Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juli 2016

Søg Guds rige, ikke materielle ting

Søg Guds rige, ikke materielle ting

“Bliv ved med at søge [Guds] rige, og disse ting vil blive givet jer i tilgift.” – LUK. 12:31.

SANGE: 40, 98

1. Hvilken forskel er der på behov og ønsker?

SOM mennesker har vi kun få reelle behov. Til gengæld kan vi have uendeligt mange ønsker. Desværre har mange svært ved at skelne mellem hvad der er behov, og hvad der er ønsker. Hvad er i grunden forskellen? “Behov” er de ting der er nødvendige for at overleve, som for eksempel mad, tøj og husly. “Ønsker” er derimod de ting man gerne vil have, men som ikke er absolut nødvendige.

2. Hvad ønsker nogle sig?

2 Alt efter hvor man bor, kan der være stor forskel på hvad man ønsker sig. I fattigere dele af verden vil mange måske gerne have penge til at købe en mobiltelefon, en motorcykel eller et lille stykke jord. I de mere velstående dele af verden går man måske efter at få en lækker garderobe, et større hus eller en dyrere bil. Men ligegyldigt hvor vi bor, er vi alle i fare for at blive grebet af materialisme, så vi ønsker os flere og flere ting, uanset om vi har brug for dem eller ej, og uanset om vi har råd til dem eller ej.

 BLIV IKKE OFFER FOR MATERIALISME

3. Hvad er materialisme?

3 Hvad er materialisme? Det er det at lægge større vægt på materielle goder end på åndelige værdier. Materialisme er forbundet med ens ønsker, prioriteringer og livsstil og fremkalder en længsel efter at få flere ejendele. Man behøver ikke nødvendigvis at have mange penge eller købe dyre ting for at være materialistisk. Selv de der er fattige, kan blive ofre for materialisme og holde op med at søge Riget først. – Hebr. 13:5.

4. Hvordan udnytter Satan “øjnenes begær”?

4 Gennem den kommercielle verden forsøger Satan at lokke os til at tro at det at have mange ting er nødvendigt for at have et godt liv. Han er ekspert i at appellere til “øjnenes begær”. (1 Joh. 2:15-17; 1 Mos. 3:6; Ordsp. 27:20) Verden tilbyder alle former for materielle ejendele – lige fra det mest avancerede til det mest absurde – og nogle ting kan virke meget tillokkende. Er du nogen sinde kommet til at købe noget bare fordi du fik øje på det i en reklame eller i en udstilling? Gik det senere op for dig at du sagtens kunne have levet uden? Når vi bliver ved med at købe ting vi ikke har brug for, gør vi kun vores liv mere kompliceret. Sådanne ting kan endda distrahere os i vores tjeneste for Jehova så vi ikke har tid nok til at studere Bibelen, forberede os til møderne og overvære dem samt deltage i forkyndelsen. Husk apostlen Johannes’ advarsel: “Verden forsvinder, og det gør dens begær også.”

5. Hvad kan der ske for dem der bruger det meste af deres energi på at samle sig ting?

Satan vil have os til at ‘trælle for rigdom’ i stedet for at tjene Jehova. (Matt. 6:24) De der bruger størstedelen af deres energi på at samle sig materielle ting, opnår i bedste fald et liv der er overfladisk, fordi det hele drejer sig om at tilfredsstille selviske ønsker, og i værste fald et liv uden åndeligt indhold og fyldt med sorger og frustration. (1 Tim. 6:9, 10; Åb. 3:17) Det er som Jesus beskrev det i sin lignelse om landmanden der gik og såede. Når budskabet om Riget bliver sået blandt tornede planter, ‘trænger begæret efter alle andre ting ind og kvæler ordet, og det bliver uden frugt’. – Mark. 4:14, 18, 19.

6. Hvad lærer vi af eksemplet med Baruk?

6 Tænk engang på Baruk, der var Jeremias’ sekretær. På et tidspunkt hvor Jerusalems ødelæggelse nærmede sig, begyndte Baruk at ‘søge sig store ting’ – ting der ikke havde nogen varig værdi. Men det eneste Baruk i virkeligheden kunne håbe på at redde, var sit liv, sådan som Jehova lovede ham. (Jer. 45:1-5) Jehova havde bestemt ikke tænkt sig at beskytte nogens ejendele under byens ødelæggelse. (Jer. 20:5) I dag, hvor denne verdens ende nærmer sig, er det ikke tiden til at samle sig flere og flere materielle ting. Vi skal ikke forvente at nogen af vores ejendele – uanset hvor stor affektionsværdi de har, eller hvor meget de har kostet – vil overleve den store trængsel. – Ordsp. 11:4; Matt. 24:21, 22; Luk. 12:15.

7. Hvad vil vi se på nu, og hvorfor?

7 Men hvordan kan vi forsørge os selv og vores familie og samtidig fokusere på det der er vigtigst i livet? Hvordan kan vi undgå at blive materialistiske? Og hvad kan hjælpe os til ikke at  bekymre os unødigt om hvordan vi skal få dækket vores behov? Alt dette gav Jesus gode råd om i Bjergprædikenen. (Matt. 6:19-21) Lad os derfor analysere ordene i Mattæus 6:25-34. Det vil hjælpe os til at forstå at vi må ‘blive ved med at søge Guds rige’, ikke materielle ting. – Luk. 12:31.

