Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JANUAR 2017

Betro ansvaret til trofaste mænd

Betro ansvaret til trofaste mænd

“Hvad du har hørt ... skal du betro til troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre.” – 2 TIM. 2:2.

SANGE: 12353

1, 2. Hvordan betragter mange deres arbejde?

FOLK sætter ofte lighedstegn mellem deres arbejde og deres identitet. I manges øjne er ens job eller position med til at afgøre hvor meget man er værd som menneske. Det er derfor helt almindeligt at man spørger ‘Hvad arbejder du med?’ når man skal lære en person at kende.

2 I Bibelen beskrives folk nogle gange ud fra deres arbejde. For eksempel tales der om “Mattæus, skatteopkræveren”, “Simon, en garver” og “Lukas, den elskede læge”. (Matt. 10:3; Apg. 10:6; Kol. 4:14) Opgaver i tjenesten for Jehova blev også brugt til at identificere folk. Vi kan blandt andet læse om kong David, profeten Elias og apostlen Paulus. Disse mænd satte stor pris på de tjenesteprivilegier de fik af Gud, og det samme må vi gøre i dag.

3. Hvorfor er der behov for at ældre brødre oplærer yngre brødre? (Se indledningsbilledet).

3 Vi er glade for de opgaver vi har i Jehovas organisation, og mange af os ville sikkert ønske at vi kunne blive ved med at udføre dem. Men faktum er at det lige siden Adams tid har været sådan at en ældre generation afløses af en ny. (Præd. 1:4) I de senere år har der i den forbindelse været nogle særlige udfordringer for Jehovas folk. Forkyndelsesarbejdet  vokser konstant i omfang, og vores organisation gør hele tiden brug af nye metoder og den nyeste teknologi. Nogle ældre kan have svært ved at følge med i disse forandringer. (Luk. 5:39) Og selv hvis det ikke er tilfældet, må vi erkende at yngre ofte har flere kræfter end ældre. (Ordsp. 20:29) Det er derfor både kærligt og klogt af ældre brødre at oplære yngre brødre til at påtage sig større ansvar. – Læs Salme 71:18.

4. Hvorfor har nogle svært ved at uddelegere ansvar? (Se boksen “ Hvorfor nogle synes det er svært at uddelegere ansvar”).

4 Det er måske ikke altid let for dem der har ansvarsopgaver, at uddelegere ansvar til yngre brødre. Nogle er bange for at miste en opgave de er glade for. Andre er bange for at give slip fordi de mener at yngre ikke vil kunne varetage opgaven godt nok. Andre igen synes ikke at de har tid til at oplære nogen. Og yngre brødre kan måske blive utålmodige hvis de ikke får større ansvar.

5. Hvilke spørgsmål vil vi drøfte i denne artikel?

5 I denne artikel vil vi se på følgende spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at ældre brødre hjælper yngre brødre til at påtage sig større ansvar, og hvordan kan de gøre det? (2 Tim. 2:2) Og hvorfor er det vigtigt at yngre brødre har den rigtige indstilling når de arbejder sammen med mere erfarne brødre og bliver oplært af dem? Lad os begynde med at se på hvordan kong David hjalp sin søn til at påtage sig en stor og vigtig opgave.

DAVID STØTTEDE SALOMON

6. Hvilket ønske gav kong David udtryk for, og hvad svarede Jehova?

6 David levede i mange år som flygtning, men da han blev konge, fik han et komfortabelt hjem. Det gik ham imidlertid på at der ikke var noget “hus”, eller tempel, indviet til Jehova, og derfor ønskede han at bygge et. Til profeten Natan sagde han: “Her bor jeg i et hus af cedertræ, men Jehovas pagts ark står under teltduge.” Natan svarede: “Gør alt hvad du har på hjerte, for den sande Gud er med dig.” Men Jehova havde en anden plan. Han gav Natan besked på at sige til  David: “Det er ikke dig der skal bygge mig et hus at bo i.” Jehova forsikrede kærligt David om at han fortsat ville velsigne ham, men han gjorde det samtidig klart at det var Davids søn Salomon der skulle opføre templet. Hvordan reagerede David på det? – 1 Krøn. 17:1-4, 8, 11, 12; 29:1.

7. Hvordan reagerede David på anvisningerne fra Jehova?

7 David ville virkelig gerne bygge et tempel til Jehova, så han blev sikkert skuffet over ikke at få opgaven. Men han gjorde alligevel alt hvad han kunne, for at støtte det byggeprojekt som Salomon ville komme til at stå for. David hjalp med at skaffe arbejdskraft og indsamle materialer som jern, kobber, sølv, guld og cedertræ. Han gik ikke op i hvem der ville få æren for at have bygget templet – som med tiden blev kendt som Salomons tempel, ikke Davids. Tværtimod opmuntrede han Salomon med ordene: “Nu, min søn, måtte Jehova være med dig, så det lykkes for dig at bygge din Gud Jehovas hus, sådan som han har udtalt at du skulle.” – 1 Krøn. 22:11, 14-16.

