Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NR. 4 2016

 HOVEDEMNE | HVORDAN STYRER MAN SINE VANER?

1 Vær realistisk

1 Vær realistisk

Man kan føle sig fristet til at prøve at ændre hele sit liv på én gang. Man siger til sig selv: ‘Fra på mandag vil jeg holde op med at ryge, holde op med at bande og holde op med at gå for sent i seng, og jeg vil også begynde at motionere, spise sundere og ringe lidt oftere til mine bedsteforældre.’ Men forsøger man at nå alle sine mål på én gang, når man ikke et eneste af dem.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Hos de beskedne er der visdom.” Ordsprogene 11:2.

En der er beskeden, er også realistisk. Han er klar over at han kun har begrænset tid og ressourcer. Så i stedet for at forsøge at ændre det hele på én gang gør han forandringer lidt efter lidt.

Forsøger man at nå alle sine mål på én gang, når man ikke et eneste af dem

HVAD DU KAN GØRE

Vær realistisk når du arbejder på dine vaner. Følgende skridt kan være en hjælp:

  1. Lav to lister – én med gode vaner du godt kunne tænke dig, og en anden med dårlige vaner du vil af med. Hold dig ikke tilbage. Skriv alt det ned du kan komme i tanke om.

  2. Nummerér punkterne på listerne efter hvad du prioriterer højest.

  3. Vælg nogle få punkter – måske bare et eller to – fra hver liste, og koncentrér dig om dem. Gå derefter videre til de næste vaner på listerne.

Sæt skub i processen ved at erstatte en dårlig vane med en god. Hvis der for eksempel på listen med dårlige vaner står at du ser for meget fjernsyn, og på listen med gode vaner står at du vil være bedre til at holde kontakten med familie og venner, kan du sige til dig selv: ‘I stedet for at tænde for fjernsynet lige når jeg kommer hjem, vil jeg ringe til en ven eller en i familien og høre hvordan det går.’