Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) APRIL 2016

De der har tro, opnår Guds godkendelse

De der har tro, opnår Guds godkendelse

‘Efterlign dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.’ – HEBR. 6:12.

SANGE: 86, 54

1, 2. Hvilken svær situation stod Jefta og hans datter i?

ENDELIG er ventetiden ovre. Lettet over at se sin far vende sikkert hjem fra krigen løber den unge kvinde ham i møde for at fejre hans overvældende sejr. Men i stedet for at slutte sig til hende i sang og dans river faren sin klædning i stykker og udbryder: “Ak, min datter! Du har virkelig tvunget mig i knæ.” Derefter siger han nogle ord der vil ændre hendes liv for altid og knuse hendes drømme. Alligevel giver hun uden tøven sin far et hjertevarmende svar – hun tilskynder ham til at opfylde det løfte han har givet Jehova. Det hun siger, viser hendes stærke tro. Hun er overbevist om at det vil gå hende godt når hun gør hvad Jehova ønsker. (Dom. 11:34-37) Hendes far er umådeligt stolt af hende, for han ved at Jehova glæder sig over at hun så villigt støtter op om hans løfte.

2 Jefta og hans datter viste tillid til Jehovas måde at gøre tingene på, selv når det var svært. De var ikke i tvivl om at det at opnå Guds godkendelse var alle ofre værd.

3. Hvorfor kan Jeftas og hans datters eksempel være en hjælp for os i dag?

 3 Det er ikke altid let at være trofast mod Jehova. Faktisk må vi ‘kæmpe en hård kamp for troen’. (Jud. 3) Noget der kan hjælpe os, er at se på hvordan Jefta og hans datter overvandt forskellige udfordringer. Hvad satte dem i stand til at forblive trofaste?

TROFAST PÅ TRODS AF VERDENS PÅVIRKNING

4, 5. (a) Hvad gav Jehova israelitterne påbud om før de gik ind i det lovede land? (b) Hvad førte israelitternes oprør til ifølge Salme 106?

4 Hver dag må Jefta og hans datter være blevet mindet om hvor galt det kan gå når man er troløs mod Jehova. Næsten 300 år tidligere havde Jehova givet deres forfædre påbud om at udrydde alle de hedenske indbyggere i det lovede land. (5 Mos. 7:1-4) Men israelitterne adlød ikke, og mange af dem blev derfor påvirket af kana’anæerne og deres måde at leve på. De begyndte at efterligne deres fordærvede, umoralske skikke og dyrke afguder. – Læs Salme 106:34-39.

5 På grund af dette oprør mistede folket Jehovas godkendelse og beskyttelse. (Dom. 2:1-3, 11-15; Sl. 106:40-43) Hvor må det have været en udfordring for gudfrygtige familier at forblive trofaste mod Jehova i de svære år! Ikke desto mindre viser Bibelen at der stadig var nogle som var fast besluttede på at opnå Guds godkendelse, deriblandt Jefta og hans datter samt Elkana, Hanna og Samuel. – 1 Sam. 1:20-28; 2:26.

6. Hvilken påvirkning kan vi blive udsat for, og hvad må vi gøre?

6 I dag lever vi i en verden hvor folks tankegang og adfærd minder meget om det der var almindeligt i fortidens Kana’an – vold og fri sex bliver forherliget, og materialisme bliver betragtet som noget positivt. Jehova har, ligesom han gjorde med israelitterne, givet os klare advarsler så vi kan blive beskyttet mod denne påvirkning. Tager vi ved lære af israelitternes fejl? (1 Kor. 10:6-11) Hvis vi ønsker at forblive trofaste, må vi gøre vores yderste for at fjerne enhver snert af kana’anæisk tankegang fra vores sind. (Rom. 12:2) Gør du det?

TROFAST PÅ TRODS AF SKUFFELSER

7. (a) Hvilken behandling blev Jefta udsat for af sit eget folk? (b) Hvordan reagerede Jefta?

7 På Jeftas tid førte israelitternes ulydighed til at folket blev undertrykt af filistrene og ammonitterne. (Dom. 10:7, 8) Jefta oplevede dog ikke kun vanskeligheder på grund af fremmede folkeslag men også på grund af sine egne brødre og folkets ledere. Jalousi og had fik hans halvbrødre til at jage ham væk og fratage ham den arv han var berettiget til som førstefødt. (Dom. 11:1-3) Brødrenes opførsel fik imidlertid ikke Jefta til at blive bitter. Da Israels ældste bad ham om hjælp, afviste han dem ikke på grund af gammelt nag, men påtog sig opgaven. (Dom. 11:4-11) Hvad kan have fået Jefta til at reagere som et åndeligt menneske?

