Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NR. 6 2016

 HOVEDEMNE

Smitsomme sygdomme – hvordan man mindsker risikoen

Smitsomme sygdomme – hvordan man mindsker risikoen

Hver eneste dag kæmper din krop mod fjender der er tavse og usynlige, men potentielt dødelige. Disse indtrængende fjender, som for eksempel bakterier, vira og parasitter, er en trussel mod dit helbred. * Du opdager måske slet ikke kampene, eftersom dit immunforsvar afviser eller udsletter de fleste af fjenderne før de første symptomer viser sig. Men nogle gange får de skadelige mikroorganismer alligevel overtaget. Hvis det sker, er det måske nødvendigt at styrke sit forsvar med medicin og anden behandling.

I tusinder af år vidste man praktisk talt ingenting om farerne ved skadelige mikroskopiske organismer. Men i det 19. århundrede kunne forskere påvise forbindelsen mellem mikroorganismer og sygdom, og det satte os i stand til bedre at kunne forsvare os selv. Forskere har siden fjernet eller i væsentlig grad reduceret truslen fra visse smitsomme sygdomme, deriblandt kopper og polio. Men for nylig er andre sygdomme, eksempelvis gul feber og denguefeber, igen kommet ind i billedet. Hvordan kan det være?

  • Hvert år rejser millioner af mennesker rundt i verden, og de tager ofte smitsomme sygdomme med sig. Ifølge en artikel i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases kan “stort set alle farlige smitsomme sygdomme” sprede sig når folk rejser fra et land til et andet.

  • Nogle bakterier er blevet resistente mod antibiotika. “Verden er på vej mod en post-antibiotisk periode, hvor almindelige infektioner ... igen kan blive dødelige,” siger WHO.

  • Civil uro og fattigdom hindrer ofte myndighederne i at kontrollere sygdomsspredning.

  • Mange ved ikke hvordan man rent praktisk undgår sygdom.

Dette er en foruroligende udvikling, men der er meget du kan gøre for at beskytte dig selv og din familie. Denne og følgende artikel kommer ind på enkle og effektive forslag til hvordan du, selv hvis du bor i et udviklingsland, kan mindske risikoen for at blive syg.

^ par. 3 De fleste mikrober fremkalder ikke sygdom. De følgende artikler fokuserer på mikroorganismer og andre smitstoffer der kan true dit helbred.