Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juli 2017

Alisa

De mødte villigt frem – i Tyrkiet

De mødte villigt frem – i Tyrkiet

I DET første århundrede gjorde de kristne en stor indsats for at forkynde ‘den gode nyhed om riget’ for så mange mennesker som muligt. (Matt. 24:14) Nogle rejste ligefrem til udlandet. Tænk for eksempel på apostlen Paulus. Han tog på missionsrejser og bestræbte sig blandt andet for at udbrede den gode nyhed i det område der i dag kaldes Tyrkiet. * Omkring 2.000 år senere, i 2014, var Tyrkiet igen mål for en særlig forkyndelseskampagne. Hvorfor blev denne kampagne iværksat, og hvem deltog i den?

“HVAD ER DET DER FOREGÅR?”

Der er godt og vel 2.800 forkyndere i Tyrkiet, men befolkningen er på omkring 79 millioner. Det betyder at forholdstallet er 1 forkynder til næsten 28.000 indbyggere. Så det siger sig selv at det kun er ganske få i landet der har haft mulighed for at tale med et Jehovas Vidne. Målet med kampagnen var at få forkyndt for så mange som muligt i løbet af en kort periode. Omkring 550 tyrkisktalende brødre og søstre fra andre lande rejste til Tyrkiet og deltog i kampagnen sammen med de lokale forkyndere. Hvilke resultater gav det?

Der blev aflagt et stort vidnesbyrd. En menighed i Istanbul skrev: “Når folk så os, sagde de: ‘Er der en særlig kongres i gang? Der er Jehovas Vidner overalt!’” En menighed i Izmir skrev: “En mand der arbejdede ved en taxiholdeplads, gik hen til en af vores ældste og spurgte: ‘Hvad er det der foregår? Har I skruet op for aktiviteten?’” Kampagnen gik bestemt ikke ubemærket hen.

Steffen

De udenlandske brødre og søstre nød at være med i arbejdet. Steffen, der er fra Danmark, fortæller: “Hver dag forkyndte jeg for folk der aldrig før havde hørt om Jehova. Jeg følte virkelig at jeg var med til at gøre Jehovas navn kendt.” Jean-David fra Frankrig siger: “Det tog os flere timer at gennemgå bare én gade. Det var fantastisk! Langt de fleste kendte ikke Jehovas Vidner. Vi havde en god samtale ved nærmest hver eneste dør og fik lov til at vise film og give den besøgte noget læsestof.”

Jean-David (i midten)

De 550 forkyndere fra udlandet afsatte omkring 60.000 stykker litteratur på bare to uger! Der blev i den grad aflagt et stort vidnesbyrd.

 Det virkede motiverende. Den store aktivitet havde en positiv virkning på de lokale brødre og søstre, og mange af dem begyndte at overveje deres muligheder for at blive heltidstjenere. Faktisk steg antallet af pionerer i Tyrkiet med 24 procent i løbet af det næste år.

Şirin

Kampagnen havde også en positiv virkning på forkynderne fra udlandet. Şirin, en søster i Tyskland, fortæller: “Brødrene i Tyrkiet var utroligt gode til at forkynde uformelt. Jeg er selv ret genert, så uformel forkyndelse er ikke let for mig. Men den særlige kampagne, de lokale Vidners eksempel og mange bønner satte mig i stand til at klare noget jeg ikke ville have kunnet før. Jeg prøvede endda at forkynde og afsætte foldere i undergrundsbanen! Nu er jeg ikke længere så tilbageholdende.”

Johannes

“Jeg lærte noget som jeg kunne bruge i min egen tjeneste,” siger Johannes fra Tyskland. “Brødrene i Tyrkiet ønsker virkelig at så mange som muligt skal høre om sandheden, og de forkynder så snart de har chancen. Jeg besluttede mig for at gøre det samme når jeg kom tilbage til Tyskland. Og i dag forkynder jeg for flere end jeg gjorde før.”

Zeynep

Zeynep fra Frankrig fortæller: “Kampagnen havde en stor virkning på min tjeneste. Den hjalp mig til at blive mere modig og til at stole mere på Jehova.”

Det styrkede følelsen af samhørighed. Den kærlighed og enhed der rådede blandt alle disse forkyndere fra forskellige lande, gjorde et uudsletteligt indtryk. “Vi ‘smagte’ brødrenes gæstfrihed,” siger Jean-David og fortsætter: “De behandlede os som venner, som en del af deres familie, og åbnede deres hjem for os. Selvfølgelig vidste jeg godt at vi er en del af et internationalt brodersamfund; det havde jeg læst mange gange i vores publikationer. Men nu oplevede jeg det selv. Jeg blev mere stolt over at være en del af Jehovas folk, og jeg takker ham for at jeg har fået det vidunderlige privilegium.”