8. Hvorfor kunne David have tænkt at Salomon ikke var kvalificeret til opgaven, men hvad gjorde han?

8 Læs 1 Krønikebog 22:5. David kunne have draget den slutning at Salomon ikke var kvalificeret til at føre tilsyn med et så betydningsfuldt projekt. Templet skulle jo være “overmåde storslået”, og Salomon var stadig ung og uerfaren. Men David vidste at Jehova ville udruste Salomon til at klare den særlige opgave han fik. Derfor fokuserede han i stedet på hvad han kunne gøre for at støtte Salomon, og han gjorde store forberedelser til projektet.

GLÆD DIG OVER AT OPLÆRE ANDRE

Det giver glæde og tilfredshed at se yngre brødre påtage sig større ansvarsopgaver (Se paragraf 9)

9. Hvorfor kan det give ældre brødre tilfredshed at overdrage ansvarsopgaver til yngre brødre? Forklar med en illustration.

9 Ældre brødre må ikke miste modet når de bliver nødt til at overdrage ansvarsopgaver til yngre brødre. Når de oplærer yngre brødre, er de med til at sikre at Jehovas arbejde fortsat bliver udført, og det er det allervigtigste. Erfarne brødre kan opleve stor tilfredshed når de ser yngre de har oplært, kvalificere sig til at overtage en opgave. Det kan illustreres med en far hvis søn lærer at køre bil. Som barn har sønnen sikkert mange gange været ude at køre sammen med sin far og observeret hvordan faren kører. Da han bliver større, forklarer faren ham hvordan man styrer en bil. Senere, efter at han har fået kørekort, begynder han selv at køre bilen, men får stadig gode råd af sin far. Nogle gange skiftes de til at sidde bag rattet. Men efterhånden som faren bliver ældre, er det sønnen der kører det meste af tiden. Faren føler sig ikke tilsidesat, men er glad  for at sønnen tager over. Ældre brødre glæder sig også når de har oplært yngre så de kan påtage sig større opgaver i Jehovas organisation.

10. Hvilket syn havde Moses på myndighed og ære?

10 Ældre og erfarne brødre må bekæmpe enhver tendens til misundelse og undgå at have ejerfornemmelser over ansvarsopgaver. Læg mærke til hvordan Moses reagerede da nogle israelitter begyndte at profetere. (Læs 4 Mosebog 11:24-29). Josua, Moses’ hjælper, ønskede at standse dem, åbenbart fordi han mente at deres opførsel svækkede Moses’ myndighed og position. Men Moses svarede: “Er du skinsyg på mine vegne? Gid hele Jehovas folk var profeter, for så ville Jehova lægge sin ånd på dem!” Moses vidste at det var Jehova der stod bag det der skete. Han gik ikke op i at opnå ære og anerkendelse, men gav udtryk for at han ville ønske at alle Jehovas tjenere fik sådanne opgaver betroet. Hvad med os? Glæder vi os når andre får privilegier som vi måske ellers selv ville have fået?

11. Hvad har en bror sagt om det at skulle overdrage sin ansvarsopgave til en anden?

11 I dag er der mange brødre som har arbejdet flittigt i en lang årrække, men som også har oplært andre til at påtage sig mere ansvar. Tag for eksempel en bror der hedder Peter, som har været mere end 74 år i heltidstjenesten, heraf 35 på et afdelingskontor. I mange år var han tilsynsmand for Tjenesteafdelingen, men på et tidspunkt blev opgaven overdraget til en yngre bror ved navn Paul, som havde arbejdet sammen med Peter i flere år. Da Peter blev spurgt hvordan han havde det med denne ændring, svarede han: “Jeg er så glad for at yngre brødre er blevet oplært til at påtage sig større ansvar. De tager sig så godt af deres opgaver.”

VÆRDSÆT DE ÆLDRE BRØDRE

12. Hvad kan vi lære af beretningen om Rehabeam?

12 Efter at Salomon var død, blev hans søn Rehabeam konge. Da Rehabeam var i tvivl om hvordan han skulle gribe sin nye opgave an, spurgte han nogle ældre mænd til råds. Men han ignorerede deres forslag. I stedet tog han imod råd fra de yngre mænd som han var vokset op sammen med, og som nu var hans tjenere. Det fik katastrofale følger. (2 Krøn. 10:6-11, 19) Hvad lærer det os? Det er klogt at spørge nogle med stor erfaring til råds og omhyggeligt overveje deres forslag før man træffer en beslutning. Yngre brødre behøver ikke at føle sig bundet af hvordan man tidligere har gjort tingene, men samtidig bør de ikke være hurtige til at afvise råd fra ældre brødre.

