Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! JULI 2013

 HJÆLP TIL FAMILIEN | FORÆLDREROLLEN

Hvordan man tackler hysteriske anfald

Hvordan man tackler hysteriske anfald

UDFORDRINGEN

Når din søn på to år er frustreret, giver han sig til at skrige og skråle, sparke og slå vildt om sig. Du tænker måske: ’Er mit barn normalt? Får han de hysteriske anfald fordi jeg gør noget forkert? Er det noget han vil vokse fra?’

Du kan hjælpe din toårige dreng til at ændre opførsel. Men først må du overveje hvad der kan være medvirkende faktorer til hans anfald. *

HVORFOR DET SKER?

Små børn har ikke stor erfaring med at håndtere deres følelser. Det alene kan være årsag til at de fra tid til anden får raserianfald. Men det er ikke den eneste forklaring.

Tænk på den forandring der sker med en dreng omkring toårsalderen. Lige fra han blev født, har hans forældre dækket alle hans behov. Hvis han græd, kom de løbende. ’Er han syg? Skal han have mad? Skal han trøstes? Skiftes?’ Forældrene gjorde hvad som helst for at gøre ham tilpas. Og det var helt i orden, for et barn er fuldstændig afhængigt af sine forældre.

Ved toårsalderen begynder det imidlertid at gå op for drengen at hans forældre ikke varter ham op på samme måde som før. I stedet for at de retter sig efter alle hans ønsker, forventer de at han skal efterkomme deres ønsker. Nu er der kommet andre boller på suppen, og det toårige barn godtager ikke uden videre denne forandring uden protester, som måske munder ud i et hysterisk anfald.

Med tiden vænner drengen sig som regel til at hans forældre er opdragere, ikke bare omsorgsgivere. Forhåbentlig bliver han også klar over at det forventes at han er ’lydig mod sine forældre’. (Kolossenserne 3:20) Indtil da afprøver han måske forældrenes tålmodighed til det yderste ved at få det ene raserianfald efter det andet.

 HVAD DU KAN GØRE

Vær forstående. Dit barn er ikke en lille voksen. Eftersom drengen har meget lidt erfaring med at håndtere sine følelser, kan han overreagere når han bliver ked af det. Forsøg at se situationen med hans øjne. — Princip fra Bibelen: 1 Korinther 13:11.

Bevar roen. Når dit barn får et raserianfald, hjælper det ikke at du hidser dig op. Prøv så vidt muligt at ignorere anfaldet, og hold hovedet koldt. Hvis du minder dig selv om hvorfor de hysteriske anfald opstår, kan det hjælpe dig til at bevare roen. — Princip fra Bibelen: Ordsprogene 19:11.

Giv ikke efter. Hvis du giver efter, uanset hvad din dreng kræver, vil han sandsynligvis ty til et nyt raserianfald næste gang han vil have sin vilje. Vis dit barn på en stille og rolig måde at du mener det du siger. — Princip fra Bibelen: Mattæus 5:37.

Hvis du minder dig selv om hvorfor de hysteriske anfald opstår, kan det hjælpe dig til at bevare roen

Vær tålmodig. Du må ikke forvente at de hysteriske anfald forsvinder fra den ene dag til den anden, især ikke hvis du har givet din søn grund til at tro at hans opførsel kan få dig til at skifte mening. Reagerer du fornuftigt og på samme måde hver gang, vil der sandsynligvis opstå færre raserianfald. Og med tiden vil de helt forsvinde. Bibelen siger: „Kærligheden er langmodig.“ — 1 Korinther 13:4.

Prøv også følgende:

  • Får din søn et hysterisk anfald, så hold ham om muligt tæt, men forsigtigt, ind til dig for at forhindre at han slår vildt om sig og kaster sig ned på gulvet. Råb ikke ad ham. Vent blot til stormen er stilnet af. Til sidst går det op for din søn at han ikke opnår noget ved at få et raserianfald.

  • Udpeg et passende sted, som for eksempel hans værelse, hvor drengen kan være når han får et raserianfald. Lad ham så blive dér, og fortæl ham at han kan komme tilbage når han er faldet til ro.

  • Hvis din dreng får et hysterisk anfald mens der er andre til stede, kan du tage ham lidt væk. Du må ikke give efter bare fordi han laver en scene. Det vil give drengen det indtryk at han kan opnå det han gerne vil, ved at få et raserianfald.

^ par. 5 Selvom barnet i denne artikel omtales i hankøn, gælder principperne begge køn.