Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! AUGUST 2013

Vi betragter verden

Vi betragter verden

USA

Hver dag begår mere end 20 der tidligere har tjent i USA’s væbnede styrker, selvmord. Hver måned forsøger omkring 950 krigsveteraner som modtager støtte fra ministeriet for veteraner i USA, at begå selvmord.

Kina

„Omkring halvdelen af de kvinder under 30 år der er flyttet fra deres hjemby for at søge arbejde [andre steder i Kina], er blevet gravide inden ægteskabet. Det er en dramatisk stigning i antallet af ugifte [kinesiske] mødre sammenlignet med generationen før,“ skriver China Daily. Det kinesiske samfund siges at være blevet „mere åbent over for ... ugifte par der bor sammen“.

Grækenland

Malaria er vendt tilbage til Grækenland. Denne sygdom var næsten udryddet i landet i 1974. Økonomisk tilbagegang og nedskæringer i de offentlige sundhedsydelser menes at være skyld i genopblusningen.

Indien

Trods hastige sociale forandringer viste en spørgeundersøgelse at 74 procent af de adspurgte stadig foretrækker arrangerede ægteskaber frem for „kærlighedsægteskaber“. Hele 89 procent foretrækker også at leve sammen med deres slægtninge i stedet for blot med deres „kernefamilie“, bestående af forældre og børn.

Italien

„Kirken [den katolske] er træt, både i det velstående Europa og i USA. Vores kultur er forældet, vores kirker er store, vores klostre er tomme, og kirkens bureaukrati er vokset, vores ritualer og messedragter er pompøse. ... Kirken er 200 år bagud for sin tid.“ — Interview med den katolske kardinal Carlo Maria Martini, bragt efter hans død af Corriere della Sera.