Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juni 2016

“Jehova vor Gud er én Jehova”

“Jehova vor Gud er én Jehova”

“Hør, Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.” – 5 MOS. 6:4.

SANGE: 138, 112

1, 2. (a) Hvorfor kender mange ordene i 5 Mosebog 6:4? (b) Hvorfor sagde Moses det han gjorde?

I MANGE hundrede år er ordene i 5 Mosebog 6:4 blevet gentaget af folk der bekender sig til jødedommen. Ordene er en del af bønnen Shema, opkaldt efter det første ord i verset på hebraisk, og troende jøder beder denne bøn hver morgen og aften for at vise at de udelukkende tilbeder Gud.

2 Oprindeligt udtalte Moses disse ord i sin afskedstale til israelitterne på Moabs sletter i 1473 f.v.t. Inden længe skulle de gå over Jordanfloden og indtage det lovede land. (5 Mos. 6:1) Moses, der havde været nationens fører de sidste 40 år, ønskede at indgyde dem mod så de kunne klare de udfordringer der ventede dem. De måtte have fuld tillid til Jehova og være besluttede på kun at tjene ham. Moses’ tale ville uden tvivl gøre dybt indtryk på folket. Efter at have repeteret De Ti Bud og andre bestemmelser som Jehova havde givet folket, kom Moses med den magtfulde udtalelse vi kan læse i 5 Mosebog 6:4, 5. (Læs).

3. Hvilke spørgsmål vil vi se på i denne artikel?

 3 Vidste de forsamlede israelitter ikke at Jehova Gud var “én Jehova”? Selvfølgelig gjorde de det. De trofaste israelitter kendte deres Gud, Jehova, og ligesom deres forfædre Abraham, Isak og Jakob tilbad de kun ham. Men hvorfor gjorde Moses dem så opmærksom på at Jehova Gud var “én Jehova”? Er der en forbindelse mellem det at Jehova er én, og det at vi skal tilbede ham af hele vores hjerte, hele vores sjæl og hele vores virkekraft, som der står i vers 5? Og hvilken betydning bør ordene i 5 Mosebog 6:4, 5 have for os i dag?

‘JEHOVA ER ÉN’

4, 5. (a) Hvad kan der ligge i udtrykket “én Jehova”? (b) Hvordan adskilte Jehova sig fra folkeslagenes guder?

4 Den eneste. På hebraisk og mange andre sprog kan ordet “én” indeholde mere end tanken om et antal. Det kan hentyde til at nogen er unik, den eneste af sin slags. Det lader ikke til at Moses her forsøgte at modbevise de forkerte religiøse forestillinger om en treenig gud. Jehova har skabt himlen og jorden, han alene er universets Suveræn. Der findes ikke nogen ægte eller sand gud ud over ham; ingen anden gud er som ham. (2 Sam. 7:22) Moses ønskede derimod at minde israelitterne om at de kun skulle tilbede Jehova. De skulle ikke gøre som folkeslagene omkring dem, der tilbad alle mulige falske guder og gudinder. Nogle af disse guder blev betragtet som herskere over bestemte dele af naturen, og nogle var forskellige versioner af den samme guddom.

5 For eksempel tilbad egypterne solguden Ra, himmelgudinden Nut, jordguden Geb, nilguden Hapi og et utal af “hellige” dyr. Mange af disse falske guder blev ydmyget af Jehova under de ti plager. Kana’anæernes mest fremtrædende gud var frugtbarhedsguden Ba’al, der også blev betragtet som himlens, regnens og stormens gud. Mange steder var Ba’al også den lokale skytsgud. (4 Mos. 25:3) Der var i den grad behov for at israelitterne huskede at deres Gud, “den sande Gud”, var “én Jehova”. – 5 Mos. 4:35, 39.

6, 7. Hvad kan der også ligge i at være “én”, og hvordan har Jehova vist at det passer på ham?

6 Altid den samme. Ordet “én” kan også indeholde tanken om enhed og ensartethed i hensigt og handling. Jehova er ikke utilregnelig, og han er heller aldrig splittet. Han er tværtimod altid den samme, altid trofast og loyal. Tænk for eksempel på det løfte han gav Abraham om at hans efterkommere ville komme til at bo i det lovede land. Jehova gjorde store ting for at holde sit løfte, og selv efter 430 år holdt han stadig fast ved det. – 1 Mos. 12:1, 2, 7; 2 Mos. 12:40, 41.