8, 9. (a) Hvilke principper i Moseloven kan have hjulpet Jefta? (b) Hvad var vigtigst for Jefta?

8 Jefta var ikke bare en dygtig kriger, han studerede også flittigt Guds ord. Hans indgående kendskab til Israels historie gav ham et klart billede af hvad der var rigtigt og forkert i Jehovas øjne. (Dom. 11:12-27) De principper der fandtes i den lov Jehova havde givet Moses,  formede Jeftas tankegang og hjerte. Jehova havde direkte sagt at hans tjenere ikke måtte bære nag, og at de skulle elske hinanden. Desuden sagde Loven at man ikke måtte ignorere et medmenneske der havde brug for hjælp, selv hvis vedkommende nærede had til en. – Læs 2 Mosebog 23:5; 3 Mosebog 19:17, 18.

9 Noget andet der kan have hjulpet Jefta til at træffe en beslutning der glædede Jehova, var at meditere over andres gode eksempel. Måske har Jefta tænkt på Josef, som viste barmhjertighed mod sine brødre på trods af at de havde behandlet ham meget dårligt. (1 Mos. 37:4; 45:4, 5) Selvom Jefta uden tvivl blev dybt såret over det hans brødre gjorde, fik det ham ikke til at trække sig tilbage fra Jehova eller fra Jehovas folk. (Dom. 11:9) Det var vigtigere for ham at forsvare Guds navn end at gå op i personlige uoverensstemmelser. Han var besluttet på at være trofast mod Jehova, og det førte til velsignelser for både ham og andre. – Hebr. 11:32, 33.

10. Hvordan kan vi bruge principperne i Guds ord i vores liv?

10 Kan vi personligt lære noget af Jeftas eksempel? Måske har vi oplevet at en af vores kristne brødre eller søstre har skuffet os eller behandlet os dårligt. Hvis det er tilfældet, må det ikke få os til at holde op med at komme til møderne eller til at trække os tilbage fra Jehova og menigheden. Ved at følge principperne i Guds ord vil vi ligesom Jefta kunne tackle svære situationer og være med til at fremme det gode. – Rom. 12:20, 21; Kol. 3:13.

FRIVILLIGE OFRE VISER VORES TRO

11, 12. Hvilket løfte aflagde Jefta, og hvad indebar det?

11 Jefta var klar over at han havde brug for Guds hjælp for at kunne befri Israel fra ammonitterne. Han lovede at hvis Jehova lod ham sejre, ville han bringe den første der kom ud af hans hus når han vendte hjem, “som et brændoffer”. (Dom. 11:30, 31) Hvad indebar det?

12 Menneskeofringer er afskyelige i Jehovas øjne, så Jefta havde tydeligvis ikke til hensigt at ofre nogen i bogstavelig forstand. (5 Mos. 18:9, 10) Når man under Moseloven ville bringe et brændoffer, var det hele dyret der skulle gives til Jehova. Med sit løfte mente Jefta åbenbart at den han ofrede, ville være viet fuldt ud til tjenesten for Gud og skulle tjene permanent ved teltboligen. Jehova syntes godt om hans forslag og gav ham en overvældende sejr. (Dom. 11:32, 33) Men hvem skulle nu gives som “et brændoffer” til Gud?

13, 14. Hvad viser Jeftas ord om hans tro?

13 Tænk tilbage på den situation der blev beskrevet i indledningen. Hvem var det der kom Jefta i møde da han vendte hjem fra kampen? Hans elskede datter – hans eneste barn! Sikke en prøve han stod over for. Ville han holde sit ord og give sin datter til Jehova så hun kunne tjene ved teltboligen resten af livet?

14 Igen må det have været principperne i Guds lov der fik Jefta til at træffe den rigtige beslutning. Måske genkaldte han sig ordene i 2 Mosebog 23:19, der understregede at Guds tjenere skulle være villige til at give det bedste de havde, til Jehova. Loven sagde desuden at hvis man aflagde et løfte, var man forpligtet til at holde det. Der stod: “I det  tilfælde at en mand aflægger et løfte til Jehova ..., må han ikke bryde sit ord. Han skal handle efter alt hvad der er gået ud af hans mund.” (4 Mos. 30:2) Jefta måtte ligesom den trofaste Hanna, der sandsynligvis var en af hans samtidige, leve op til sit løfte, vel vidende at det ville have store konsekvenser for både hans egen og hans datters fremtid. Han havde ingen andre børn, så hans datter udgjorde hans eneste håb om at få efterkommere der kunne føre hans slægt videre og overtage hans arvelod i Israel. (Dom. 11:34) Alligevel sagde Jefta: “Jeg har selv åbnet min mund over for Jehova, og jeg kan ikke vende om.” (Dom. 11:35) Fordi han viste tro, selv da det havde store personlige omkostninger, opnåede han Guds godkendelse og blev velsignet. Ville du have truffet det samme valg?

