Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NR. 2 2016

Blågul ara. Længde: 85 centimeter

Prægtige papegøjer

Prægtige papegøjer

SPEKTAKULÆRE farver ses på himlen da en flok fugle letter fra trætoppene i en skov! Dette imponerende syn forbløffede de europæiske opdagelsesrejsende der begyndte at ankomme til Central- og Sydamerika i sidste halvdel af det 15. århundrede. Det de så, var araer – langhalede papegøjer der findes i Amerikas tropiske områder. Inden længe dukkede billeder af disse iøjnefaldende skabninger op på forskellige kort over området som et symbol på det nyopdagede paradis.

Hos araer er både hanner og hunner meget intense i farven, hvilket er sjældent blandt farvestrålende fuglearter. Araen er en intelligent, social fugl, og den har et skærende skrig og gennemtrængende lyde. I flokke på op til cirka 30 fugle forlader araerne tidligt om morgenen det sted de har overnattet, for at finde føde i form af frø, tropiske frugter og andet. Som det er typisk for papegøjer, bruger de kløerne til at holde fast på deres mad, hvorefter de bider af den med deres store, krumme næb. De kan endda bryde den hårde skal på en nød! Efter at de har spist, flyver de som regel videre til klipper eller flodbredder hvor de nipper af ler som hjælper med at neutralisere giftstoffer i deres mad og er en vigtig mineralkilde.

“Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid.” – Prædikeren 3:11

 Araer har normalt den samme mage hele livet, og de samarbejder om at tage sig af deres unger. De forskellige arter bygger deres reder i hule træer, i huller ved flodbredder og i termitboer eller i klippespalter, hvor man kan se par der sidder og pudser hinanden. Selvom en ara er fuldvoksen når den er seks måneder gammel, bliver den hos sine forældre indtil den er omkring tre år. I naturen kan en ara leve mellem 30 og 40 år, og i fangenskab har nogle levet i over 60 år. Der findes omkring 18 arter, hvoraf nogle er vist her.

Mørkerød ara. Længde: op til 95 centimeter

Lyserød ara. Længde: 85 centimeter

Hyacint-ara. Længde: op til 100 centimeter. Det er den største af alle papegøjer, og den kan veje op til 1,3 kilo