Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! MAJ 2015

 HVAD SIGER BIBELEN?

Vold

Vold

Menneskehedens historie har tragisk nok været fyldt med vold. Vil det blive ved med at være sådan?

Hvordan ser Gud på vold?

HVAD NOGLE SIGER

Mange, også religiøse mennesker, mener at det er berettiget at bruge vold hvis man bliver provokeret. Og millioner synes at det er helt i orden at lade sig underholde af voldelige film og computerspil.

HVAD BIBELEN SIGER

I nærheden af byen Mosul i det nordlige Irak ligger ruinerne af en af oldtidens storbyer – Nineve, hovedstaden i det assyriske rige. Endnu mens byen var en blomstrende metropol, blev det forudsagt i Skriften at Gud ville “gøre Nineve til en ødemark”. (Zefanias 2:13) “Jeg vil ... stille dig til skue,” sagde Gud. Hvorfor? Fordi Nineve var en ‘blodskyldig by’. (Nahum 1:1; 3:1, 6) Og “Jehova afskyr en blodsudgyder”, står der i Salme 5:6. Ruinerne af Nineve bekræfter at Gud gjorde som han havde sagt.

Vold stammer fra Guds og menneskets ærkefjende – Satan Djævelen, hvem Jesus kaldte “en manddraber”. (Johannes 8:44) Og eftersom “hele verden ligger i den ondes magt”, skinner Satans karaktertræk igennem i den holdning mange har til vold, hvilket for eksempel ses af deres fascination af medievold. (1 Johannes 5:19) For at glæde Gud må vi lære at hade vold og elske det han elsker. * Er det muligt?

Jehova hader “den der elsker vold”. Salme 11:5.

Kan voldelige mennesker ændre sig?

HVAD NOGLE SIGER

Vold ligger simpelt hen til den menneskelige natur, som ikke forandrer sig.

HVAD BIBELEN SIGER

Aflæg “vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale”. Den siger også: “Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed.” (Kolossenserne 3:8-10) Forlanger Gud for meget af os? Nej. Man kan forandre sig. * Hvordan?

Det første skridt er at skaffe sig nøjagtig kundskab om Gud. (Kolossenserne 3:10) Når en person med en oprigtig indstilling  lærer om de tiltalende egenskaber og normer Skaberen har, får han kærlighed til ham og lyst til at gøre det der glæder ham. – 1 Johannes 5:3.

Det andet skridt har at gøre med vores valg af omgangskreds. “Gør dig ikke til ven med en vredladen mand, og kom ikke hos en mand der let bliver forbitret; ellers lærer du at følge hans stier.” – Ordsprogene 22:24, 25.

Det tredje skridt hænger sammen med indsigt. Betragt menneskets voldelige tendenser som det det er – en alvorlig brist der røber manglende selvkontrol. De fredelige, derimod, har en indre styrke. “Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger,” står der i Ordsprogene 16:32.

“Jag efter fred med alle.” Hebræerne 12:14.

Vil vold nogen sinde høre op?

HVAD NOGLE SIGER

Der har altid været vold, og det vil der altid være.

HVAD BIBELEN SIGER

“Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere ... Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.” (Salme 37:10, 11) For at bevare de sagtmodige og fredelige vil Gud behandle dem der elsker vold, på samme måde som han behandlede fortidens Nineve. Derefter vil menneskene aldrig mere blive plaget af vold! – Salme 72:7.

“De der har et mildt sind ... vil arve jorden.” – Mattæus 5:5

Tiden er derfor inde til at vi søger Guds godkendelse ved at lære at være fredelige. I Andet Petersbrev 3:9 står der: “Jehova ... er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.”

“De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive.” Esajas 2:4.

^ par. 7 Gud tillod israelitterne at deltage i krig for at forsvare deres landområde. (2 Krønikebog 20:15, 17) Men den situation ændrede sig da Gud ophævede sin pagt med Israel og oprettede den kristne menighed, som ikke har nogen landegrænser.

^ par. 11 Artikelserien “Bibelen forandrer folks liv” i bladet Vagttårnet indeholder eksempler på dette.

Lær mere

Vold i hjemmet kan stoppes

Hvordan kan Bibelens principper hjælpe selv de mest forhærdede voldsmænd til at ændre adfærd?