Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  Nr. 5 2017

 HOVEDEMNE | ENGLE – FINDES DE? HVORFOR HAR DET BETYDNING?

Findes der onde engle?

Findes der onde engle?

Ja, der findes onde engle. Hvordan blev de til? Husk at Gud skabte englene med en fri vilje. Kort efter at den første mand og kvinde, Adam og Eva, blev skabt, misbrugte en fuldkommen åndeskabning sin frie vilje og startede et oprør på jorden. Det lykkedes ham også at få Adam og Eva til at gøre oprør mod Gud. (1 Mosebog 3:1-7; Åbenbaringen 12:9) Bibelen siger ikke hvad denne åndeskabning hed, eller hvilken stilling han havde i himlen før han gjorde oprør. Men efter hans oprør, bliver han i Bibelen passende kaldt Satan, der betyder “modstander”, og Djævelen, der betyder “bagvasker”. – Mattæus 4:8-11.

Desværre sluttede det onde oprør ikke der. På Noas tid var der et ukendt antal engle i Guds familie der “forlod deres egen bolig” i himlen. De kom ned til jorden og iklædte sig menneskekroppe for at leve et moralsk fordærvet liv langt fra det der oprindeligt var formålet med deres eksistens. – Judas 6; 1 Mosebog 6:1-4; 1 Peter 3:19, 20.

Hvad blev der af de onde engle? Da Gud oversvømmede hele jorden for at rense den, dematerialiserede de sig og vendte tilbage til åndeverdenen. Men Gud tillod ikke de illoyale engle at vende tilbage til deres “oprindelige stilling”. I stedet forviste han dem til en fornedret tilstand af “tæt [åndeligt] mørke”, kendt som Tartaros. (Judas 6; 2 Peter 2:4) Disse dæmoner lader sig styre af Satan Djævelen, “dæmonernes hersker”, der “giver sig ud for at være en lysets engel”. – Mattæus 12:24; 2 Korinther 11:14.

Bibelen lærer at Guds messianske rige, en regering i himlen, blev oprettet i 1914. * Efter denne betydningsfulde begivenhed blev Satan og hans dæmoner kastet ud af himlen, og hans virkeområde blev begrænset til jorden. Den tiltagende ondskab og grove umoralitet der plager vores jord, er tegn på deres hævngerrige og destruktive indflydelse. – Åbenbaringen 12:9-12.

Men det tiltagende moralske fordærv og den chokerende vold bekræfter at afslutningen for deres rædselsregime er nær. Snart vil disse tyranniske åndeskabninger blive sat ud af spillet. Efter at Guds rige har regeret i 1.000 år og jorden er blevet et paradis, vil de onde ånder i en kort periode få en sidste mulighed for at prøve menneskeheden. Derefter vil de blive udslettet for altid. – Mattæus 25:41; Åbenbaringen 20:1-3, 7-10.

^ par. 6 Flere oplysninger om Guds rige findes i kapitel 8 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner. Findes også på www.jw.org.

Lær mere

SVAR PÅ BIBELSKE SPØRGSMÅL

Kan Djævelen styre mennesker?

Hvordan øver Djævelen indflydelse på mennesker, og hvordan kan du undgå hans fælder?

GODE NYHEDER FRA GUD!

Hvorfor tillader Gud ondskab og lidelser?

Hvordan begyndte ondskaben, og hvorfor har Gud tilladt den at fortsætte? Bliver vi nogen sinde fri for ondskab og lidelser?