Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  September 2014

 STÅR DER EN DESIGNER BAG?

Græshoppens bevægelsesfølsomme nerveceller

Græshoppens bevægelsesfølsomme nerveceller

GRÆSHOPPER på vandring kan optræde i tætte sværme på op mod „80 millioner græshopper pr. kvadratkilometer“. Alligevel undgår de at kollidere med hinanden. Hvad er deres hemmelighed?

Tænk over dette: Bag hvert af græshoppens to facetøjne er der en bevægelsesfølsom nervecelle. Når der er fare for kollision, sender disse nerveceller signaler til vingerne og benene, og det får græshoppen til at reagere hurtigt. Faktisk reagerer den fem gange hurtigere end man kan blinke med øjet.

Græshoppens øjne og nerveceller har givet forskere inspiration til at udvikle et computerstyret system der sætter en mobil robot i stand til — uden brug af kompliceret radarudstyr eller infrarøde detektorer — at opdage og undgå objekter som nærmer sig. Forskere er i gang med at anvende denne teknologi til biler ved at forsyne dem med et hurtigt og præcist varslingssystem der vil kunne mindske risikoen for kollisioner. „Der er så meget man kan lære af sådan et simpelt insekt som græshoppen,“ siger professor Shigang Yue ved University of Lincoln i Storbritannien.

Hvad mener du? Er græshoppens bevægelsesfølsomme nerveceller et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?