Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JANUAR 2017

Vis at du værdsætter din frie vilje

Vis at du værdsætter din frie vilje

“Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.” – 2 KOR. 3:17.

SANGE: 6265

1, 2. (a) Hvilke holdninger har nogle til den frie vilje? (b) Hvad siger Bibelen om vores frie vilje, og hvilke spørgsmål vil vi drøfte?

“DU SKAL ikke få mig til at tænke. Bare sig hvad jeg skal gøre. Det er meget lettere!” Sådan sagde en kvinde til en ven da hun stod over for en vanskelig beslutning. Kvinden foretrak at få at vide hvad hun skulle gøre, i stedet for selv at træffe et valg. Hvad med dig? Træffer du selv dine beslutninger, eller foretrækker du at andre bestemmer for dig? Hvordan betragter du den dyrebare gave du har fået af din Skaber – den frie vilje?

2 I mange hundrede år har den frie vilje været genstand for debat. Nogle hævder at vi ikke har nogen fri vilje – at alt hvad vi gør, er forudbestemt af Gud. Andre siger at der kun er tale om fri vilje når man har frihed til at gøre alt hvad man har lyst til. Men hvis vi vil have en klar forståelse af dette emne, må vi vende os til Guds ord. I Bibelen kan vi se at Jehova har skabt os med en fri vilje, det vil sige med evnen og friheden til at træffe vores egne valg. (Læs Josua 24:15). Den giver os også svar på spørgsmål som: Hvordan bør vi gøre brug af vores frie vilje? Er der grænser for den? Hvad viser vores brug af den frie vilje om vores kærlighed til Jehova? Hvordan kan vi vise respekt for de valg andre træffer?

 HVAD VI KAN LÆRE AF JEHOVA OG JESUS

3. Hvordan bruger Jehova sin frihed?

3 Det er kun Jehova der har absolut frihed, men vi kan lære meget af den måde han bruger sin frihed på. For eksempel valgte Jehova at gøre nationen Israel til et folk for sit navn, “en særlig ejendom”. (5 Mos. 7:6-8) Det var ikke en tilfældig beslutning, men et resultat af at han holdt et løfte som han havde givet sin ven Abraham flere hundrede år tidligere. (1 Mos. 22:15-18) Jehova gør altid brug af sin frihed på en måde der er i overensstemmelse med hans kærlighed og retfærdighed. Det kom tydeligt til udtryk i forbindelse med israelitterne, der gang på gang forlod den sande tilbedelse. Når de oprigtigt angrede deres forkerte handlinger, valgte han at vise dem kærlighed og barmhjertighed. Jehova sagde: “Jeg helbreder deres troløshed. Jeg vil elske dem af egen fri vilje.” (Hos. 14:4) Jehova er virkelig et godt eksempel på en der bruger sin frihed til gavn for andre!

4, 5. (a) Hvem var den første der fik en fri vilje, og hvordan brugte han den? (b) Hvad må vi alle spørge os selv om?

4 Jehova skabte kærligt engle og mennesker med en fri vilje. Den første der fik denne gave, var hans førstefødte søn, “den usynlige Guds billede”. (Kol. 1:15) Allerede inden Jesus kom til jorden, valgte han at forblive loyal mod sin Far i stedet for at slutte sig til Satans oprør. Senere, da Jesus befandt sig på jorden, brugte han sin frie vilje til at afvise Satans fristelser. (Matt. 4:10) Natten før sin død gav Jesus endnu en gang udtryk for at han var fast besluttet på at gøre Jehovas vilje. I en inderlig bøn sagde han: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.” (Luk. 22:42) Lad os efterligne Jesus ved at bruge vores frihed til at ære Jehova og gøre hans vilje.

5 Det er muligt for os at efterligne Jesus, for ligesom ham er vi skabt i Guds billede. (1 Mos. 1:26) Vi har dog ikke den absolutte frihed som Jehova har. I Bibelen forklares det at Jehova har sat nogle grænser for vores frihed, og at vi må holde os inden for disse rimelige grænser. En gift kvinde må desuden underordne sig sin mand, og børn må adlyde deres forældre. (Ef. 5:22; 6:1) Vi må derfor spørge os selv: ‘Hvordan påvirker disse begrænsninger den måde jeg bruger min frie vilje på?’ Vores evige fremtid afhænger af hvad vi svarer på det spørgsmål.

KLOG OG UKLOG BRUG AF DEN FRIE VILJE

6. Hvorfor er det godt at der er grænser for vores frihed? Forklar med en illustration.

6 Kan man virkelig kalde det frihed når vores frie vilje er begrænset? Ja, bestemt. Hvorfor kan vi sige det? Begrænsninger kan være med til at beskytte os. For eksempel kan vi med vores frie vilje beslutte at vi vil køre til en by der ligger langt væk. Men hvad nu hvis der ikke var nogen færdselslove og alle frit kunne vælge hvor hurtigt og i hvilken side af vejen de ville køre? Så ville vi helt sikkert ikke føle os trygge. Det er altså nødvendigt med begrænsninger hvis alle skal kunne nyde deres frihed. Vi vil nu se på nogle eksempler fra Bibelen der understreger hvor vigtigt det er at vi holder os inden for de grænser Jehova har sat for vores frie vilje.