7 Da Jehova mange hundrede år senere udpegede israelitterne som sine vidner, sagde han til dem: “Jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen.” For at understrege at hans hensigt aldrig ville ændre sig, tilføjede han: “Hele tiden er jeg den samme.” (Es. 43:10, 13; 44:6; 48:12) Det var virkelig et stort privilegium for israelitterne at tjene Jehova, der aldrig forandrer sig og altid er til at stole på, og det er det også for os i dag. – Mal. 3:6; Jak. 1:17.

8, 9. (a) Hvad kræver Jehova af sine tjenere? (b) Hvordan understregede Jesus vigtigheden af Moses’ ord?

 8 Ja, Moses’ ord mindede israelitterne om at Jehovas kærlighed og omsorg var vedvarende og uforanderlig. Det var derfor kun naturligt at de skulle vise Jehova udelt hengivenhed og elske og tjene ham af hele deres hjerte, sjæl og styrke. Børn og unge skulle også holde sig helt til Jehova, for det havde deres forældre fået til opgave at lære dem ved enhver lejlighed. – 5 Mos. 6:6-9.

9 Fordi Jehova ikke forandrer sig, er de grundlæggende krav han stiller til sine tjenere, de samme i dag. Hvis Jehova skal kunne godkende vores tilbedelse, må vi ligesom israelitterne elske ham af hele vores hjerte, sind og styrke og udelukkende tjene ham. Det var også det Jesus sagde at vi skulle gøre. (Læs Markus 12:28-31). Vi vil derfor se på hvordan vi i praksis kan vise at vi forstår at “Jehova vor Gud er én Jehova”.

TILBED UDELUKKENDE JEHOVA

10, 11. (a) Hvad vil det sige at vise Jehova udelt hengivenhed? (b) Hvordan viste Daniel og hans tre venner at de kun tilbad Jehova?

10 Hvis Jehova skal være vores eneste Gud, må vi vise ham udelt hengivenhed. Vi kan ikke både tilbede ham og andre guder, og vores gudsdyrkelse må heller ikke være besmittet af noget der stammer fra andre former for tilbedelse. Vi må huske at Jehova ikke er en af mange guder, og han er heller ikke bare en gud der er højere og stærkere end andre guder. Han er den eneste sande Gud, og det er udelukkende ham vi skal tilbede! – Læs Åbenbaringen 4:11.

11 I Daniels Bog læser vi om de unge hebraiske mænd Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. De viste at de ønskede at være loyale over for Jehova, både da de afslog at spise uren mad, og da de nægtede at bøje sig for Nebukadnezars guldstatue. Det stod helt klart for dem hvem de ville tilbede; de kunne slet ikke forestille sig at gå på kompromis. – Dan. 1:1 – 3:30.

12. Hvad må vi være på vagt over for hvis vi vil være loyale mod Jehova?

12 Hvis vi skal være loyale mod Jehova, må vi ikke tillade at noget som helst skubber ham til side eller tager hans plads i vores liv. Hvad kunne gøre det? I De Ti Bud gjorde Jehova det klart at hans tjenere ikke må have andre guder end ham, og at han ikke tolererer nogen form for afgudsdyrkelse. (5 Mos. 5:6-10) I dag findes der mange former for afgudsdyrkelse, nogle mere åbenlyse end andre. Men Jehovas krav har ikke ændret sig – han er stadig “én Jehova”. Hvad betyder det for os?

13. Hvad kunne tage den plads Jehova har i vores hjerte?

13 I Kolossenserne 3:5 bliver kristne advaret mod nogle ting der kunne ødelægge deres venskab med Jehova. (Læs). Læg mærke til at havesyge, eller grådighed, omtales som en form for afgudsdyrkelse. Det skyldes at det man begærer, som for eksempel penge eller luksusting, kan komme til at styre ens liv i en sådan grad at det bliver som en gud der har magt over en. De andre forkerte ting der nævnes i verset, er dog også forbundet med grådighed og dermed afgudsdyrkelse. Sådanne ting kan let tage den plads Jehova Gud bør have i vores hjerte, og medføre at vi ikke  længere tilbeder “én Jehova”. Ingen af os ønsker at løbe den risiko!

14. Hvad advarede Johannes om?

14 Apostlen Johannes kom med en lignende advarsel. Han skrev at hvis nogen elsker det der er i verden, “kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af”, “er Faderens kærlighed ikke i ham”. (1 Joh. 2:15, 16) Af den grund må vi hele tiden ransage os selv for at se om vi er ved at blive ledt på afveje af skadelig underholdning, dårligt selskab eller upassende modeluner. Kærlighed til verden kunne også få os til at ‘søge os store ting’, for eksempel gennem højere uddannelse. (Jer. 45:4, 5) I dag står vi på tærsklen til den lovede nye verden, så det er mere vigtigt end nogen sinde før at vi tænker over Moses’ ord. Hvis vi virkelig forstår og tror på at “Jehova vor Gud er én Jehova”, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at tjene ham på den måde han kan godkende. – Hebr. 12:28, 29.

