Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  April 2014

Vi betragter verden

Vi betragter verden

USA

Byen Los Angeles i Californien har samordnet alle sine omkring 4.500 trafiklys, som er spredt ud over et område på omkring 1.200 kvadratkilometer. Ifølge The New York Times er Los Angeles „den første storby i verden der har gjort det“.

Verden

Ifølge en undersøgelse af verdens sundhedstilstand steg antallet af stærkt overvægtige med hele 82 procent mellem 1990 og 2010. Selvom underernæring stadig er et stort problem i mange lande, er fedme årsag til mere end tre gange så mange dødsfald. En af de forskere der stod bag undersøgelsen, Majid Ezzati, siger: „I forhold til for tyve år siden hvor folk ikke fik nok at spise, bliver vi i dag syge af for meget mad og usund mad — selv i udviklingslandene.“

Midway

En laysan-albatros, der menes at være „verdens ældst kendte vildtlevende fugl“, har fået endnu en unge. Og hvor gammel er moren? Hun blev ringmærket i 1956 da hun var mindst fem år gammel, så hun er altså over 60 år. Alt i alt har hun indtil nu sandsynligvis fløjet mellem tre og fire millioner kilometer. Det svarer til mellem fire og seks rejser til månen tur-retur.

Sydafrika

Ifølge en undersøgelse bruger en tredjedel af kvinderne i Sydafrika hudbleg­ningsmidler i form af sæber og cremer. Sådanne blegemidler er farlige, og adskillige lande har forbudt dem. Blandt de farlige bivirkninger er nyreskader, depression, angst, udslæt, ardannelse og forskellige former for kræft.