7. (a) Hvad var med til at adskille Adam fra dyrene? (b) Hvad brugte Adam blandt andet sin frie vilje til?

7 Da Jehova skabte det første menneske, Adam, gav han ham en fri vilje,  ligesom han havde givet englene. Denne gave adskilte Adam fra dyrene, der jo følger deres instinkter. Hvordan brugte Adam sin frie vilje på en god måde? Dyrene var blevet skabt før mennesket, men Jehova syntes at hans første jordiske søn skulle have den glæde at give dyrene navne. Så Gud “gav sig til at føre dem hen til mennesket for at se hvad han ville kalde hver enkelt”. Når Adam havde studeret et dyr og givet det et beskrivende navn, underkendte Jehova ikke hans beslutning. “Hvad mennesket end ville kalde hver levende sjæl, det skulle være dens navn,” siges der i beretningen. – 1 Mos. 2:19.

8. Hvordan brugte Adam sin frie vilje på en uklog måde, og hvad førte det til?

8 Desværre var Adam ikke tilfreds med at skulle tage sig af jorden og gøre den til et paradis, og det på trods af at Gud havde givet menneskene meget vide rammer for udførelsen af opgaven. Jehova havde sagt: “Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.” (1 Mos. 1:28) Adam valgte at ignorere grænserne for sin frihed ved at spise af den frugt som Jehova havde givet ham forbud mod at tage af. Hans grove misbrug af den frie vilje har ført til flere tusind års lidelser for hans efterkommere. (Rom. 5:12) Når vi tænker over hvor alvorlige konsekvenser Adams beslutning fik, motiverer det os til at bruge vores frihed på en ansvarsbevidst måde og holde os inden for de grænser Jehova har opstillet.

9. Hvilket valg stillede Jehova israelitterne over for, og hvordan reagerede de?

9 Alle Adam og Evas efterkommere arvede ufuldkommenhed og død. De havde dog fortsat en fri vilje. Det kom klart til udtryk i Jehovas forhold til fortidens Israel. Gennem sin tjener Moses gav Jehova israelitterne mulighed for selv at vælge om de ville være hans “særlige ejendom”. (2 Mos. 19:3-6) Hvad valgte de? Folket svarede enstemmigt: “Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.” (2 Mos. 19:8) På den måde tilkendegav de at de gerne ville være Jehovas folk og leve efter hans normer. Med tiden valgte israelitterne desværre at bryde det løfte de havde givet Jehova. Deres advarende eksempel lærer os hvor vigtigt det er at vi bruger vores frie vilje på en klog måde ved at holde os nær til Jehova og adlyde hans retfærdige love. – 1 Kor. 10:11.

10. Hvilke eksempler viser at det er muligt for ufuldkomne mennesker at bruge den frie vilje på en måde der ærer Gud? (Se indledningsbilledet).

10 I Hebræerne, kapitel 11, finder vi navnene på 16 mænd og kvinder der brugte deres frie vilje inden for de grænser Jehova havde stillet op. Af den grund fik de store velsignelser og et sikkert håb for fremtiden. Noa havde en stærk tro og valgte at adlyde Guds bud om at bygge en ark, så hans familie og fremtidige generationer kunne blive reddet. (Hebr. 11:7) Abraham og Sara adlød villigt Jehova og rejste afsted mod “løftets land”. I løbet af den lange rejse kunne de have valgt “at vende tilbage” til det komfortable liv i Ur, men det gjorde de ikke. I stedet fokuserede de på “opfyldelsen af løfterne” og glædede sig til det Gud ville gøre for dem i fremtiden. (Hebr. 11:8, 9, 13, 15, 16) Moses vendte ryggen til alt det Egypten havde at tilbyde, og “valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse  af synd”. (Hebr. 11:24-26) Ligesom fortidens troshelte må vi vise at vi værdsætter den frie vilje, ved at bruge den til at gøre Guds vilje.

11. (a) Hvad er en af de største velsignelser ved at have en fri vilje? (b) Hvad giver dig lyst til at bruge din frie vilje på en klog måde?

11 Umiddelbart kan det måske virke som om det er lettere at få andre til at træffe beslutninger for os. Men hvis vi gør det, går vi glip af en af de største velsignelser ved at have en fri vilje. Læg mærke til ordene i 5 Mosebog 30:19, 20. (Læs). I vers 19 beskrives det valg Gud stillede israelitterne over for. I vers 20 kan vi se at Jehova gav israelitterne en helt unik mulighed for at vise hvor højt de elskede ham. Vi kan også vælge at tjene Jehova og vise at vi elsker ham højt og ønsker at ære ham. Det vil virkelig være en klog måde at bruge den frie vilje på!

