra sin familie, følte sig helt alene og havde hjemve.

2 Hvordan ville du gerne have at folk behandlede dig hvis du var i en lignende situation? Ville det ikke gøre stort indtryk på dig hvis du kom ind i en rigssal og folk tog godt imod dig og ikke gik op i din hudfarve eller nationalitet? I Bibelen får kristne denne opfordring: “Glem ikke venligheden mod fremmede.”  (Hebr. 13:2, fdn.) Så lad os nu se på tre spørgsmål: Hvordan er Jehovas syn på fremmede? Hvorfor kan vi have behov for at justere vores holdning til folk fra andre lande? Og hvordan kan vi hjælpe nogle der kommer fra en anden kultur, til at føle sig hjemme i vores menighed?

JEHOVAS SYN PÅ FREMMEDE

3, 4. Hvordan forventede Jehova ifølge 2 Mosebog 23:9 at israelitterne behandlede udlændinge, og hvorfor?

3 Efter at Jehova havde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten, gav han dem love der skulle lære dem at tage hensyn til de fremmede der havde sluttet sig til dem. (2 Mos. 12:38, 49; 22:21) Jehova vidste at livet som udlænding ikke altid er let, så han sørgede kærligt for at hjælpe dem. Loven om sankning er et godt eksempel på det. – 3 Mos. 19:9, 10.

4 Jehova befalede ikke bare israelitterne at behandle udlændinge godt; han appellerede til deres medfølelse. (Læs 2 Mosebog 23:9). Israelitterne vidste selv hvordan livet som udlænding var. Allerede inden de blev gjort til slaver i Egypten, så egypterne ned på dem, muligvis på grund af religiøse fordomme eller racemæssig stolthed. (1 Mos. 43:32; 46:34; 2 Mos. 1:11-14) Ja, israelitterne havde haft et hårdt liv som udlændinge. Jehova ønskede at de skulle huske det og behandle enhver fremmed ‘som en indfødt iblandt dem’. – 3 Mos. 19:33, 34.

5. Hvad kan motivere os til at efterligne Jehova og vise nogle med en udenlandsk baggrund omsorg?

5 Jehova har ikke forandret sig. Så når der kommer nogle med en udenlandsk baggrund til vores møder, må vi ikke glemme at Jehova ønsker at vise dem omsorg. (5 Mos. 10:17-19; Mal. 3:5, 6) Hvis vi tænker nærmere over de udfordringer de møder, som for eksempel diskrimination og problemer med sproget, vil vi blive motiveret til at behandle dem venligt og hjælpe dem. – 1 Pet. 3:8.

HAR DU BEHOV FOR AT JUSTERE DIN HOLDNING TIL FREMMEDE?

6, 7. Hvad viser at de første kristne gjorde en indsats for at overvinde indgroede fordomme?

6 De kristne i det første århundrede lærte at overvinde de indgroede fordomme der fandtes blandt jøderne. På pinsedagen i år 33 viste de der boede i Jerusalem, gæstfrihed over for de nyomvendte kristne der kom fra andre lande. (Apg. 2:5, 44-47) Den store omsorg som de jødiske kristne havde for deres udenlandske trosfæller, viste at de forstod hvad gæstfrihed indebærer, nemlig at man viser “venlighed mod fremmede”.

7 Efterhånden som den kristne menighed voksede, opstod der dog en uheldig situation. De græsktalende jøder klagede over at deres enker oplevede forskelsbehandling. (Apg. 6:1) For at løse problemet udpegede apostlene syv mænd til at sørge for at ingen blev overset. De mænd der blev udvalgt, havde alle sammen græske navne, så det ser ud til at apostlene ønskede at mindske de spændinger der måske var blandt de kristne som følge af at de havde forskellig baggrund. – Apg. 6:2-6.

8, 9. (a) Hvad må vi være opmærksomme på i forbindelse med fordomme og racestolthed? (b) Hvad må vi fjerne fra vores hjerte? (1 Pet. 1:22)

8 Uanset om vi er klar over det eller ej, har vores kultur en stærk indflydelse på os. (Rom. 12:2) Af og til hører vi sikkert også naboer, kolleger eller klassekammerater komme med nedsættende kommentarer om nogle der har en anden baggrund, nationalitet eller hudfarve. Hvor meget er vi blevet påvirket af sådanne fordomme? Og hvordan reagerer vi når  nogle gør nar af vores nationalitet – måske ved at overdrive et eller andet træk ved vores kultur?

