Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Nr. 2 2017

Når et barn sørger

Når et barn sørger

Sørger du fordi du har mistet en i din familie? Hvis det er tilfældet, hvad kan du så gøre for at leve med tabet? Her fortæller tre unge hvordan Bibelen hjalp dem da de stod i netop den situation.

DAMI FORTÆLLER:

Dami

I starten virkede det som om det bare var en almindelig hovedpine. Men da min far fik det værre, ringede min mor efter en ambulance. Jeg husker tydeligt da ambulancefolkene tog ham med. Jeg havde ikke forestillet mig at det var sidste gang jeg ville se ham i live. Tre dage senere døde min far på grund af en udposning på en pulsåre. Jeg var kun seks år.

I flere år bebrejdede jeg mig selv for at min far døde. Tit så jeg for mit indre blik situationen hvor ambulancefolkene kørte afsted med ham, og jeg blev ved med at spørge mig selv: ‘Hvorfor stod jeg bare der? Hvorfor gjorde jeg ikke noget?’ Nogle gange tog jeg mig selv i at betragte ældre mennesker med dårligt helbred og tænke: ‘Hvorfor er de i live når min far ikke er?’ Men min mor hjalp mig til at tale om mine følelser. Desuden er vi Jehovas Vidner, og vores menighed var en fantastisk støtte for os.

Nogle mener at man kan sørge lige efter en tragedie og derefter være ovre det, men sådan var det ikke for mig. Det var faktisk først da jeg blev teenager at jeg rigtig begyndte at sørge.

Mit råd til unge der har mistet en af sine forældre, er: Tal med nogen om hvordan du har det. Hvem ved, det kan være at jo tidligere du får sat ord på dine følelser, jo hurtigere får du det bedre.

Når der sker nogle store ting i mit liv, er det hårdt at tænke på at min far ikke er her til at opleve det sammen med mig. Men Bibelens løfte i Åbenbaringen 21:4 er en stor trøst for mig. Der står at Gud snart “vil tørre hver tåre af [vores] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere”.

DERRICK FORTÆLLER:

Derrick

Nogle af de bedste minder jeg har, er fisketurene med min far og når vi overnattede i bjergene. Han elskede at være oppe i bjergene.

Min far havde i en længere periode haft problemer med hjertet. Jeg kan huske at jeg en eller to gange besøgte ham på hospitalet da jeg var lille, men jeg forstod ikke hvor alvorligt det var. Han døde af sine hjerteproblemer da jeg var ni år.

Jeg var helt ødelagt da han døde – jeg græd og græd. Nogle gange føltes det som om at jeg var ved at blive kvalt, og jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Aldrig i mit liv havde jeg haft det så dårligt, og jeg gad ikke at lave noget som helst. De andre unge i den kirke jeg kom i, var opmærksomme på mig i starten, men det holdt hurtigt op. Henne i kirken kunne de  finde på at sige: “Din fars tid var kommet”, eller “Gud har taget ham til sig”, eller “Nu er han i himlen”. Deres kommentarer hjalp mig ikke rigtig, men jeg vidste ikke hvad Bibelen i virkeligheden siger om det.

På et tidspunkt begyndte min mor at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og senere sluttede min bror og jeg os til studiet. Vi lærte hvad der sker med de døde, og ikke mindst om Guds fantastiske løfte om en opstandelse. (Johannes 5:28, 29) Men det skriftsted der hjalp mig allermest, var Esajas 41:10, hvor Gud siger: “Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig.” At vide at Jehova var med mig, var en kæmpe trøst, og det er det stadig.

JEANNIE FORTÆLLER:

Jeannie

Da jeg var syv år, døde min mor af kræft. Hele den dag var meget surrealistisk. Jeg kan huske at hun døde derhjemme, og at mine bedsteforældre var der. Alle var meget fattede. Jeg husker at vi fik røræg til aftensmad. Jeg følte at der blev vendt op og ned på hele mit liv, og at alt skete i slowmotion.

I mange år følte jeg at jeg skulle være den stærke for min lillesøsters skyld, så jeg lagde låg på mine følelser. I dag har jeg det stadig med at undertrykke triste følelser selvom det ikke er godt.

Jeg husker tydeligt den omsorg og støtte som den lokale menighed af Jehovas Vidner gav os. Vi var først lige begyndt at komme til møderne i rigssalen, men alligevel stimlede vores trosfæller sammen om os som én stor familie. Jeg tror ikke min far behøvede at lave mad i et helt år, for der stod altid noget til os uden for vores dør.

Et vers fra Bibelen der betyder meget for mig, er Salme 25:16, 17. Salmisten tryglede Gud om hjælp med ordene: “Vend dit ansigt mod mig, og vis mig din gunst; for jeg er ene og nødstedt. Mit hjertes kvaler er taget til; bring mig ud af mine trængsler.” Det trøster mig at vide at man aldrig er helt alene når man er ked af det. Gud er der altid for en. Bibelen har hjulpet mig til at komme i gang med hverdagen igen og fokusere på de positive ting, som for eksempel Bibelens vidunderlige løfte om en opstandelse. Jeg glæder mig til at se min mor igen og lære hende at kende i et Paradis på jorden, hvor hun har et perfekt helbred. – 2 Peter 3:13.

Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelens trøstende budskab for dem der sørger? Download et gratis eksemplar af brochuren “Når man mister en man holder af”. Gå ind på www.jw.org og se under PUBLIKATIONER > BØGER & BROCHURER.