Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Februar 2013

 GLIMT FRA GAMMEL TID

Platon

Platon

Platon (cirka 427-347 f.v.t.) var en hedensk græsk filosof. Han var født ind i en aristokratisk familie i Athen og fik den samme undervisning som de fleste andre unge der havde velstående forældre. Han var i høj grad påvirket af den berømte filosof Sokrates og tilhængerne af Pythagoras, der var filosof og matematiker.

EFTER at Platon havde rejst rundt i Middelhavsområdet og taget del i det politiske liv i Syrakus, en græsk by på Sicilien, vendte han tilbage til Athen hvor han grundlagde Akademiet. Denne institution der ofte omtales som Europas første universitet, blev et center for matematisk og filosofisk forskning.

HVORFOR BURDE DET INTERESSERE DIG?

Platons lære har haft en gennemgribende indflydelse på millioner af menneskers trosopfattelser, deriblandt dem der hævder at være kristne. Mange af dem antager fejlagtigt at disse opfattelser bygger på Bibelen. Et af de mest fremtrædende aspekter ved Platons lære er tanken om at mennesket har en udødelig sjæl som lever videre efter legemets død.

„Sjælens udødelighed er et af Platons yndlingsemner.“ —  Body and Soul in Ancient Philosophy

Platon interesserede sig indgående for livet efter døden. Bogen Body and Soul in Ancient Philosophy oplyser at „sjælens udødelighed er et af Platons yndlingsemner“. Han var fuldt overbevist om at „sjælen lever længere end dens nuværende legemliggørelse, for at den kan få en behørig belønning eller straf“ i livet efter døden, alt efter personens livsførelse på jorden. *

 HVORDAN VANDT PLATONS LÆRE UDBREDELSE?

I de ni århundreder hvor Platons Akademi var i brug, fra 387 f.v.t. til 529 e.v.t., øvede det stor indflydelse. Platons tanker blev udbredt i de lande som var behersket af Grækenland og Rom. Den jødiske filosof Filon fra Alexandria antog platonismen, og det samme gjorde mange religiøse ledere i kristenheden. Det førte til at hedenske og filosofiske opfattelser, deriblandt tanken om sjælens udødelighed, langsomt blev en del af jødedommens og kristendommens læresætninger.

„Al kristen teologi er, i det mindste til en vis grad, afhængig af den samtidige græske filosofi, fortrinsvis platonismen,“ siger opslagsværket The Anchor Bible Dictionary, „men nogle kristne tænkere . . . gør sig fortjent til betegnelsen kristne platonister.“ Sammenlign følgende citater.

Hvad Platon sagde: „[Ved døden vandrer] vort egentlige Væsen, som har Navn af en udødelig Sjæl, . . . bort til andre Guder for at aflægge Regnskab . . . For den gode er der jo ingen Grund til at nære Frygt, men for den slette er det meget farligt.“ — Platons Skrifter, Tolvte Bog.

Hvad Bibelen siger: Sjælen er mennesket selv, eller livet som et menneske. Endog dyr er sjæle. Ved døden ophører sjælen med at eksistere. * Tænk over hvad der står i følgende skriftsteder:

  • „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.“ — 1 Korinther 15:45.

  • „Gud sagde videre: ’Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter.’“ — 1 Mosebog 1:24.

  • „Lad min sjæl dø.“ — 4 Mosebog 23:10.

  • „Den sjæl der synder, den skal dø.“ — Ezekiel 18:4.

Det er altså tydeligt at Bibelen ikke lærer at sjælen lever videre efter legemets død. Spørg derfor dig selv: ’Er min tro baseret på Bibelen eller på Platons filosofi?’

^ par. 7 Selvom Platon gjorde forestillingen om en udødelig sjæl populær, var han ikke den første der antog den. Denne tanke havde i forskellige former længe gennemsyret hedenske religioner, deriblandt de religioner som fandtes i Egypten og Babylon.

^ par. 12 Bibelen lærer at de døde så at sige sover og venter på at blive oprejst fra døden. (Prædikeren 9:5; Johannes 11:11-14; Apostelgerninger 24:15) Hvis der fandtes udødelige sjæle, ville de jo ikke kunne dø, og opstandelsen ville være overflødig.