Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NR. 4 2016

 HVAD SIGER BIBELEN?

Udseendet

Udseendet

Et balanceret syn på udseendet kan være afgørende for om du enten er glad eller ked af det.

Hvorfor sætter vi pris på smukke ting?

Af uforklarlige årsager kan vores hjerne opfatte når noget er smukt. Bibelen siger ikke noget om hvordan det foregår, men den fortæller hvorfor vi har fået denne evne – Gud har skabt os med egenskaber han selv besidder. (1 Mosebog 1:27; Prædikeren 3:11) Han skabte også den meget komplekse menneskekrop med dens unikke form og funktion. En digter fra oldtiden har sagt: “Jeg vil prise dig [Gud] fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.” – Salme 139:14.

I dag er holdningen til udseendet ofte forvrænget, noget der i høj grad skyldes modeindustrien og medierne. Ifølge bogen Body Image peger flere studier i vestlige kulturer på “at udseendet er det vigtigste for hvordan man opfatter sig selv”. En sådan holdning kan få en til at glemme noget langt vigtigere – den indre skønhed. – 1 Samuel 16:7.

I mange kulturer lægges der for meget vægt på udseendet og seksuel udstråling

Samtidig med at udseendet er i fokus, bliver der også lagt større og større vægt på seksuel udstråling, især kvinders. En rapport fra American Psychological Association (APA) fra 2007 siger at “praktisk talt alle typer medier man har undersøgt, er med til at øge seksualiseringen af kvinder”. Bibelen opfordrer os til at passe på at vi ikke bliver smittet af denne trend. – Kolossenserne 3:5, 6.

“Lad ikke jeres prydelse være det udvendige ... men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.” 1 Peter 3:3, 4.

Hvorfor er det godt at være balanceret?

Nogle mener at hvis man ser godt ud, skal man vise sig selv frem. I kulturer hvor den holdning er almindelig, lærer helt unge piger, måske mens de stadig er børn, at se sig selv “som sexobjekter ... hvis udseende bliver vurderet af andre”, siger en rapport fra APA. Den holdning kan være yderst skadelig. Faktisk er det blevet et  alvorligt socialt og sundhedsmæssigt problem, som ifølge APA kan få “en lang række negative følelsesmæssige konsekvenser”. Det kan for eksempel omfatte “angst og endda selvhad ... spiseforstyrrelser, lavt selvværd, depression eller nedtrykthed”.

“Fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød; for ungdom ... er tomhed.” Prædikeren 11:10.

Hvad vil det sige at have et balanceret syn?

Bibelen forbinder det at have “et sundt sind” med beskedenhed. (1 Timoteus 2:9) Hvis man er beskeden, er man ikke overfladisk, forfængelig eller besat af sit udseende, men man har i stedet et sundt, balanceret syn på sig selv. Man tager også hensyn til andres følelser og er derfor vellidt og respekteret, og vigtigst af alt glæder man Gud. (Mika 6:8) Desuden er der større sandsynlighed for at man får gode venskaber, og at man finder en ægtefælle der ikke kun ønsker et intimt forhold, men også et varigt og lykkeligt ægteskab.

Der er mange gode grunde til at Bibelen tilskynder os til at fokusere på de indre værdier, nemlig “hjertets skjulte menneske”. (1 Peter 3:3, 4) En smuk personlighed går aldrig af mode. Den kan faktisk blive endnu smukkere med tiden. “Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej,” står der i Ordsprogene 16:31. Når man følger Bibelens gode råd, vil man, uanset om man er ung eller gammel, finde opskriften på ægte skønhed, selvrespekt og tilfredshed.

“Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.” Ordsprogene 31:30.

Lær mere

Hvordan er Bibelens principper til gavn for os?

Jesus forklarede hvorfor vi har brug for vejledning, og han nævnte de to vigtigste principper vi bør følge.