Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! APRIL 2014

 HOVEDARTIKEL | HVORFOR LEVE VIDERE?

Fordi livet forandrer sig

Fordi livet forandrer sig

Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej.“ — 2 KORINTHER 4:8.

Selvmord er blevet kaldt „en permanent løsning på et midlertidigt problem“. Selvom det kan være svært at tro, kan endog meget svære og pinefulde omstændigheder — også dem du tilsyneladende ikke er herre over — meget vel være midlertidige. Og de kan faktisk helt uventet ændre sig til det bedre. — Se rammen  „Deres omstændigheder ændrede sig“.

Selv hvis det ikke skulle ske, er det bedst at tage én dag ad gangen. „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen,“ sagde Jesus, „for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ — Mattæus 6:34.

Men hvad nu hvis et bestemt forhold i dit liv ikke står til at ændre? Det kan være at du er fortvivlet fordi du har en kronisk sygdom, dit ægteskab er blevet opløst, eller du har mistet en af dine kære i døden.

Endda i sådanne tilfælde er der noget du kan ændre, nemlig din måde at betragte situationen på. Ved at lære at acceptere det du ikke kan ændre, vil du måske være mere tilbøjelig til at betragte tingene under en mere positiv synsvinkel. (Ordsprogene 15:15) Du vil også være mere tilbøjelig til at være på udkig efter måder du kan leve med situationen på, i stedet for at betragte døden som en løsning. Hvad vil det medføre? At du begynder at få en vis kontrol over en situation der måske ikke kan være anderledes. — Job 2:10.

HUSK: Du kan ikke bestige et bjerg med et enkelt stort skridt, men du kan tage udfordringen op ved at tage et skridt ad gangen. Noget lignende gælder de fleste hindringer du møder, uanset hvor uoverstigelige de synes at være.

NOGET DU KAN GØRE I DAG: Tal med nogen — måske en ven eller en i din familie — om hvordan du har det. Det kan være at han eller hun kan hjælpe dig til at betragte din situation på en mere ligevægtig måde. — Ordsprogene 11:14.