Claire (i midten)

 “Uanset om vi kom fra Danmark, Frankrig, Tyskland eller Tyrkiet, følte vi alle at vi var én stor familie. Det var som om Gud havde visket landegrænserne ud med et stort viskelæder,” siger Claire fra Frankrig.

Stéphanie (i midten)

Stéphanie, der også kommer fra Frankrig, tilføjer: “Den særlige kampagne mindede os om at det der forener os, ikke er kulturen eller sproget, men den kærlighed vi alle har til Jehova.”

EFTERVIRKNINGERNE

Mange af forkynderne fra udlandet begyndte at overveje deres muligheder for at flytte til Tyrkiet og hjælpe til i det enorme distrikt. En hel del har allerede taget springet, og hjælpen fra disse “need-greaters” er meget værdsat.

Blandt dem der har fået gavn af denne hjælp, er en lille isoleret gruppe på 25 forkyndere. I mange år var der kun én ældste i gruppen, så forestil dig den glæde der blev da seks “need-greaters” fra Tyskland og Holland flyttede til i 2015.

MED I FORRESTE LINJE

Hvad synes de “need-greaters” der har været i Tyrkiet i et stykke tid, om livet dér? Der er selvfølgelig udfordringer, men de opvejes af de mange glæder og velsignelser. Her er hvad nogle har sagt:

Federico

“Det at jeg ikke har så mange materielle ting, gør at jeg føler mig mere fri, og hjælper mig til at koncentrere mig om det der er vigtigst,” siger Federico, en gift bror i fyrrerne der er flyttet til fra Spanien. Vil han anbefale at andre prøver denne form for tjeneste? “Ja, helt bestemt!” siger han. “Når man flytter til udlandet for at hjælpe andre til at lære Jehova at kende, lægger man i virkeligheden sit liv i hans hænder. Man mærker Jehovas omsorg mere end nogensinde før.”

Rudy

“Det er en stor tilfredsstillelse at vide at man er med i forreste linje, så at sige, og at få lov til at forkynde om sandheden for så mange der aldrig har hørt om den før,” siger Rudy, en gift bror i halvtredserne der kommer fra Holland. “Det giver mig stor  glæde at se hvor lykkelige mennesker bliver når de tager imod sandheden.”

Sascha

Sascha, en gift bror i fyrrerne der flyttede til fra Tyskland, siger: “Hver gang jeg er i forkyndelsen, taler jeg med nogle der hører om sandheden for første gang i deres liv. Det er utroligt tilfredsstillende at give dem mulighed for at lære Jehova at kende.”

Atsuko

Atsuko, en gift søster i trediverne der kommer fra Japan, fortæller: “Før i tiden håbede jeg altid at Harmagedon ville komme med det samme. Men efter at være flyttet til Tyrkiet takker jeg Jehova for at han stadig viser tålmodighed. Jeg har fået større forståelse af hvordan Jehova leder tingene, og det har givet mig et større ønske om at komme nærmere til ham.”

Alisa, en søster der også er i trediverne, og som kommer fra Rusland, siger: “Den her form for tjeneste har givet mig mulighed for at smage al Jehovas godhed.” (Sl. 34:8) Hun fortsætter: “Jehova er ikke kun min Far men også min bedste ven, og nye omstændigheder gør at jeg lærer ham endnu bedre at kende. Mit liv er fyldt med glade stunder, spændende oplevelser og utallige velsignelser!”

“BETRAGT MARKERNE”

Som følge af den særlige forkyndelseskampagne i Tyrkiet nåede den gode nyhed ud til mange mennesker. Men der er stadig masser af fuldstændigt uberørt distrikt. “Need-greaters” i Tyrkiet møder hver eneste dag nogle der aldrig har hørt om Jehova. Hvis du har lyst til at forkynde i sådan et distrikt, vil vi gerne give dig denne opfordring: “Løft [dit] blik og betragt markerne: de er hvide til høst.” (Joh. 4:35) Kunne du hjælpe til i en del af verden hvor markerne er “hvide til høst”? Så begynd allerede nu at gøre noget konkret for at det kan lykkes. En ting er sikkert: Når du er med til at forkynde den gode nyhed “til jordens fjerneste egne”, vil du få mange velsignelser fra Jehova. – Apg. 1:8.

^ par. 2 Se brochuren “Det gode land”, s. 32-33.