Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET NR. 5 2016

 HOVEDEMNE | HVOR KAN MAN FÅ TRØST?

Vi har alle brug for trøst

Vi har alle brug for trøst

Som barn har du sikkert prøvet at falde og slå dig. Måske fik du en hudafskrabning eller et sår. Kan du huske hvordan din mor trøstede dig? Det kan være at hun rensede såret og kom et plaster på. Du græd, men efter at hun havde sagt nogle beroligende ord og holdt lidt om dig, blev du hurtigt glad igen. Dengang var trøst altid lige i nærheden.

Men efterhånden som vi vokser op, bliver livet mere kompliceret. Problemerne bliver større, og det bliver sværere og sværere at finde trøst. Det er desværre sjældent noget der kan løses med et plaster eller et knus. Her følger nogle eksempler:

  • Har du prøvet at miste dit arbejde? Julian fortæller at det kom som et chok da han blev fyret. Han var helt ude af den og tænkte: ‘Hvordan skal jeg nu sørge for min familie? Jeg har knoklet for det her firma i alle de år. Hvorfor kan jeg ikke bruges til noget længere?’

  • Måske er du helt knust fordi din ægtefælle har forladt dig. “Da min mand pludselig forlod mig for halvandet år siden, var jeg fuldstændigt fortvivlet. Mit hjerte var knust,” fortæller Raquel. “Det var både en fysisk og følelsesmæssig smerte. Og jeg var bange.”

  • Det kan være at du har en alvorlig kronisk sygdom. Patriarken Job gav udtryk for at han var træt af livet og gerne ville dø. (Job 7:15, 16) Du har måske lignende følelser. Luis, der er i firserne, fortæller åbent: “Nogle gange har jeg det som om jeg bare venter på at dø.”

  • Eller måske har du mistet en du elsker. Robert fortæller: “Da min søn døde i en flyulykke, kunne jeg ikke tro det. Bagefter kom smerten – den smerte Bibelen sammenligner med at blive gennemboret af et langt sværd.” – Lukas 2:35.

Robert, Luis, Raquel og Julian fandt trøst på trods af de kriser de oplevede. De fik trøst af den almægtige Gud. Hvordan giver han trøst? Og kan han også trøste dig?