9 Apostlen Peter havde i en periode en negativ holdning til ikkejøder, men lidt efter lidt lykkedes det ham at slippe af med sine fordomme. (Apg. 10:28, 34, 35; Gal. 2:11-14) Hvis vi opdager at vi har en snert af fordom eller racestolthed i os, må vi også gøre en bevidst indsats for at rive en sådan indstilling op med rode. (Læs 1 Peter 1:22). Hvordan kan vi gøre det? Vi kan meditere over det faktum at ingen af os kan gøre os fortjent til at blive frelst; uanset hvor vi kommer fra, er vi alle ufuldkomne. (Rom. 3:9, 10, 21-24) Så hvorfor skulle vi føle at vi er bedre end andre? (1 Kor. 4:7) Vi må have samme holdning som Paulus, der mindede sine trosfæller om at de ikke længere var “fremmede og udlændinge”, men at de alle var “medlemmer af Guds husstand”. (Ef. 2:19) Vi må hver især gøre alt hvad vi kan, for at fjerne fordom fra vores hjerte så vi kan iføre os den nye personlighed. – Kol. 3:10, 11.

HVORDAN MAN VISER FREMMEDE KÆRLIGHED

10, 11. Hvordan viste Boaz at han havde samme syn på fremmede som Jehova har?

10 Boaz, en jordejer i fortidens Israel, viste at han havde samme syn på udlændinge som Jehova har. Da han en dag var ude for at se hvordan det gik med høsten, lagde han mærke til en fremmed kvinde på sin mark. Det var moabitterinden Rut, der arbejdede hårdt med at sanke aks. Efter at Boaz havde hørt at hun havde spurgt om lov til at sanke – noget hun i virkeligheden havde ret til – sørgede han gavmildt for at hun også fik nogle af de aks som arbejderne havde høstet. – Læs Rut 2:5-7, 15, 16.

11 Også på andre måder viste Boaz at han havde omsorg for Rut og forstod hvilken vanskelig situation hun befandt sig i som udlænding. Han sørgede for eksempel for at hun kunne holde sig til de unge piger der arbejdede på marken, så hun ikke risikerede at blive generet af mændene. Han sikrede sig også at hun, ligesom hans egne folk, fik nok at spise og drikke. Desuden talte Boaz respektfuldt til denne fattige, udenlandske kvinde og opmuntrede hende. – Rut 2:8-10, 13, 14.

12. Hvilken positiv virkning kan venlighed have på nogle med udenlandsk baggrund?

12 Det der gjorde indtryk på Boaz, var ikke kun at Rut tog sig så godt af sin svigermor, No’omi, men også at hun var begyndt at tilbede Jehova og havde ‘søgt tilflugt under hans vinger’. Boaz’ store venlighed mod Rut var i virkeligheden et udtryk for Jehovas loyale kærlighed. (Rut 2:12, 20; Ordsp. 19:17) Når vi i dag er venlige over for “alle slags mennesker”, kan vi måske hjælpe dem til at få øjnene op for sandheden og til at forstå at Jehova elsker dem. – 1 Tim. 2:3, 4.

Tager du godt imod nogle med udenlandsk baggrund når de kommer til møde? (Se paragraf 13, 14)

13, 14. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi tager initiativ til at hilse på fremmede der kommer i rigssalen? (b) Hvad kan hjælpe dig hvis du synes det er svært at tale med en fra en anden kultur?

13 Vi kan vise venlighed mod nogle med en udenlandsk baggrund ved at hilse hjerteligt på dem i rigssalen. Nye der kommer til landet, kan have tendens til at være generte og tilbageholdende. På grund af deres kulturelle baggrund eller sociale status føler de sig måske underlegne i forhold til folk af en anden race eller nationalitet. Vi må derfor tage initiativ til at tale med dem og vise dem ægte interesse. Ved hjælp af appen JW Language kan du måske lære hvordan man hilser på de nye på deres modersmål. – Læs Filipperne 2:3, 4.

