Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! JULI 2014

 FOLK OG LANDE

Et besøg i Irland

Et besøg i Irland

„DEN Grønne Ø“ består af to lande: Den Irske Republik og det mindre Nordirland, som er en del af Storbritannien.

Giant’s Causeway

Irland bliver kaldt Den Grønne Ø fordi de store nedbørsmængder gør landskabet meget grønt. Maleriske søer og floder, bjerge ud til kysterne og bølgende bakker bidrager til naturens skønhed.

Et stråtækt hus

Irerne har gennemlevet svære tider. Det skønnes for eksempel at cirka en million mennesker døde af sult eller sygdomme fra omkring 1845 til 1851 da landet blev hærget af kartoffelpesten. Mange flygtede fra fattigdommen ved at emigrere til lande som Australien, Canada, England og USA. I dag kan cirka 35 millioner amerikanere føre deres slægt tilbage til Irland.

Den irske befolkning er kendt for at være hjertelig og gæstfri. Nogle af de foretrukne fritidsfornøjelser er ridning og holdsport, blandt andet kricket, rugby, fodbold og gælisk fodbold. En anden holdsport, der spilles af kvinder, er camogie, der minder om udendørs hockey.

 Irerne kan godt lide at snakke sammen og elsker musik. Den irske stepdans er kendt verden over. Med benene udfører danserne hurtige og præcise bevægelser mens de holder overkroppen næsten stille.

Et irsk band

Jehovas Vidner har virket i Irland i mere end hundrede år. I dag er der i dette land over 6.000 Vidner som er optaget af at undervise andre i Bibelen.

I traditionel irsk musik bruger man instrumenter som dem der ses ovenover, fra venstre mod højre: keltisk harpe, irsk sækkepibe, violin, harmonika, tinfløjte og bodhran (en tromme)

VIDSTE DU DET?

The Giant’s Causeway (Kæmpens landevej) på Nordirlands nordlige kyst består af tusindvis af basaltsøjler der blev dannet for længe siden da strømme af lava blev afkølet ved kontakt med havet.