Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JULI 2016

Eric og Amy

De mødte villigt frem – i Ghana

De mødte villigt frem – i Ghana

KENDER du en bror eller søster som er flyttet til et land hvor der er stort behov for forkyndere? Sådanne brødre og søstre kaldes ofte for “need-greaters”. Har du nogen sinde tænkt: ‘Hvad motiverer dem til at tjene i udlandet? Hvordan har de forberedt sig til den form for tjeneste? Har jeg mulighed for at gøre det samme som dem?’ Den bedste måde at få besvaret de spørgsmål på er selvfølgelig ved at tale med forkynderne selv. Så lad os høre hvad de har at sige.

MOTIVATION

Hvad fik dig til at overveje at flytte til et land hvor der er stort behov? Amy, som er midt i 30’erne og kommer fra USA, siger: “I flere år havde jeg tænkt på at rejse ud, men det virkede som et uopnåeligt mål.” Hvad fik hende til at ændre holdning? “I 2004 inviterede et par der tjente i Belize, mig til at komme og forkynde sammen med dem i en måned. Jeg tog af sted, og jeg var helt vild med det! Et år senere flyttede jeg til Ghana for at være pioner der.”

Aaron og Stephanie

Stephanie, der er sidst i 20’erne og også kommer fra USA, overvejede for nogle år siden sine muligheder og tænkte: ‘Jeg er sund og rask og har ingen familieforpligtelser. Jeg kunne faktisk gøre meget mere i tjenesten for Jehova end jeg gør nu.’ Denne ærlige vurdering motiverede hende til at udvide sin tjeneste og flytte til Ghana. Filip og Ida, et midaldrende pionerpar fra Danmark, havde altid drømt om at flytte ud hvor behovet var stort, og var på udkig efter hvordan de kunne få deres drøm til at gå i opfyldelse. Filip fortæller: “Da muligheden opstod, var det som om Jehova sagde: ‘Så er det nu!’” I 2008 flyttede de til Ghana og tjente der i mere end tre år.

Brook og Hans

 Hans og Brook, der er i 30’erne, bor i USA og er pionerer. I 2005 var de med til at udføre nødhjælpsarbejde efter orkanen Katrina. Senere ansøgte de om at komme på det internationale byggehold men blev ikke inviteret. Hans fortæller: “Til et stævne kom det frem at kong David affandt sig med at han ikke ville få lov til at bygge templet, og i stedet satte sig et andet mål. Det hjalp os til at forstå at det er okay at ændre sine teokratiske mål.” (1 Krøn. 17:1-4, 11, 12; 22:5-11) Brook tilføjer: “Jehova ville gerne have os til at prøve en anden vej.”

Hans og Brook hørte spændende oplevelser fra venner der var rejst ud, og det gav dem lyst til selv at prøve at være pionerer i udlandet. Så i 2012 rejste de til Ghana og var der i fire måneder mens de støttede en tegnsprogsmenighed. Selvom de måtte rejse hjem til USA igen, havde oplevelserne i Ghana styrket deres ønske om at sætte Riget først i deres liv, og de fik senere lov til at hjælpe til ved et byggeprojekt på Afdelingskontoret i Mikronesien.

FORBEREDELSER

Hvordan forberedte du dig til at tjene hvor behovet er stort? “Jeg studerede forskellige vagttårnsartikler om det at rejse til et sted hvor behovet er større,” siger Stephanie. * “Jeg talte også med de ældste i min menighed og kredstilsynsmanden og hans kone om at jeg gerne ville rejse ud for at forkynde. Og jeg nævnte ofte mit mål i mine bønner til Jehova.” Samtidig sørgede Stephanie for at leve et enkelt liv så hun kunne klare sig økonomisk når hun var kommet til udlandet.

Hans fortæller: “Vi ville gerne gøre det Jehova ønskede, så vi bad om hans ledelse. I vores bønner nævnte vi også en specifik dato for hvornår vi ville føre vores plan ud i livet.”  Parret skrev til fire forskellige afdelingskontorer. De fik en meget positiv tilbagemelding fra Ghana, så de tog dertil med planer om at blive der i to måneder. “Vi var så glade for at samarbejde med menigheden at vi besluttede os for at blive lidt længere,” siger Hans.

Adria og George

George og Adria, et par sidst i 30’erne fra Canada, var klar over at det Jehova velsigner, er gode beslutninger – ikke blot gode intentioner. Så de gjorde noget konkret for at nå deres mål. De tog kontakt til en søster der var rejst til Ghana for at forkynde, og stillede hende en masse spørgsmål. De skrev også til Afdelingskontoret i Canada og Afdelingskontoret i Ghana. Adria siger: “Desuden forsøgte vi at forenkle vores liv mere end vi allerede havde gjort.” Disse gode beslutninger gjorde det muligt for dem at flytte til Ghana i 2004.

