Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NR. 5 2016

 GLIMT FRA GAMMEL TID

Aristoteles

Aristoteles

FOR over 2.300 år siden kom Aristoteles med vigtige bidrag til videnskab og filosofi. Hans arbejde har været genstand for stor interesse og er blevet oversat og analyseret i vid udstrækning. Historikeren James MacLachlan skrev at “Aristoteles’ syn på det fysiske univers har præget europæisk tænkning i næsten 2.000 år”. Nogle af Aristoteles’ opfattelser påvirkede endda katolske, protestantiske såvel som islamiske læresætninger.

En bred vifte af interesser

Aristoteles skrev om astronomi, bevægelse, biologi, etik, jura, kunst, logik, magnetisme, metafysik, nydelse, poesi, politik, psykologi, retorik og sprog foruden sjælen, som han anså for at være dødelig. Han er dog mest kendt for sit arbejde inden for biologi og logik.

De græske filosoffer forklarede universet ud fra observation, deduktion og logik. De antog at de ved at ræsonnere over det de anså for at være åbenlyse sandheder, ville være i stand til at drage de rigtige konklusioner.

Ud fra den filosofi kom de frem til en række fornuftige slutninger, blandt andet at der er en grundlæggende orden i universet. Men deres konklusioner var imidlertid begrænset af hvad de selv kunne observere, og det førte mange intelligente mænd, heriblandt Aristoteles, på afveje. De mente for eksempel at planeterne og stjernerne kredsede om Jorden. På det tidspunkt virkede denne betragtning fuldstændigt indlysende. “Det græske synspunkt om et univers hvor Jorden var omdrejningspunktet, lod til at være støttet af både logik og observation,” står der i bogen The Closing of the Western Mind.

 Denne fejlagtige opfattelse ville ikke have haft de store konsekvenser hvis den blot var forblevet inden for videnskabens verden. Men det gjorde den ikke.

Aristoteles’ indflydelse på katolicismen

I middelalderens “kristne” Europa blev nogle af Aristoteles’ idéer betragtet som åbenbarede sandheder. Det vil sige at man generelt anså dem for at være rigtige. Romerskkatolske teologer – især Thomas Aquinas (ca. 1224-1274) – indarbejdede Aristoteles’ filosofi i deres læresætninger. Derved blev Aristoteles’ antagelse om en stationær Jord der er omdrejningspunktet i universet, et katolsk dogme. Også protestantiske præster, som for eksempel Calvin og Luther, tog læresætningen til sig og sagde at den var bibelsk. – Se boksen “ De overfortolkede Bibelen”.

Nogle af Aristoteles’ idéer blev betragtet som åbenbarede sandheder

“På nogle områder kunne man nærmest ikke se forskel på [Aristoteles’ lære] og katolicismen,” sagde forfatteren Charles Freeman. Af den grund er det blevet sagt at Aquinas “døbte” Aristoteles som katolik. Men i virkeligheden havde “Aquinas konverteret til aristotelisme,” tilføjede Freeman. Og det samme kan i nogen grad siges om kirken. Det førte blandt andet til at den italienske naturvidenskabsmand og matematiker Galilei, der på baggrund af sine observationer vovede at argumentere for at Jorden kredsede om Solen, blev indkaldt af inkvisitionen og tvunget til at trække sine udtalelser tilbage. * Paradoksalt nok gav Aristoteles udtryk for at den videnskabelige forståelse er progressiv og fra tid til anden må revideres. Hvis bare kirkerne havde haft samme syn!

^ par. 11 Se Vågn op! for 22. april 2003 for at læse mere om “Galileis sammenstød med kirken”.