Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET NR. 4 2016

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvad var usædvanligt ved den måde Jesus behandlede spedalske på?

På Bibelens tid havde jøderne stor frygt for den form for spedalskhed der var almindelig dengang. Denne forfærdelige sygdom kunne angribe nervespidserne og føre til varige mén og vansiring. Man kendte ikke til nogen kur mod spedalskhed. De der var ramt af sygdommen, blev sat i karantæne og var forpligtet til at advare andre om deres tilstand. – 3 Mosebog 13:45, 46.

De jødiske religiøse ledere opfandt regler om spedalskhed der gik langt ud over det der stod i Skrifterne, og gjorde dermed livet unødigt strengt for ofrene. Rabbinske bestemmelser påbød for eksempel at man skulle holde sig mindst 4 alen (omkring 2 meter) fra en spedalsk. Men hvis det blæste, skulle afstanden være 100 alen (omkring 45 meter). Nogle talmudister fortolkede loven om at spedalske skulle bo “uden for lejren” på den måde at de ikke måtte befinde sig inden for en bys mure. Én rabbiner plejede for eksempel, når han så en spedalsk inde i en by, at kaste sten efter vedkommende og sige: “Vend tilbage til dit hjem så du ikke besmitter andre.”

Jesus var helt anderledes! I stedet for at jage spedalske væk var han villig til at røre ved dem, ja, endda helbrede dem. – Mattæus 8:3.

På hvilket grundlag tillod jødiske religiøse ledere en skilsmisse?

Skilsmisseattest dateret til år 71-72 e.v.t.

Skilsmisse var et omdiskuteret emne blandt religiøse ledere i det første århundrede e.v.t. På et tidspunkt satte nogle farisæere derfor Jesus på prøve med spørgsmålet: “Har en mand lov til at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?” – Mattæus 19:3.

Moseloven gav en mand lov til at skille sig fra sin hustru hvis han fandt “noget anstødeligt hos hende”. (5 Mosebog 24:1) Da Jesus var på jorden, fandtes der to rabbinske ideologier der fortolkede denne lov forskelligt. Den mere stringente retning, Shammai, sagde at den eneste gyldige grund til skilsmisse var utugt, det vil sige utroskab. Derimod mente den anden retning, Hillel, at en hvilken som helst ægteskabelig uoverensstemmelse, uanset hvor lille den var, kunne være gyldig skilsmissegrund for manden. Ifølge Hillel kunne en mand blive skilt fra sin kone hvis blot hun brændte maden på, eller hvis han fandt en anden kvinde han synes var kønnere.

Hvordan besvarede Jesus farisæernes spørgsmål? Han sagde ganske enkelt: “Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” – Mattæus 19:6, 9.

Lær mere

Var Jesus bare et godt menneske?

Hvorfor Jesus fra Nazaret er det mest indflydelsesrige menneske der nogen sinde har levet.

Tillader Bibelen skilsmisse?

Find ud af hvad Gud tillader, og hvad han hader.