Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  Nr. 5 2017

 HOVEDEMNE | ENGLE – FINDES DE? HVORFOR HAR DET BETYDNING?

Kan engle have indflydelse på dit liv?

Kan engle have indflydelse på dit liv?

En søndag tog Kenneth og Filomena, der bor i Curaçao, hen for at besøge et ægtepar som de studerede Bibelen med.

“Da vi kom til huset, var det helt lukket til, og bilen var væk,” fortæller Kenneth. “Men noget tilskyndede mig til at ringe til konen.”

Kvinden tog telefonen og fortalte at hendes mand var på arbejde. Men da hun fandt ud af at Kenneth og Filomena stod ved hendes dør, åbnede hun og inviterede dem indenfor.

De kunne straks se at hun havde grædt. Da Kenneth indledte studiet med bøn, begyndte hun igen at græde, så Kenneth og Filomena spurgte hende venligt hvad der var galt.

Kvinden fortalte at hun havde tænkt sig at begå selvmord samme eftermiddag, og at hun var ved at skrive et afskedsbrev til sin mand da hun blev afbrudt af Kenneths opkald. Hun forklarede at hun led af depression, så de viste hende nogle trøstende vers fra Bibelen. Den opmuntring reddede hendes liv.

“Vi takkede Jehova for at han lod os hjælpe denne fortvivlede kvinde,” siger Kenneth, “og især fordi han tilskyndede os – måske ved hjælp af en engel eller sin hellige ånd – til at ringe til hende!” *

Har Kenneth og Filomena ret i at det var Gud der greb ind, enten ved hjælp af en engel eller sin hellige ånd, sin virksomme kraft? Eller var det bare et heldigt sammentræf at Kenneth ringede lige på det rigtige tidspunkt?

Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Men vi ved at Gud bruger sine engle til at hjælpe folk åndeligt. For eksempel siger Bibelen at Gud brugte en engel til at lede den kristne forkynder Filip hen til en etiopisk hofmand som havde brug for åndelig vejledning. – Apostelgerninger 8:26-31.

Nogle trossamfund fremholder troen på åndeskabninger, der af og til skildres som venlige væsner der gør Guds vilje eller er skytsengle. Mange mennesker tror ikke alene på at der findes engle, men også at de på en eller anden måde har indflydelse på deres liv. Andre tror slet ikke på at der findes engle.

Findes der engle? Hvis ja, hvordan blev de så til? Hvad er sandheden om engle? Kan de have indflydelse på dit liv? Lad os prøve at finde ud af det.

^ par. 8 Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. – Salme 83:18.