MISBRUG IKKE DIN FRIE VILJE

12. Hvad må vi aldrig gøre med den gave Jehova har givet os?

12 Forestil dig at du har givet en ven en værdifuld gave. Ville du ikke blive skuffet og ked af det hvis du senere fandt ud af at han havde smidt gaven ud, eller værre endnu, at han havde brugt den til at skade et andet menneske? Tænk nu på hvordan Jehova må have det når han ser at mange misbruger deres frie vilje til at træffe beslutninger der er til skade for dem selv og måske endda andre. Som Bibelen siger, vil mennesker i “de sidste dage” være “utaknemmelige”. (2 Tim. 3:1, 2) Vi ønsker på ingen måde at misbruge vores frie vilje eller tage den for givet. Hvordan kan vi undgå at gøre det?

13. Hvordan kan vi undgå at misbruge vores frie vilje?

13 Vi har alle frihed til at vælge hvem vi vil være venner med, hvordan vi vil klæde os og se ud, og hvad vi vil lade os underholde af. Men hvis vi begynder at følge vores kødelige ønsker eller de tendenser der er i verden, kunne vores frihed blive “et dække” for at gøre noget forkert. (Læs 1 Peter 2:16). I stedet for at bruge vores frie vilje “som en anledning for kødet” må vi træffe valg der stemmer med tilskyndelsen: “Gør  alt til Guds ære.” – Gal. 5:13; 1 Kor. 10:31.

14. Hvilken forbindelse er der mellem vores tillid til Jehova og vores brug af den frie vilje?

14 For at undgå at misbruge den frie vilje er det vigtigt at vi har tillid til Jehova og accepterer de beskyttende grænser han har opstillet. Jehova er ‘den som lærer os hvad der gavner, den som fører os ad den vej vi skal gå’. (Es. 48:17) Ydmygt må vi erkende at “menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.” (Jer. 10:23) Adam og israelitterne valgte at stole på deres egen bedømmelse af tingene. Den fælde ønsker ingen af os at gå i. I stedet vil vi ‘stole på Jehova af hele vores hjerte’. – Ordsp. 3:5.

HAV RESPEKT FOR ANDRES FRIE VILJE

15. Hvad lærer vi af princippet i Galaterne 6:5?

15 En af de begrænsninger vores frihed er underlagt, er at vi må respektere andres ret til at træffe personlige valg. Hvorfor? Fordi vi alle har fået en fri vilje og derfor ikke altid træffer præcis de samme beslutninger. Det gælder også i forbindelse med vores kristne adfærd og tilbedelse. Vi må altid være opmærksomme på princippet i Galaterne 6:5. (Læs). Når vi forstår at hver enkelt kristen skal “bære sin egen ansvarsbyrde”, vil vi respektere de valg andre træffer.

Vi kan godt træffe personlige beslutninger uden at påtvinge andre dem (Se paragraf 15)

16, 17. (a) Hvilken strid opstod der i Korinth i forbindelse med den frie vilje? (b) Hvordan afklarede Paulus spørgsmålet, og hvad kan vi lære af hans ord?

16 Lad os se på et eksempel fra Bibelen der understreger at vi må respektere andres frie vilje. I Korinth opstod der et spørgsmål som truede med at splitte menigheden: Var det tilladt for kristne at spise kød som måske tidligere havde været ofret til afguder, og som nu blev solgt på markedet? Nogle ræsonnerede: ‘Afguderne eksisterer jo ikke, så jeg kan sagtens spise kødet med god samvittighed.’ Men andre, der tidligere havde dyrket netop disse afguder, mente at det ville være en tilbedelseshandling at spise kødet. (1 Kor. 8:4, 7) Hvordan hjalp Paulus de kristne i Korinth til at forstå hvordan Jehova så på sagen?

17 Først mindede han dem alle om at deres valg af fødevarer ikke ville give dem et nærmere forhold til Gud. (1 Kor. 8:8) Dernæst advarede han dem mod at lade deres “handlefrihed” blive “en snublesten for dem som [var] svage”. (1 Kor. 8:9) Han hjalp også dem der havde en mere følsom samvittighed, til at forstå at de ikke skulle dømme dem der valgte at spise den slags kød. (1 Kor. 10:25, 29, 30) Selv i dette alvorlige spørgsmål der handlede om tilbedelse, måtte hver enkelt kristen træffe sin egen personlige beslutning. Bør vi så ikke også respektere vores trosfællers ret til at træffe valg i mindre vigtige spørgsmål? – 1 Kor. 10:32, 33.

18. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter den frie vilje?

18 Jehova har givet os hver især en fri vilje, og med denne gave følger ægte frihed. (2 Kor. 3:17) Vi er dybt taknemmelige for denne fantastiske gave fordi den giver os mulighed for at træffe beslutninger der viser Jehova hvor højt vi elsker ham. Så lad os fortsætte med at vise værdsættelse af vores frie vilje ved at bruge den på en måde der ærer Jehova, og ved at vise respekt for andres ret til at træffe personlige valg.