BEVAR ENHEDEN I MENIGHEDEN

15. Hvorfor mindede Paulus de kristne om at de alle tjente én Gud, Jehova?

15 Det at Jehova er “én”, kunne også indeholde tanken om enhed og ensartethed i hensigt, noget som også må kendetegne hans tjenere. Menigheden i det første århundrede bestod af jøder, grækere, romere og andre nationaliteter. De kom med hver sin religiøse baggrund og kultur, og nogle havde svært ved at tilpasse sig den kristne gudsdyrkelse og slippe deres gamle måde at gøre tingene på. Derfor mindede Paulus dem om at sande kristne kun har én Gud, Jehova. – Læs 1 Korinther 8:5, 6.

16, 17. (a) Hvilken profeti går i opfyldelse i dag, og hvordan ses det i vores menigheder? (b) Hvad kunne underminere vores enhed?

 16 Hvordan er situationen i den kristne menighed i dag? Esajas profeterede om de sidste dage at folk fra “alle nationerne” ville strømme til den sande tilbedelse og sige: “[Jehova] vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.” (Es. 2:2, 3) Hvor er det spændende at denne profeti går i opfyldelse for øjnene af os! Det er virkelig til pris for Jehova at der er så mange forskellige nationaliteter, kulturer og sprog i vores menigheder. Men denne variation kan også medføre nogle udfordringer.

Bidrager du til menighedens enhed? (Se paragraf 16-19)

17 Hvordan har du det for eksempel med brødre og søstre som kommer fra en kultur der er vidt forskellig fra din egen? Det kan være at deres modersmål, tøjstil, manerer og den mad de spiser, er helt anderledes end det du er vant til. Kommer du også sammen med dem, eller har du en tendens til kun at omgås nogle der har en baggrund der minder om din? Eller hvad hvis de brødre der er blevet udnævnt som tilsynsmænd i din menighed, i kredsen eller i afdelingskontorets område, er yngre end dig eller har en anden kultur eller hudfarve end du har? Lader du sådanne forskelle underminere den enhed der bør være blandt Jehovas tjenere?

18, 19. (a) Hvilken tilskyndelse får vi i Efeserne 4:1-3? (b) Hvordan kan vi være med til at bevare menighedens enhed?

18 Hvordan kan vi undgå at bringe menighedens enhed i fare? Vi kan få gavn af den tilskyndelse Paulus gav de kristne i Efesus, der var en multikulturel storby. (Læs Efeserne 4:1-3). Af hans ord fremgår det hvor vigtige egenskaberne ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed er. Disse egenskaber kan sammenlignes med det fundament et hus er bygget på. Men et hus skal ikke bare have et solidt fundament, det skal også holdes ved lige. Denne vedligeholdelse svarer til det Paulus tilskyndede de kristne i Efesus til at arbejde på – nemlig at “bevare åndens enhed”.

19 Vi bør alle være med til at bevare menighedens enhed. Hvad kan vi gøre for at leve op til dette personlige ansvar? For det første må vi opdyrke og vise de egenskaber der udgør fundamentet – ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed. For det andet må vi arbejde på at styrke “fredens forenende bånd”. Hvis der skulle opstå en revne i vores enhed, må vi gøre en aktiv indsats for at reparere den. På den måde er vi med til at bevare den enestående fred og enhed der kendetegner Jehovas folk.

20. Hvordan kan vi vise at vi virkelig forstår at “Jehova vor Gud er én Jehova”?

20 “Jehova vor Gud er én Jehova.” Denne magtfulde udtalelse gav israelitterne styrke til at klare de prøver der ventede i forbindelse med at de skulle indtage det lovede land og bosætte sig der. Når vi virkelig forstår hvad der ligger i de ord, vil det give os styrke til at klare de prøver der venter i den store trængsel, og vi vil kunne bidrage til enheden i det kommende paradis. Lad os blive ved med at elske Jehova af hele vores hjerte og udelukkende tilbede ham. Og lad os gøre alt hvad vi kan, for at bevare enheden i den kristne menighed. Så vil vi kunne glæde os til at høre Jesu ord til dem han regner blandt fårene: “Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.” – Matt. 25:34.