JEHOVA DÆKKER VORES MATERIELLE BEHOV

8, 9. (a) Hvorfor skal vi ikke bekymre os for meget om at få dækket vores behov? (b) Hvad var Jesus klar over med hensyn til menneskers behov?

8 Læs Mattæus 6:25. Jesus sagde til sine disciple at de skulle holde op med at bekymre sig, fordi han var klar over at de tænkte alt for meget på ting som de slet ikke behøvede at bekymre sig om. Jesus vidste at unødig bekymring, selv i forbindelse med reelle behov, kan komme til at fylde så meget i ens sind at de åndelige ting bliver skubbet til side. Eftersom Jesus havde stor omsorg for sine disciple, advarede han dem yderligere fire gange i Bjergprædikenen mod denne farlige tendens. – Matt. 6:27, 28, 31, 34.

9 Hvorfor sagde Jesus at vi ikke skal bekymre os om hvad vi skal spise og drikke, eller hvad vi skal tage på? Er det ikke netop nogle af vores helt basale behov? Jo, bestemt. Hvis vi ikke er i stand til at skaffe mad og tøj, er det helt naturligt at blive bekymret, og det var Jesus også klar over. Han kendte udmærket menneskers behov. Han vidste desuden at hans disciple i “de sidste dage” ville opleve “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2 Tim. 3:1) Ja, i dag lever mange under vanskelige omstændigheder som følge af arbejdsløshed, inflation, fødevaremangel og dyb fattigdom. Men Jesus vidste også at ‘sjælen betyder mere end maden, og legemet mere end tøjet’.

10. Hvad er ifølge Jesus vigtigere at bede om end at få dækket vores behov?

10 Tidligere i Bjergprædikenen lærte Jesus sine disciple at anmode deres himmelske Far om at dække deres fysiske behov. Han sagde at de kunne bede: “Giv os i dag vort brød for denne dag.” (Matt. 6:11) Og ved en senere lejlighed formulerede han det på denne måde: “Giv os vort brød for denne dag efter dagens behov.” (Luk. 11:3) Men det betyder ikke at vores tanker hele tiden skal kredse om hvordan vi får de ting vi har brug for. I bønnen Fadervor viste Jesus at det er vigtigere at bede om at Guds rige må komme. (Matt. 6:10; Luk. 11:2) For at hjælpe sine disciple til ikke at være bekymrede fremhævede Jesus derefter hvordan Jehova tager sig af sit skaberværk.

11, 12. Hvad kan vi lære af hvordan Jehova tager sig af fuglene? (Se indledningsbilledet).

11 Læs Mattæus 6:26. Vi kan lære meget af at se på himlens fugle. Disse små skabninger spiser store mængder frugt, frø, insekter og orm. I forhold til deres vægt spiser de faktisk mere end mennesker. Men de behøver ikke at dyrke jorden eller plante noget for at få mad. Jehova giver dem alt hvad de har brug for. (Sl. 147:9) Han putter selvfølgelig ikke maden ind i næbbet på dem! De skal selv gøre en indsats for at finde den, men Jehova har sørget for at der er rigeligt af den.

12 For Jesus var det utænkeligt at hans himmelske Far ville sørge for mad  til fuglene men ikke til mennesker. [1] (1 Pet. 5:6, 7) Jehova putter ganske vist ikke maden i munden på os, men han kan velsigne den indsats vi gør for at dyrke de nødvendige afgrøder eller tjene penge til at købe mad. Og når der opstår en nødsituation, kan han motivere andre til at hjælpe os. Selvom Jesus ikke nævnte det, sørger Jehova også for at fuglene har et sted at bo. Han har givet dem de instinkter, evner og materialer de skal bruge for at kunne bygge reder. Jehova kan også hjælpe os med at finde et passende sted at bo.

13. Hvad viser at vi er mere værd end fuglene?

13 Med henvisning til fuglene spurgte Jesus nu sine disciple: “Er I ikke mere værd end de?” Jesus tænkte uden tvivl på at han snart ville ofre sit liv for menneskeheden. (Jævnfør Lukas 12:6, 7). Ja, Jesus døde ikke for fuglene eller nogen andre dyr. Han døde for os, for at vi kan opnå evigt liv. – Matt. 20:28.

14. Hvad får man ikke ud af at være bekymret?

14 Læs Mattæus 6:27. Hvad mente Jesus da han sagde at man ikke kan lægge en alen til sin livslængde ved at bekymre sig? Han mente at det at bekymre sig unødigt om at få dækket sine behov ikke får en til at leve længere. Overdreven bekymring vil snarere forkorte ens liv.

15, 16. (a) Hvad lærer vi af hvordan Jehova tager sig af markens liljer? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilket spørgsmål må vi stille os selv, og hvorfor?

