Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Nr. 3 2017

Det enteriske nervesystem (ENS) er lokaliseret i fordøjelseskanalen

Det enteriske nervesystem – din anden hjerne?

Det enteriske nervesystem – din anden hjerne?

HVOR mange hjerner har du? Hvis du svarer “en”, er det helt rigtigt. Kroppen har dog flere nervesystemer, og et af dem er så komplekst at nogle forskere omtaler det som vores “anden hjerne”. Det hedder det enteriske nervesystem (ENS), der fortrinsvist er lokaliseret i maven.

Der skal en helt særlig koordinering til for at kroppen kan omsætte mad til energi. Derfor er det hensigtsmæssigt at hjernen er i stand til at “uddelegere” hovedansvaret for fordøjelsen til ENS.

Det enteriske nervesystem er meget simplere opbygget end hjernen, men det er stadig utroligt komplekst. Man anslår at ENS består af mellem 200 og 600 millioner nerveceller hos mennesker. Dette komplekse netværk af nerveceller er en del af fordøjelsessystemet. Hvis ENS’ funktioner skulle foregå i hjernen, ville nerverne ifølge forskerne være for tykke. Bogen The Second Brain siger “at det derfor er både mere sikkert og belejligt at lade [fordøjelsessystemet] passe sig selv”.

“ET LABORATORIUM”

For at kroppen kan fordøje maden er det nødvendigt at der på det rette tidspunkt og sted produceres de helt rigtige kemiske sammensætninger. Meget rammende beskriver forskeren Gary Mawe fordøjelsessystemet som “et laboratorium”. Den kemiske proces der finder sted, er meget avanceret. For eksempel indeholder tarmvæggen særlige celler der kan identificere de kemiske stoffer i den mad vi spiser. ENS bruger disse oplysninger til at producere fordøjelsesenzymer der kan nedbryde maden til molekyler som kroppen er i stand til at optage. ENS er også med til at måle madens syreindhold og andre kemiske egenskaber og tilpasser sammensætningen af enzymer derefter.

Man kan betragte fordøjelseskanalen som et slags samlebånd der hovedsageligt styres af ENS. Vores “anden hjerne” transporterer maden gennem fordøjelsessystemet ved at få muskulaturen i fordøjelseskanalens væg til at trække sig sammen. ENS tilpasser sammentrækningernes styrke og frekvens således at hele systemet fungerer som et slags transportbånd.

ENS er også med til at beskytte os. Den mad vi spiser, indeholder ofte skadelige bakterier. Derfor er det ikke overraskende at 70 til 80 procent af kroppens lymfocytter, der er en vigtig del af vores immunforsvar, findes i maven. Hvis man indtager en stor mængde skadelige stoffer, går ENS ind og beskytter kroppen ved at udløse kraftige sammentrækninger der gennem opkastning eller diarré fjerner størstedelen af giftstofferne.

GOD KOMMUNIKATION

Det ser ud til at ENS fungerer uafhængigt af hjernen, men der foregår en konstant kommunikation mellem de to nervecentre.  For eksempel er ENS med til at regulere de hormoner der fortæller hjernen hvornår vi skal spise, og hvor meget. Det giver hjernen besked om hvornår man er mæt, og udløser muligvis kvalme hvis man spiser for meget.

Du havde nok allerede gættet at der er en forbindelse mellem fordøjelsessystemet og hjernen. For eksempel har du måske lagt mærke til at bestemte fødevarer kan forbedre dit humør. Forskning peger på at det er fordi ENS udløser en kædereaktion i hjernen der gør dig mere glad. Det kan være med til at forklare hvorfor nogle har det med at trøstespise når de er kede af det. Man forsker endda i muligheden for kunstigt at stimulere ENS for at kunne behandle depression.

Et andet eksempel på kommunikation mellem hjernen og fordøjelsessystemet er det der er kendt som sommerfugle i maven. Denne følelse kan skyldes at ENS leder blodet væk fra maven når hjernen registrerer at man er nervøs eller stresset. Hvis man føler sig presset, kan hjernen desuden få ENS til at ændre mavens normale sammentrækninger, hvilket kan forårsage kvalme. Derudover hænger den kommunikation der foregår mellem hjernen og maven, ifølge eksperter nøje sammen med det vi kalder mavefornemmelse.

Det enteriske nervesystem kan altså fremkalde forskellige følelser, men det kan ikke tænke for dig eller hjælpe dig til at træffe beslutninger. Med andre ord har du kun én rigtig hjerne. Du kan for eksempel ikke bruge ENS til at skrive sange, holde styr på økonomien eller lave lektier. Men dette helt unikke system er med sin kompleksitet noget der fortsat optager og forbløffer forskerne. Så næste gang du nyder et måltid mad, så stop op og tænk over al den måling, databehandling, koordinering og kommunikation der foregår i dit fordøjelsessystem.