Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! MARTS 2013

 GLIMT FRA GAMMEL TID

Robert Boyle

Robert Boyle

De der interesserer sig for historie, husker måske at Robert Boyle var den videnskabsmand der lagde navn til Boyles lov — en naturlov der forklarer sammenhængen mellem rumfanget af og trykket i gasser. Hans afgørende opdagelse dannede grundlag for en videnskabelig udvikling på mange felter. Men Robert Boyle var andet og mere end en dygtig forsker. Han regnes også for at være en mand der havde en stærk tro på Gud og hans inspirerede ord, Bibelen.

BOYLE voksede op i en velhavende familie på Lismore Castle i Irland i 1627. Det var få årtier før den periode begyndte som historikere kalder oplysningstiden, en periode hvor tænksomme personer søgte at frigøre folk fra de fanatiske forestillinger der havde holdt mennesker i trældom i århundreder. Det var det samme Boyle stræbte efter. I en selvbiografi om sin opvækst kalder han sig Philaretus, der betyder „elsker af dyden“.

Boyles stærke ønske om at finde frem til sandheden gik hånd i hånd med et lige så brændende ønske om at give andre del i alt hvad han lærte. Han blev en meget produktiv skribent, og hans udgivelser fik stor indvirkning på mange af hans samtidige, deriblandt den berømte videnskabsmand sir Isaac Newton. I 1660 var Boyle en af dem der grundlagde Royal Society, et videnskabeligt selskab der stadig eksisterer i London.

EN VIDENSKABENS MAND

Boyle er blevet kaldt kemiens fader. Han benyttede en helt anden fremgangsmåde end alkymisterne der levede på hans tid. De holdt deres opdagelser hemmelige eller nedfældede dem i et kryptisk sprog som kun de færreste uden for deres lukkede kreds kunne forstå. I modsætning hertil publicerede Boyle alle detaljer der vedrørte hans forskning. I stedet for blot at godtage sejlivede hypoteser mente han at det var mere korrekt at benytte kontrollerede eksperimenter for at finde frem til de faktiske kendsgerninger.

 Boyles eksperimenter støttede tanken om at materie bestod af hvad han kaldte korpuskler, en slags partikler der kan indgå i forskellige forbindelser og danne forskellige stoffer.

Boyles tilgang til videnskabelig forskning blev meget fint opsummeret i hans berømte bog The Sceptical Chymist (Den skeptiske kemiker), hvori han anbefalede at videnskabsmænd skulle undgå at blive arrogante eller dogmatiske og være villige til at indrømme fejl. Boyle holdt på at de der havde stærke meninger om noget, burde være omhyggelige med at skelne mellem de ting de vidste var sande, og de ting de troede var sande.

Boyle holdt på at de der havde stærke meninger om noget, burde være omhyggelige med at skelne mellem de ting de vidste var sande, og de ting de troede var sande

EN TROENS MAND

Når det gjaldt troen på Gud, brugte Boyle samme fremgangsmåde. De opdagelser han gjorde om universet og den forunderlige måde levende skabninger er udformet på, overbeviste ham om at der måtte findes en Designer, eller Skaber. Derfor afviste han den voksende ateistiske indstilling der var blandt de intellektuelle dengang. Boyle konkluderede at ingen der ærligt bruger sin sunde fornuft, kan undgå at tro på Gud.

Boyle mente dog ikke at menneskers fornuft alene var vejen til sand oplysning. Han indså at der var behov for en eller anden åbenbaring fra Gud. Og den åbenbaring, sagde han, var Guds ord, Bibelen.

Det bekymrede Boyle at mange ikke vidste hvad Bibelen lærer, og at deres religiøse forestillinger tilsyneladende ikke hvilede på noget solidt grundlag. Han spurgte om det kunne være rigtigt at et menneskes religiøse forestillinger kun skal bygge på hvad hans forældre tror, eller er afhængig af hvor han tilfældigvis er født. Boyle fik lyst til at hjælpe andre til at få et endnu dybere kendskab til Bibelen.

Til det formål donerede Boyle penge for at finansiere udgivelsen af Bibelen på mange sprog. Det drejede sig for eksempel om nogle af de indianske sprog i Nordamerika, såvel som arabisk, irsk, malajisk og tyrkisk. Ja, Robert Boyle var en meget begavet, men ydmyg mand med et umætteligt ønske om at finde frem til sandheden, uanset hvad det drejede sig om, og at hjælpe andre til at gøre det samme.