 14 Måske synes du nogle gange at det er svært at snakke med en der kommer fra en anden kultur. Noget der kan hjælpe dig til at overvinde den forhindring, er at fortælle noget om dig selv. Du vil nok opdage at I har meget mere tilfælles end du troede! Det er også godt at huske at alle kulturer har både styrker og svagheder.

FÅ ALLE TIL AT FØLE SIG HJEMME

15. Hvad kan hjælpe os til at være mere forstående over for nogle der forsøger at vænne sig til livet i et nyt land?

15 For at finde ud af hvordan du kan få en med en anden kultur til at føle sig hjemme i menigheden, kan du spørge dig selv: ‘Hvis jeg boede i et fremmed land, hvordan ville jeg så gerne have at andre skulle behandle mig?’ (Matt. 7:12) Det er vigtigt at vi viser tålmodighed over for dem der forsøger at vænne sig til livet i et nyt land. Til at begynde med forstår vi måske ikke helt deres måde at tænke på eller reagere på. Men hvorfor ikke bare acceptere dem som de er, i stedet for at forvente at de tager vores kultur til sig? – Læs Romerne 15:7.

16, 17. (a) Hvad kan vi gøre for at få et nærmere forhold til nogle fra en anden kultur? (b) Hvordan kan vi hjælpe dem i vores menighed der kommer fra udlandet?

16 Hvis vi undersøger noget om det land og den kultur som andre kommer fra, vil det sikkert blive lettere for os at lære dem at kende. På vores teokratiske familieaften kunne vi måske bruge tid på at sætte os ind i den kultur nogle i vores menighed eller distrikt har. Noget andet der kan hjælpe os til at blive venner med nogle der har en anden baggrund, er at invitere dem hjem til mad og hygge. Jehova har åbnet “troens dør for folk fra nationerne”, så det vil kun være naturligt at vi åbner vores dør for nogle “der er beslægtede med os i troen”. – Apg. 14:27; Gal. 6:10; Job 31:32.

Viser du gæstfrihed mod dem der har udenlandsk baggrund? (Se paragraf 16, 17)

17 Ved at bruge tid sammen med en familie der kommer fra udlandet, vil vi få  større værdsættelse af alt det de gør for at tilpasse sig vores kultur. Det kan også være at vi finder ud af at de har brug for hjælp til at lære sproget. Eller måske har de brug for praktisk hjælp i forbindelse med at finde bolig eller arbejde. Det kan gøre en stor forskel for vores trosfæller at vi støtter dem på den måde. – Ordsp. 3:27.

18. Hvordan var Rut et godt eksempel for nogle der er flyttet til et andet land?

18 En der er flyttet til et andet land, må selvfølgelig gøre sit bedste for at tilpasse sig den nye kultur. Rut var et godt eksempel på det område. For det første viste hun respekt for skikkene i sit nye land ved at spørge om lov til at sanke. (Rut 2:7) Hun betragtede ikke denne rettighed som en selvfølge og mente heller ikke at hun havde krav på noget fra andre. For det andet var hun hurtig til at give udtryk for taknemmelighed når andre behandlede hende venligt. (Rut 2:13) Når nogle der er flyttet til et andet land, har samme indstilling som Rut, vil deres trosfæller få større respekt for dem, og det vil folk i samfundet sikkert også.

19. Hvilke grunde har vi til at vise venlighed mod dem der kommer fra en anden kultur?

19 Hvor er det fantastisk at Jehova viser mennesker fra alle kulturer ufortjent godhed og lader dem høre den gode nyhed! I deres hjemland havde de måske ikke mulighed for at få et bibelstudium eller overvære Jehovas Vidners møder. Men nu hvor de kommer sammen med Jehovas folk, må vi sørge for at de ikke føler sig som fremmede i menigheden. Måske er det begrænset hvad vi kan gøre for dem økonomisk eller praktisk, men når vi viser dem venlighed, genspejler vi Jehovas kærlighed til dem. Som “Guds efterlignere” vil vi derfor gøre alt hvad vi kan, for at få fremmede til at føle sig hjemme iblandt os. – Ef. 5:1, 2.

^ [1] (paragraf 1) Navnet er ændret.