Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  April 2013

 FOLK OG LANDE

Et besøg i Indonesien

Et besøg i Indonesien

INDONESIEN består af omkring 17.000 øer. Indbyggerne er kendt for at være ualmindelig venlige, tålmodige, høflige og gæstfri.

I landet spiser man almindeligvis ris der serveres sammen med retter der ofte er krydret, og frugt. I nogle egne sidder familierne på en måtte på gulvet når de spiser, og bruger fingrene til at dyppe mad ned i risen. Mange indonesere hævder at maden smager bedre når den spises på den måde.

Dorian-frugten er saftig og cremet og bliver nydt af mange til trods for dens stærke lugt

Befolkningen elsker kunst, dans og musik. Et typisk instrument i Indonesien er angklungen; den består af bambusrør der sidder løst i en ramme. Rørene er stemt så de frembringer en bestemt tone eller akkord når de rystes. For at spille en melodi må et vist antal musikere samarbejde ved at de hver især ryster deres angklung på det rigtige tidspunkt.

Orangutangen, som er almindelig udbredt i regnskovene på Sumatra og Borneo, er verdens største trælevende dyr! En voksen han kan veje cirka 90 kilo og har arme der spænder over 2,4 meter

Frem til det 15. århundrede var Indonesien i høj grad påvirket først af hinduismen og senere af buddhismen. Ved begyndelsen af det 16. århundrede havde islam vundet fodfæste i den indonesiske kultur. Europæerne, der søgte efter krydderier, ankom  senere i det samme århundrede, og med dem kristenhedens trossamfund.

Jehovas Vidner, der er kendt i hele verden for at give bibelundervisning, har været aktive i Indonesien siden 1931. I dag er der her mere end 22.000 Vidner, og de gør meget for at kontakte døve i landet. For nylig overværede mere end 500 et særligt møde på tegnsprog som Jehovas Vidner afholdt for at mindes Jesu Kristi død.

Vågn op! bliver udgivet på 98 sprog, deriblandt indonesisk (også kaldet bahasa indonesia)