Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! OKTOBER 2013

Værd at vide om epilepsi

Værd at vide om epilepsi

EN AF dine bekendte mister bevidstheden og falder om. Hans krop stivner, og han får kramper; hans hoved og lemmer begynder at ryste. Hvis du ved at han lider af epilepsi, kan du give ham den nødvendige assistance mens du venter på hjælp. Lad os se på nogle vigtige fakta om denne lidelse som mange måske ikke ved nok om.

Hvad er epilepsi? Epilepsi er en hjernelidelse som forårsager kortvarige anfald. Hele anfaldet varer som regel mindre end fem minutter. Det anfald der er beskrevet ovenfor, er et typisk eksempel på det man kalder et generaliseret anfald (tidligere kaldt grand mal).

Hvad forårsager disse anfald? Forskere mener at de udløses af unormalt stor elektrisk aktivitet mellem hjerneceller. Hvorfor det sker, er fortsat uklart.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser en eller anden få et generaliseret anfald? På den danske epilepsiforenings hjemmeside siges der blandt andet: „Beskyt hovedet mod stød og slag ... Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet. ... Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje.“ Der siges dog også: „Tilkald 112, hvis kramperne varer i mere end 5 minutter [eller] anfaldet gentager sig.“ Du bør også tilkalde hjælp hvis personen ikke er kommet til bevidsthed nogle få minutter efter anfaldet.

Hvordan kan jeg hjælpe en der har et anfald, så han ikke kommer til skade? Anbring noget blødt under hans hoved, og fjern skarpe genstande i nærheden af hovedet. Når rystelserne ophører, så vend ham om på siden som skitseret i det viste diagram.

Hvad skal jeg gøre når han vågner? Først må du berolige ham med at alt er som det skal være. Hjælp ham med at komme på benene, og led ham hen til et sted hvor han kan hvile sig. De fleste er forvirrede og søvnige efter et anfald; andre kommer hurtigt til sig selv og kan fortsætte med det de var i gang med.

Har man altid kramper under et epileptisk anfald? Nej. Nogle oplever blot at bevidstheden kortvarigt er påvirket, men falder ikke om. Sådanne anfald kaldes absencer (tidligere kaldt petit mal). De er som regel korte og uden langvarige eftervirkninger. Nogle med epilepsi har dog længerevarende absencer, der står på i flere minutter. I sådanne tilfælde sker det at vedkommende går rundt og hiver i sit tøj eller på anden måde  opfører sig mærkeligt. Efter anfaldet kan han godt føle sig svimmel.

Hvordan er det at leve med epilepsi? Forståeligt nok må mange med epilepsi kæmpe med en nagende frygt for hvornår og hvor de får det næste anfald. For ikke at komme i en pinlig situation er de måske tilbøjelige til at undgå at være sammen med mange mennesker.

Hvordan kan jeg støtte en der har epilepsi? Du kan opmuntre ham til ikke at lægge låg på sine følelser. Vær god til at lytte. Spørg ham hvad han gerne vil have du skal gøre hvis han får et epileptisk anfald. Mange der har epilepsi, må ikke køre bil, så måske kunne du tilbyde at køre for ham eller gå ærinder.

Kan man reducere eller endda forebygge epileptiske anfald? Visse faktorer kan øge risikoen for et anfald, eksempelvis stress og mangel på søvn. Eksperter tilskynder derfor epileptikere til at få en god nats søvn og til regelmæssigt at motionere for at mindske stress. I nogle tilfælde har medicin også haft en effektiv virkning i forbindelse med at forebygge anfald.