Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! MAJ 2015

“Gud hjælper os til at komme videre”

“Gud hjælper os til at komme videre”

NATALJA og hendes niårige søn, Aslan, sad tæt op ad Zarina og hendes tolvårige datter, Anzjelika. Over 1.000 andre børn og voksne sad sammen i nærheden, bevogtet af svært bevæbnede terrorister.

Det var onsdag den 1. september 2004, og tidligere på dagen havde børnene og deres forældre været udenfor for at forberede fejringen af den første skoledag i Beslan, en lille by i Nordossetien-Alanien, Rusland. Pludselig kom der nogle bevæbnede mænd og selvmordsterrorister ind i deres midte som skød op i luften og råbte. De mere end 30 terrorister gennede den rædselsslagne skare ind i skolens gymnastiksal og minerede den.

Holdt som gidsler

Således begyndte en intens tredages stillingskrig mellem terrorister og sikkerhedsstyrker. “Jeg havde aldrig i mit liv bedt så meget,” fortæller Natalja, som plejede at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

Det var sidst på sommeren, og der blev kvælende varmt i gymnastiksalen. Fra morgenen den anden dag fik gidslerne hverken mad eller vand, og på den tredje dag – fredag – begyndte nogle af gidslerne at drikke deres egen urin og at spise de blomster børnene havde haft med til deres lærere. Natalja siger: “En dreng der sad i nærheden af os, lagde et blad i min hånd. Jeg rev det over og gav den ene halvdel til Anzjelika og den anden til Aslan.”

Senere hen på tredjedagen blev situationen fuldstændigt kaotisk. “Jeg blev væltet omkuld af eksplosioner,” beretter Natalja. “Luften blev tyk af røg, og skyderierne begyndte.” Under krydsilden mellem soldaterne og terroristerne kravlede  Natalja og Aslan væk. En lokal osseter ved navn Alan fik dem ud i sikkerhed. For mange andre lykkedes det ikke at undslippe.

Efterspillet

Anzjelika mistede livet under tragedien

Hundredvis af børn og voksne mistede livet, deriblandt Anzjelika. I mange uger kunne gråd og hulken høres i Beslan. Fra Nataljas lejlighed er der udsigt til skolen, og selv efter at der var blevet bygget en ny skole i nærheden, kunne Aslan ikke få sig selv til at gå derind. Han gik ikke engang ud for at lege. “Vi tryglede Jehova om at hjælpe ham til at overvinde sin frygt,” siger Natalja. Med tiden fik han mod til at vende tilbage til skolen.

Noget der var meget svært for Natalja, var at komme til de kristne møder i rigssalen. Hun fortæller: “Hver gang jeg var sammen med mange mennesker i et lukket lokale, havde jeg det som om bygningen ville blive stormet. Jeg bad til Gud om at der ikke måtte ske noget. Efter et stykke tid holdt jeg op med at komme til møderne. Og bevidstheden om at mange var blevet dræbt mens vi havde overlevet, plagede mig.”

Helingsprocessen

“Jeg er taknemmelig mod alle i menigheden der blev ved med at hjælpe mig,” siger Natalja. “En forkynder ved navn Tatjana besøgte mig konsekvent hver tredje dag. Senere tog hun et andet Jehovas Vidne med – den venlige, taktfulde og milde Uljana – som var godt kendt med Bibelen. Hun roste mig for de fremskridt jeg gjorde, og hun var god til at lytte.

“Nu kan jeg omsider tale om den dag uden bitterhed eller frygt”

Uljana læste Andet Korintherbrev 1:9 op for mig. Her siger apostlen Paulus efter at have gennemgået en hård prøvelse i Asien: ‘Vi følte i os selv at vi havde fået dødsdommen.’ Hun læste også Esajas 40:31: ‘De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne.’ Sådanne skriftsteder og den følelsesmæssige støtte jeg fik af Uljana og andre, motiverede mig til sammen med mine børn at komme til møderne igen. Men jeg bliver stadig urolig hver gang jeg opholder mig i en sal.”

Zarina blev senere et Jehovas Vidne, og hun ser frem til at byde Anzjelika velkommen tilbage når hun bliver oprejst til liv på en smuk og fredfyldt jord, som vil være styret af Guds rige. (Mattæus 6:9, 10; Apostelgerninger 24:15) Natalja og hendes børn blev døbt i 2009. De bor stadig nær ruinerne af gymnastiksalen, men de har lagt den grusomme begivenhed bag sig. “Nu kan jeg omsider tale om den dag uden bitterhed eller frygt,” siger Natalja. “Gud hjælper os til at komme videre.”

Lær mere

Hvorfor rammes gode mennesker af ondt?

Bibelen peger på tre grundlæggende årsager til at mennesker lider.