Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juni 2017

Kan du se bag om folks ydre?

Kan du se bag om folks ydre?

DON, et Jehovas Vidne i Canada, gør en særlig indsats for at tale med mennesker der lever på gaden. Han fortæller: “Der var en hjemløs mand der hed Peter, som var en af de mest beskidte mænd jeg nogensinde havde set i gyderne. Han var en usympatisk type og ekspert i at holde folk på afstand. Gang på gang afviste han andres venlighed og hjælp.” Gennem 14 år forsøgte Don alligevel nu og da at vise denne hjemløse mand interesse.

En dag spurgte Peter Don: “Hvorfor bruger du krudt på mig? Alle andre lader mig bare være i fred. Hvorfor bekymrer du dig om mig?” Med tre skriftsteder forsøgte Don taktfuldt at nå Peters hjerte. Først spurgte han Peter om han var klar over at Gud har et navn, og bad ham om selv at læse det højt fra Bibelen i Salme 83:18. Derefter, for at vise hvorfor han forsøgte at hjælpe ham, fik han Peter til at læse Romerne 10:13, 14, hvor der står at “enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst”. Til sidst læste Don Mattæus 9:36 og fik også Peter til selv at læse det. I verset står der: “Da han [Jesus] så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.” Efter at have læst det spurgte Peter med tårer i øjnene: “Er jeg et af de får?”

Nu begyndte Peter at foretage forandringer. Han vaskede sig, trimmede sit skæg og tog noget pænere tøj på som han fik af Don. Og han fortsatte med at være velsoigneret.

Peter førte dagbog. Den første del af hans dagbog var skrevet i en mørk og dyster tone, men de nyere notater var anderledes. Et sted havde han skrevet: “I dag lærte jeg hvad Guds navn er. Så når jeg beder, kan jeg nu bede til Jehova. Det er fantastisk at kende  hans navn. Don siger at Jehova kan blive min personlige ven, en der altid har tid til at lytte til mig, uanset hvornår det er, og hvad det handler om.”

Peters sidste ord var rettet til hans søskende. Han skrev:

“Jeg har det ikke så godt i dag. Det er nok alderen der har indhentet mig. Men selv hvis den her dag skulle blive min sidste, ved jeg at jeg vil komme til at se min ven [Don] igen i Paradiset. Hvis I læser det her, er det fordi jeg ikke er her mere. Men hvis I ser en mand ved min begravelse som ikke rigtig ser ud til at passe ind, så tal med ham. Og tag og læs denne lille blå bog. * Den fortæller at jeg vil se min ven igen i Paradiset. Det tror jeg på af hele mit hjerte. Kærlig hilsen jeres bror, Peter.”

Efter begravelsen fortalte Peters søster Ummi: “For cirka to år siden tog Peter kontakt til mig. For første gang i mange år virkede han glad. Han smilte ligefrem.” Hun sagde til Don: “Jeg vil gerne læse den bog, for hvis den kunne nå ind til min bror, må den være noget særligt.” Ummi sagde også ja til at drøfte den nyere bog Hvad er det Bibelen virkelig lærer? med et af Jehovas Vidner.

Vi må også se bag om folks ydre og vise omsorg og tålmodighed over for “alle slags mennesker”. (1 Tim. 2:3, 4) Når vi gør det, vil vi måske kunne nå ind til mennesker der, ligesom Peter, ikke har så tiltalende et ydre, men har et godt hjerte. Vi kan være sikre på at Gud, der “ser på hjertet”, vil drage dem der har den rette indstilling. – 1 Sam. 16:7; Joh. 6:44.

^ par. 7 Den blå bog var Sandheden der fører til evigt liv, som Peter havde fået mange år tidligere. Bogen er udgivet af Jehovas Vidner, men trykkes ikke længere.