Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! JULI 2014

 HOVEDARTIKEL | NÅR TRAGEDIEN RAMMER — HVORDAN DU KOMMER VIDERE

Når man bliver alvorligt syg

Når man bliver alvorligt syg

Mabel i Argentina levede et aktivt liv og arbejdede som ergoterapeut. I 2007 begyndte hun at føle sig usædvanlig træt og at få voldsom hovedpine flere gange om dagen. „Jeg konsulterede adskillige læger og prøvede alle mulige præparater,“ siger hun, „men ingenting hjalp.“ Til sidst fik hun foretaget en MR-scanning, som viste at hun havde en hjernesvulst. „Jeg var dybt rystet! Jeg kunne ikke fatte at jeg havde levet med denne fjende inden i mig.

Alligevel var det først efter at jeg var blevet opereret, at jeg fuldt ud forstod hvor alvorlig min situation var. Da jeg vågnede op på intensivafdelingen, var jeg ikke i stand til at bevæge mig. Jeg kunne ikke andet end at stirre op i loftet. Før operationen var jeg en aktiv kvinde der kunne klare mig selv. Pludselig kunne jeg ingenting. De dage jeg lå på intensivafdelingen, var fyldt med forvirring og støj fra hospitalsudstyr, alarmer og jamren fra de andre patienter. Luften var næsten tyk af smerte og lidelse.

I dag har jeg til en vis grad genvundet mit helbred. Jeg kan gå uden hjælp og kan nogle gange gå ud alene. Men jeg har dobbeltsyn og har stadig problemer med min muskelkoordination.“

HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE

Bevar en positiv indstilling. Bibelen siger i Ordsprogene 17:22: „Et hjerte der fryder sig er god medicin, men en ånd der er nedslået udtørrer knoglerne.“ Mabel fortæller: „I den periode hvor jeg kom mig efter min sygdom, havde jeg de samme udfordringer som mine egne patienter havde haft. Genoptræningen var smertefuld, og nogle gange tænkte jeg på at give op. Jeg måtte tvinge mig selv til at skyde sådanne negative tanker fra mig, for jeg vidste at mine anstrengelser til sidst ville føre til noget godt.“

For at kunne holde ud må du fokusere på de ting der giver håb. „På baggrund af det Bibelen lærer, vidste jeg hvorfor der sker tragedier,“ siger Mabel. „Men jeg vidste også at vi for hver dag der går, er nærmere den tid hvor smerte vil være borte for evigt.“ *

Tænk på at Gud har omsorg for dig som enkeltperson. (1 Peter 5:7) Mabel kan huske hvordan det hjalp hende at vide det: „Da jeg blev hentet for at blive opereret, erfarede jeg sandheden i det der står i Esajas 41:10, hvor Gud siger: ’Vær ikke bange, for jeg er med dig.’ Tanken om at Jehova Gud var interesseret i hvordan det gik mig, gav mig en dyb indre fred.“

Vidste du det? Bibelen lærer at der vil komme en tid da menneskene ikke længere vil være plaget af sygdomme. — Esajas 33:24; 35:5, 6.

Lær mere

Kan Bibelen hjælpe mig hvis jeg lider af en kronisk sygdom?

Ja! Læs om tre skridt der kan hjælpe dig til at udholde kronisk sygdom.