13. Hvordan kan yngre brødre samarbejde med ældre?

13 Nogle gange får yngre brødre til opgave at føre tilsyn med arbejde der udføres af ældre og mere erfarne brødre. I sådanne tilfælde vil det være godt at udnytte de ældre brødres viden og erfaring. Paul, der afløste Peter som tilsynsmand for en afdeling på Betel, siger: “Jeg tog mig tid til at spørge Peter til råds, og jeg tilskyndede de andre i afdelingen til at gøre det samme.”

14. Hvad kan vi lære af det samarbejde der var mellem Timoteus og Paulus?

14 Timoteus var en del yngre end apostlen Paulus og arbejdede sammen med ham i mange år. (Læs Filipperne 2:20-22). På et tidspunkt skrev Paulus  til de kristne i Korinth: “Jeg [sender] Timoteus til jer, da han er mit elskede og trofaste barn i Herren; han vil minde jer om mine fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus, sådan som jeg underviser overalt i hver menighed.” (1 Kor. 4:17) Denne udtalelse viser noget om det nære samarbejde der var mellem Paulus og Timoteus. Paulus havde taget sig tid til at lære Timoteus sine “fremgangsmåder i forbindelse med Kristus”, og Timoteus tog det han lærte, til sig. De to fik et nært venskab, og Paulus havde tillid til at Timoteus ville være i stand til at tage sig godt af menigheden i Korinth. Ældste må efterligne Paulus når de oplærer andre til at føre an i menigheden.

VI HAR ALLE EN VIGTIG ROLLE

15. Hvordan kan Paulus’ vejledning til de kristne i Rom hjælpe os når vi oplever forandringer?

15 Vi lever i en spændende tid! Den jordiske del af Jehovas organisation er i fremgang på mange måder, men med vækst følger også et behov for forandringer. Nogle ændringer kan berøre os personligt og er måske ikke altid lette at vænne sig til. Af den grund er det vigtigt at vi er ydmyge og fokuserer på hvad der gavner Jehovas sag, og ikke på hvad vi selv ønsker. På den måde styrker vi enheden. Til de kristne i Rom skrev Paulus: “Jeg [siger] til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind, hver enkelt sådan som Gud har tildelt ham et mål af tro. For ligesom vi på ét legeme har mange lemmer, og lemmerne ikke alle har samme funktion, således er vi, skønt mange, ét legeme i samhørighed med Kristus.” – Rom. 12:3-5.

16. Hvad kan ældre brødre, yngre brødre og hustruer gøre for at styrke freden og enheden i Jehovas organisation?

16 Uanset vores omstændigheder må vi alle støtte Riget ved at være klar til at følge de anvisninger vi får. I ældre brødre, oplær yngre brødre til at påtage sig ansvarsopgaver. I yngre brødre, stil jer til rådighed, vær ydmyge og beskedne, og bevar en respektfuld indstilling til de mere erfarne brødre. Og I hustruer, efterlign Priskilla, der loyalt støttede og fulgte sin mand, Akvila, når der skete forandringer. – Apg. 18:2.

17. Hvilken tillid gav Jesus udtryk for, og hvad oplærte han disciplene til?

17 Jesus er det bedste eksempel når det drejer sig om at oplære andre til at påtage sig ansvar. Han vidste at han kun ville være på jorden i en begrænset periode, og at andre på et tidspunkt skulle overtage arbejdet. Selvom hans disciple var ufuldkomne, havde han tillid til dem og sagde endda at de ville komme til at udrette mere end ham. (Joh. 14:12) Han gav dem en grundig oplæring der satte dem i stand til at forkynde den gode nyhed vidt og bredt. – Kol. 1:23.

18. Hvad kan vi glæde os til i fremtiden, og hvad må vi gøre nu?

18 Efter sin død blev Jesus oprejst til himlen, og der fik han betroet nye opgaver og myndighed der langt overgår “enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme”. (Ef. 1:19-21) Hvis vi dør trofaste før Harmagedon, ved vi at Jehova vil give os livet igen i den nye verden, hvor der vil være rigeligt med meningsfyldt arbejde. Men lige nu har vi alle et livreddende arbejde at udføre – vi må forkynde den gode nyhed og gøre disciple. Hvor er det vigtigt at vi hver især, både unge og gamle, fortsat “har rigeligt at gøre i Herrens gerning”. – 1 Kor. 15:58.