UDFORDRINGER

Hvilke udfordringer stødte du på efter at være rejst ud, og hvordan tacklede du dem? Den første udfordring Amy mødte, var følelsen af hjemve. “Alt var helt anderledes end det jeg var vant til.” Hvad hjalp hende til at klare det? “Når min familie ringede og fortalte hvor glade de var for den tjeneste jeg udførte, hjalp det mig til at huske hvorfor jeg var rejst ud. Senere begyndte min familie og jeg at bruge videoopkald når vi skulle snakke sammen. Fordi vi kunne se hinanden, føltes det ikke som om de var så langt væk.” Amy fortæller at det at blive gode venner med en erfaren lokal søster hjalp  hende til at få større forståelse af de anderledes skikke. “Jeg kunne altid spørge hende når jeg ikke forstod hvorfor folk reagerede på en bestemt måde. Med hendes hjælp lærte jeg hvad jeg skulle gøre, og hvad jeg ikke skulle gøre. Det gjorde at jeg oplevede stor glæde i min tjeneste.”

George og Adria fortæller at det føltes som om de var rejst tilbage i tiden, da de kom til Ghana. “I stedet for en vaskemaskine brugte vi spande,” siger Adria. “Når vi skulle lave mad, var det som om det tog ti gange så lang tid som vi var vant til. Men efter noget tid lærte vi at tage udfordringerne som en oplevelse.” Brook siger: “På trods af de problemer vi pionerer kommer ud for, har vi et skønt liv. Tilsammen bliver alle vores gode oplevelser som en smuk buket af dejlige minder.”

VELSIGNELSER

Hvorfor vil du anbefale denne form for tjeneste til andre? “Det er virkelig en fornøjelse at forkynde i et distrikt hvor man møder mennesker der er så ivrige efter at lære sandheden at kende at de vil studere Bibelen med en hver dag,” siger Stephanie. “At rejse ud og forkynde hvor behovet er stort, har været en af de bedste beslutninger i mit liv!” I 2014 blev Stephanie gift med Aaron, og de tjener nu sammen på Afdelingskontoret i Ghana.

“Man lærer meget af det,” siger Christine, en pioner fra Tyskland som er i begyndelsen af 30’erne. Før Christine flyttede til Ghana, tjente hun i Bolivia. Hun fortæller videre: “Det at jeg er så langt væk fra min familie, gør at jeg altid henvender mig til Jehova når jeg har brug for hjælp. Han er blevet mere virkelig for mig end nogen sinde før. Jeg mærker også den helt unikke enhed der findes blandt Jehovas folk. Den her form for tjeneste har givet mig et mere indholdsrigt liv.” Christine blev for nylig gift med Gideon, og sammen tjener de i Ghana.

Christine og Gideon

Filip og Ida forklarer hvad de gjorde for at hjælpe dem de studerede med, til at gøre fremskridt: “Til at begynde med ledte vi over 15 bibelstudier, men vi begrænsede antallet til 10 så vi kunne undervise eleverne mere grundigt.” Var det til gavn for eleverne? Filip fortæller: “Jeg studerede med en ung mand der hedder Michael. Han kunne studere hver dag og var så godt forberedt at vi i løbet af én måned havde gennemgået Hvad Bibelen lærer. Da vi var færdige med den, blev Michael udøbt forkynder. Første gang han var med i forkyndelsen, spurgte han mig: ‘Vil du hjælpe mig med mine bibelstudier?’ Jeg så overrasket på ham. Michael fortalte at han havde oprettet tre bibelstudier og havde brug for hjælp med at lede dem.” Tænk engang: Behovet for lærere er så stort at selv elever underviser andre!

Ida og Filip

Amy fortæller om hvordan hun hurtigt blev opmærksom på et stort behov: “Kort tid efter at vi var ankommet til Ghana, forkyndte vi i en lille landsby og var særligt på udkig efter døve. Vi fandt ikke bare én men otte døve i den ene landsby!” På et tidspunkt blev Amy gift med Eric. De tjener nu sammen som specialpionerer og hjælper til i en tegnsprogsmenighed – et vigtigt arbejde i et land hvor der er omkring 300 døve forkyndere og mange interesserede. Hvad angår George og Adria, så gav deres tid i Ghana dem et indblik i hvad det vil sige at være missionær. Det var derfor en stor glæde for dem at blive indbudt til at overvære Gileadskolens 126. klasse. I dag er de missionærer i Mozambique.

ET UDTRYK FOR KÆRLIGHED

Det er skønt at se så mange “need-greaters” arbejde side om side med lokale brødre og søstre i det store høstarbejde. (Joh. 4:35) I Ghana bliver der i gennemsnit døbt 120 hver uge året rundt! Ligesom de 17 “need-greaters” der er flyttet til Ghana, viser tusindvis af forkyndere jorden over deres kærlighed til Jehova ved at ‘møde villigt frem’ i områder hvor der er stort behov. En sådan villighed må virkelig fryde Jehovas hjerte! – Sl. 110:3; Ordsp. 27:11.

^ par. 9 Se for eksempel artiklerne “Kan du tjene hvor behovet for forkyndere er større?” og “Kan du komme over til Makedonien?” i Vagttårnet for 15. april og 15. december 2009.