Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  Nr. 2 2017

Jesus besøgte Peters svigermor og helbredte hende. – Mattæus 8:14, 15; Markus 1:29-31

Er cølibat et krav til kristne der underviser andre i Bibelen?

Er cølibat et krav til kristne der underviser andre i Bibelen?

NOGLE religioner rundt omkring i verden, som for eksempel den romersk-katolske kirke, de forskellige ortodokse kirker og buddhismen, opstiller krav om at deres præster og religiøse ledere skal leve i cølibat. Mange mener dog at denne praksis er årsagen til den seneste bølge af sexskandaler hvor præster fra forskellige religioner har været indblandet.

Derfor er det relevant at få svar på om cølibat er et bibelsk krav til kristne forkyndere, det vil sige nogle der underviser andre i Bibelen. Lad os nu se på oprindelsen, historien og hvordan Gud ser på det.

OPRINDELSEN OG HISTORIEN

I Encyclopædia Britannica bliver cølibat defineret som “det at være ugift, og derfor seksuelt afholdende, som regel anvendt i forbindelse med rollen som religiøs embedsmand eller ivrig tilhænger”. Pave Benedikt 16. udtalte sig i 2006 til de katolske embedsmænd om tvungen cølibat og kædede det sammen med “en tradition der går tilbage til tiden lige efter apostlene”.

Men cølibat var ikke en religiøs praksis blandt de kristne i det første århundrede. Det er interessant at apostlen Paulus, der levede i det første århundrede, advarede de kristne mod nogle der ville komme med “vildledende inspirerede udtalelser”, og som ville ‘forbyde at man gifter sig’. – 1 Timoteus 4:1-3.

I løbet af det andet århundrede begyndte cølibat at vinde indpas i de kirker der senere kom til at udgøre den romersk-katolske kirke. Ifølge bogen Celibacy and Religious Traditions “hang det sammen med den nye filosofi om seksuel afholdenhed der var udbredt i Romerriget”.

 I århundrederne derefter blev det ved flere kirkemøder og af såkaldte kirkefædre besluttet at opfordre til cølibat blandt præsteskabet. De mente at samleje var en besmittelse af og helt uforenelig med præstegerningen. Ikke desto mindre nævner Encyclopædia Britannica at der “så sent som i det tiende århundrede var mange præster og endda nogle biskopper der var gift”.

Ved kirkemøderne i Rom i 1123 og 1139 blev det indført at man som præst og biskop var forpligtet til at leve i cølibat, og det er forblevet en del af den officielle katolske lære frem til i dag. Eftersom præsterne ikke havde nogen børn at testamentere kirkens midler til, kunne kirken på den måde beholde sin magt og formue.

HVORDAN SER GUD PÅ CØLIBAT?

Guds syn på cølibat fremgår meget tydeligt af hans ord, Bibelen. For eksempel talte Jesus om nogle der, ligesom ham, forblev ugifte “på grund af himlenes rige”. (Mattæus 19:12) Apostlen Paulus omtalte på lignende måde kristne der valgte at efterligne ham og forblive ugifte “for den gode nyheds skyld”. – 1 Korinther 7:37, 38; 9:23.

Men hverken Jesus eller Paulus befalede kristne forkyndere at leve i cølibat. Jesus sagde at det at være ugift var en “gave” som ikke alle hans disciple havde. Og da Paulus talte om dem der ikke var gift, skrev han ærligt: ‘Jeg har ingen befaling fra Herren, men jeg giver min mening til kende.’ – Mattæus 19:11; 1 Korinther 7:25.

Derudover viser Bibelen at mange kristne forkyndere i det første århundrede, deriblandt apostlen Peter, var gift. (Mattæus 8:14; Markus 1:29-31; 1 Korinther 9:5) Fordi umoralsk sex var så udbredt i Romerriget, skrev Paulus at hvis en kristen tilsynsmand var gift, skulle han være “én kvindes mand” og have “børn der med al alvor underordner sig”. – 1 Timoteus 3:2, 4.

Her er der ikke tale om et ægteskab uden sex, for Bibelen siger at “manden [skal] yde hustruen hvad der tilkommer hende”. Den siger desuden til ægtepar: “I må ikke unddrage jer hinanden.” (1 Korinther 7:3-5) Det er tydeligt at det ikke er et krav fra Gud at kristne forkyndere skal leve i cølibat.

FOR DEN GODE NYHEDS SKYLD

Hvorfor taler Jesus og Paulus positivt om det at være ugift når nu cølibat ikke er et krav til kristne? Fordi singler ofte har mulighed for at gøre mere i forkyndelsen af den gode nyhed. Som single har man større frihed til at hjælpe andre fordi man ikke har de bekymringer der hører med til det at være gift. – 1 Korinther 7:32-35.

Tag for eksempel David, der boede i Mexico City. Han besluttede sig for at sige sit vellønnede arbejde op og flytte til et udkantsområde i Costa Rica for at undervise andre i Bibelen. Var det en hjælp for David at han var single? “Helt sikkert,” siger han. “Det var en stor udfordring at skulle vænne sig til en ny kultur og en anden måde at gøre tingene på, men fordi jeg kun skulle sørge for mig selv, var det lettere for mig at falde til.”

Claudia, en single der flere gange er flyttet hen hvor der er et stort behov for forkyndere, siger: “Jeg elsker mit liv i tjenesten for Gud. Min tro og mit forhold til Gud bliver stærkere når jeg oplever hvordan han tager sig af mig.”

“Det er ikke afgørende om du er gift eller single. Uanset hvad, bliver du lykkelig når du giver dit bedste til Jehova Gud.” – Claudia

Det behøver slet ikke at være trist at være single. Claudia tilføjer: “Det er ikke afgørende om du er gift eller single. Uanset hvad, bliver du lykkelig når du giver dit bedste til Jehova Gud.” – Salme 119:1, 2.

Lær mere

VAGTTÅRNET

Skal man være gift for at være lykkelig?

Kan ugifte kristne være lykkelige? Bibelen nævner det rette syn på ægteskabet og et fuldkomment eksempel på den ugifte stand.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Har Jehovas Vidner regler om det at komme sammen med en?

Er det at komme sammen med en blot hyggeligt tidsfordriv, eller er det noget mere alvorligt?