15 Læs Mattæus 6:28-30. Vi vil alle sammen gerne være pænt klædt, især  når vi deltager i åndelige aktiviteter som forkyndelse, møder og stævner. Men behøver vi at ‘bekymre os om tøjet’? Jesus henledte igen opmærksomheden på Jehovas skaberværk. I denne forbindelse kan vi lære meget af “liljerne på marken”. Jesus kan have tænkt på liljeagtige blomster som gladiolus, hyacinter, iris og tulipaner. Disse planter behøver ikke at spinde tråd og sy tøj til sig selv. Alligevel er de så smukke at “ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem”.

16 Læg mærke til pointen i Jesu argumentation: “Når Gud nu således klæder markens planter, ... vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende?” Jo, det er kun logisk! Men problemet var at disciplene manglede tro. (Matt. 8:26; 14:31; 16:8; 17:20) De måtte have fuld tillid til at Jehova ønskede at tage sig af dem og også ville gøre det. Hvad med os? Har vi fuld tillid til at Jehova kan og vil tage sig af os?

17. Hvad kunne skade vores forhold til Jehova?

17 Læs Mattæus 6:31, 32. Mange i dag bruger deres liv på at skaffe sig penge og materielle ting. Men hvis vi stræber efter “det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter”, vil det skade vores forhold til Jehova. Hvis vi derimod gør det han forventer af os – altså sætter Riget først i vores liv – kan vi være sikre på at han vil sørge godt for os. “Gudhengivenhed” kan hjælpe os til at være tilfredse med at have “føde og klæder”. – 1 Tim. 6:6-8.

 KOMMER GUDS RIGE PÅ FØRSTEPLADSEN I DIT LIV?

18. Hvad ved Jehova om os hver især, og hvad vil han sørge for?

18 Læs Mattæus 6:33. Som Jesu disciple må vi altid lade Riget komme på førstepladsen i vores liv. Hvis vi gør det, vil ‘alle disse andre ting blive givet os i tilgift’. Hvorfor kunne Jesus sige det? Husk hvad han havde sagt i det foregående vers: “Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.” Jehova ved hvad vi hver især har behov for, endda før vi selv opdager det. (Fil. 4:19) Han ved hvad for noget af dit tøj der snart er slidt op. Han ved hvad du har brug for af mad. Og han ved hvilken form for bolig du og din familie har behov for. Jehova skal nok sørge for at du har det du virkelig behøver.

19. Hvorfor skal vi ikke bekymre os om hvad der kunne ske i fremtiden?

19 Læs Mattæus 6:34. Læg mærke til at Jesus her for anden gang siger: “Vær derfor aldrig bekymrede.” Han opfordrer os til at tage én dag ad gangen, i fuld tillid til at Jehova vil hjælpe os. Hvis man er overdrevent urolig for hvad der kan ske i fremtiden, vil man måske forsøge at klare alting selv i stedet for at stole på Guds hjælp. Det kunne i den grad skade ens forhold til Jehova. – Ordsp. 3:5, 6; Fil. 4:6, 7.

SØG RIGET FØRST, OG JEHOVA VIL SØRGE FOR RESTEN

Kan du forenkle dit liv så du kan gøre mere for at støtte Guds rige? (Se paragraf 20)

20. (a) Hvilket mål kan du sætte dig i tjenesten for Jehova? (b) Hvad kan du gøre for at forenkle dit liv?

20 Hvor ville det være sørgeligt hvis vi for at opretholde en materialistisk livsstil kom til at nedprioritere vores tjeneste for Jehova. Vi bør gøre alt hvad vi kan, for at støtte hans rige. Kunne du for eksempel flytte til en menighed hvor der er behov for flere forkyndere? Har du mulighed for at starte som pioner? Hvis du er pioner, har du så overvejet at ansøge om at komme på Skolen for Kristne Forkyndere? Kunne du blive commuter på deltid og hjælpe til nogle dage om ugen på et afdelingskontor eller oversættelseskontor? Kunne du blive frivillig under Bygge- og Projekteringsafdelingen og bruge noget af din tid på at hjælpe til ved rigssalsbyggerier? Tænk over om der er noget du kan gøre for at forenkle dit liv så du kan få mere tid til åndelige aktiviteter. Boksen “ Hvordan du kan forenkle dit liv” indeholder nogle gode forslag. Bed Jehova om hjælp til at træffe de rigtige beslutninger, og gå derefter i gang med at føre dem ud i livet.

21. Hvad vil hjælpe dig til at få et nærmere forhold til Jehova?

21 Det var med god grund at Jesus sagde at vi skulle søge Guds rige, ikke materielle ting. Gør vi det, vil vi aldrig behøve at bekymre os om at få dækket vores behov. Når vi stoler på Jehova, vil vi få et nærmere forhold til ham, og vi vil ikke følge enhver impuls eller stræbe efter at få alle de ting vi kunne ønske os, selv hvis vi har råd til det. Hvis vi forenkler vores liv nu, vil vi lettere kunne “få et fast greb om det virkelige liv”, som Jehova har lovet os. – 1 Tim. 6:19.

^ [1] (paragraf 12) En forklaring på hvorfor Jehova nogle gange tillader at en kristen mangler mad, findes i “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for 15. september 2014, s. 22.