Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! MAJ 2015

 GLIMT FRA GAMMEL TID

Al-Khwarizmi

Al-Khwarizmi

NÅR noget skal vejes, eller når prisen på dagligvarer skal regnes sammen, anvender man i mange lande hindu-arabiske tal. Hvorfor “hindu-arabiske”? Grundlaget for det moderne talsystem der bruger cifrene nul til ni, lader til at have udviklet sig i Indien og fundet vej til Vesten gennem lærde i middelalderen der skrev på arabisk. Den mest fremtrædende iblandt dem var Muhammad ibn-Musa al-Khwarizmi. Han blev sandsynligvis født omkring 780 i det der i dag hedder Usbekistan, og bliver kaldt “den arabiske matematiks far”. Hvorfor har han fået denne anerkendelse?

“DEN ARABISKE MATEMATIKS FAR”

Al-Khwarizmi skrev om den praktiske anvendelse af decimaler og tydeliggjorde og udbredte en metode til løsning af visse matematiske problemstillinger. Han forklarede denne metode i sit værk Kitab al-jabr wa’l-muqabala. Det er fra det arabiske ord al-jabr at ordet “algebra” er afledt. Ifølge videnskabsjournalisten Ehsan Masood betragtes algebra som “det vigtigste matematiske redskab der nogen sinde er blevet udtænkt, et der støtter ethvert aspekt af videnskab”. *

“Mange generationer af skoleelever ville ønske at [al-Khwarizmi] ikke havde gjort sig den ulejlighed,” skriver en forfatter lidt i sjov. Selv sagde al-Khwarizmi at hans mål var at forklare metoder til forenkling af beregninger i forbindelse med handel, deling af arv, landmåling og andet.

 Flere hundrede år senere nærede matematikere i Vesten, heriblandt Galilei og Fibonacci, stor agtelse for al-Khwarizmi på grund af hans tydelige forklaringer om brugen af ligninger. Al-Khwarizmis arbejde banede vej for yderligere studier i algebra, aritmetik og trigonometri. Sidstnævnte satte lærde i Mellemøsten i stand til at beregne vinkler og sider i trekanter og at fremme forskningen inden for astronomi. *

Algebra: “Det vigtigste matematiske redskab der nogen sinde er blevet udtænkt”

De der byggede videre på al-Khwarizmis arbejde, udtænkte nye måder at bruge decimalbrøker på og udviklede nye teknikker til at beregne areal og rumfang. Arkitekter og bygningshåndværkere i Mellemøsten gjorde brug af sådanne avancerede metoder længe inden de blev kendt af vesterlændinge, hvilket skete under korstogene. Senere tog vesterlændingene denne viden med sig hjem, hjulpet på vej af veluddannede muslimske fanger og immigranter.

ARABISK MATEMATIK BLIVER UDBREDT

Med tiden blev al-Khwarizmis værker oversat til latin. Den italienske matematiker Fibonacci (ca. 1170-1250), også kendt som Leonardo af Pisa, tilskrives almindeligvis æren for at have udbredt brugen af de hindu-arabiske tal i Vesten. Han fik kendskab til dem under sine rejser i Middelhavsområdet og skrev derefter Liber abaci (Bogen om beregninger).

Der skulle gå flere hundrede år før al-Khwarizmis forklaringer blev velkendte. Men i dag er hans metoder og den matematik der er forbundet med dem, et vigtigt grundlag for videnskab og teknologi, for ikke at nævne handel og industri.

^ par. 5 I moderne algebra bliver ubekendte tal repræsenteret ved bogstaver, såsom x eller y. Som eksempel kan nævnes ligningen x + 4 = 6. Når man trækker 4 fra på begge sider af ligningen, får man resultatet: = 2.

^ par. 7 Græske astronomer var banebrydere for beregning af sider og vinkler i trekanter. Islamiske lærde anvendte trigonometri til at bestemme retningen til Mekka. Muslimer foretrækker at bede med ansigtet vendt mod Mekka. Ved begravelser skal den afdødes hoved ifølge islamisk tradition være vendt mod Mekka, og muslimske slagtere skal vende sig mod Mekka når de slagter dyr.