Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Nr. 4 2017

Et godt navn, eller omdømme, fører til andres tillid og respekt

Et godt navn er bedre end stor rigdom

Et godt navn er bedre end stor rigdom

ET GODT navn, eller omdømme, er så værdifuldt at det i nogle lande er beskyttet af loven. Det kan indbefatte beskyttelse mod injurier, ærekrænkelser og bagvaskelse. Et gammelt ordsprog siger: “Et navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld.” (Ordsprogene 22:1) Hvordan kan vi få et godt navn og andres respekt? Bibelen giver os nogle rigtig gode råd i den forbindelse.

Tænk for eksempel over hvad Bibelen siger i Salme 15. Som svar på spørgsmålet “Hvem kan gæste [Guds] telt?”, skrev salmisten: “Den som ... øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte. Han har ikke bagtalt ... Han har ikke gjort sin næste noget ondt, og ingen forsmædelse har han bragt over den der står ham nær. Foragtelig er i hans øjne den forkastede ... Har han svoret til egen skade, ændrer han dog intet. ... Og bestikkelse ... har han ikke taget imod.” (Salme 15:1-5) Ville du ikke have respekt for en der levede efter disse smukke principper?

En anden egenskab der kan hjælpe os til at vinde andres respekt, er ydmyghed. “Ydmyghed går forud for ære,” står der i Ordsprogene 15:33. En der er ydmyg, er opmærksom på hvor han kan forbedre sig, og arbejder målrettet på det. Han er også villig til at sige undskyld hvis han har fornærmet nogen. (Jakob 3:2) Den stolte reagerer ikke sådan, men er i stedet hurtig til selv at blive fornærmet. “Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen,” siges der i Ordsprogene 16:18.

Hvad så hvis nogen spreder ondskabsfulde rygter om dig? Skal du reagere med det samme, måske mens du er ophidset? Spørg dig selv: ‘Hvis jeg prøver at forsvare mit navn, vil jeg så bare sprede løgnen endnu mere?’ Til tider kan det være på sin plads at gå rettens vej. Bibelen siger dog at det nogle gange vil være bedre selv at løse tingene, og den giver dette kloge råd: “Kast dig ikke forhastet ud i en retssag.” (Ordsprogene 25:8, 9) * Denne knap så drastiske tilgang kan også spare dig for store sagsomkostninger.

Bibelen er langt mere end en bog om religion. Den kommer med pålidelig vejledning på alle livets områder. Alle der følger dens gode råd, opdyrker egenskaber der afføder dyb respekt og er med til at give dem et godt navn.

^ par. 5 Du kan finde flere bibelske principper angående konfliktløsning i Mattæus 5:23, 24; 18:15-17.

Lær mere

VÅGN OP!

Er Bibelen bare en god bog?

Hvorfor ville folk sætte livet på spil for at læse eller blot eje Bibelen?