15. Hvilket løfte har mange af os aflagt, og hvordan kan vi vise at vi har tro?

15 Da vi indviede os til Jehova, lovede vi at vi uden forbehold ville gøre hvad han ønskede af os. Vi var klar over at det ville kræve selvopofrelse. Hvor villige vi er til at leve op til dette løfte, bliver især tydeligt når vi bliver bedt om at gøre noget vi ikke umiddelbart har lyst til. Når vi bringer den form for ofre til Gud og er villige til at bevæge os ud af vores komfortzone, viser vi at vi har tro. Uanset hvor store ofre vi har måttet bringe, vil de velsignelser vi får, altid være langt større. (Mal. 3:10) Men hvad med Jeftas datter?

Hvordan kan vi efterligne Jeftas og hans datters tro? (Se paragraf 16, 17)

16. Hvordan reagerede Jeftas datter på det løfte hendes far havde aflagt? (Se indledningsbilledet).

16 Det har helt sikkert ikke været let for Jeftas datter at skulle leve med konsekvenserne af hendes fars løfte. Løftet var anderledes end det Hanna aflagde da hun viede sin søn Samuel til tjenesten ved teltboligen og sagde at han skulle være nasiræer. (1 Sam. 1:11) En nasiræer kunne gifte sig og stifte familie. Men  Jeftas datter skulle være et “brændoffer”, så hun måtte give afkald på sådanne glæder. (Dom. 11:37-40) Som datter af en succesfuld hærfører og leder i Israel kunne den unge kvinde sikkert være blevet gift med en rigtigt god mand. Men nu ville hun i stedet få en ydmyg opgave ved teltboligen. Hvordan reagerede hun på det? Hun viste hvor højt hun prioriterede tjenesten for Jehova, da hun sagde: “Min fader, har du åbnet din mund over for Jehova, så gør med mig sådan som det er udgået af din mund.” (Dom. 11:36) Hun var villig til at give afkald på at få mand og børn for at støtte den sande tilbedelse. Hvordan kan vi efterligne hendes selvopofrende indstilling?

17. (a) Hvordan kan vi efterligne Jeftas og hans datters tro? (b) Hvordan motiverer ordene i Hebræerne 6:10-12 dig til at være selvopofrende?

17 Tusinder af unge mænd og kvinder i dag har også givet afkald på at blive gift eller at få børn – i hvert fald i øjeblikket – for at kunne give sig fuldt ud i tjenesten for Jehova. Nogle der er ældre, ofrer måske den tid de kunne have brugt sammen med deres børn og børnebørn, for at hjælpe til ved teokratiske byggeprojekter eller overvære Skolen for Kristne Forkyndere og tjene i områder hvor der er stort behov. Andre sætter private ting til side for at være med i kampagnen i tiden omkring mindehøjtiden. Alle disse frivillige ofre glæder Jehova, og han vil ikke glemme det arbejde sådanne brødre og søstre har udført, og den kærlighed de har vist ham. (Læs Hebræerne 6:10-12). Er der nogle ofre du kan bringe for at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova?

HVAD VI HAR LÆRT

18, 19. Hvad har vi lært af beretningen om Jefta og hans datter, og hvordan kan vi efterligne dem?

18 Jefta kom ud for mange udfordringer i sit liv, men når han skulle træffe et valg, tog han principperne i Guds ord i betragtning. Han lod sig ikke påvirke af den verden der omgav ham. Og andres skuffende opførsel fik ikke lov til at svække hans tro. Jehova velsignede Jefta og hans datter fordi de var villige til at bringe ofre, og han brugte begge disse tjenere til at fremme den sande tilbedelse. I en tid hvor andre vendte ryggen til Guds normer, holdt Jefta og hans datter fast ved dem.

19 Bibelen tilskynder os til at “efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne”. (Hebr. 6:12) Vi kan følge Jeftas og hans datters eksempel ved at leve i overensstemmelse med denne grundlæggende sandhed: De der har tro, opnår Guds godkendelse.