Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Februar 2013

 HOVEDARTIKEL

Immigration — Drømme og virkelighed

Immigration — Drømme og virkelighed

En søgen efter et bedre liv

GEORGE var desperat. Han kunne ikke skaffe mad nok til sin familie. Samtidig var naboerne begyndt at blive syge, og nogle af dem så ud til at sulte. Et par hundrede kilometer mod syd var der imidlertid et land hvor forholdene var bedre. ’Jeg flytter til udlandet, finder mig et arbejde, og så kan min familie senere slutte sig til mig,’ tænkte han.

Patricia drømte også om at skabe sig et nyt liv. Hun havde ikke noget arbejde og ingen muligheder for at få et bedre liv. Derfor besluttede hun og hendes kæreste at tage turen fra Nigeria til Algeriet og derfra videre til Spanien. De havde ingen anelse om hvor barsk rejsen gennem Saharas ørken ville blive. „Jeg var gravid,“ fortæller hun, „og jeg var besluttet på at give mit barn et bedre liv.“

Rachel ville gerne begynde på en frisk i Europa. Hun havde mistet sit job i Filippinerne, og slægtninge forsikrede hende om at der var masser af arbejde som husassistent i udlandet. Hun lånte penge til flybilletten. Og da hun sagde farvel til sin mand og datter, lovede hun at der ikke ville gå lang tid før de ville se hinanden igen.

Det anslås at mere end 200 millioner i de sidste årtier har forladt deres hjemland, ligesom George, Patricia og Rachel. Nogle er flygtet på grund af krige, katastrofer eller forfølgelse, men de fleste er rejst af økonomiske grunde. Hvilke problemer har indvandrere fået i de lande de er kommet til? Finder de alle det bedre liv de søger? Hvordan klarer børnene sig når en far eller mor forlader dem for at tjene flere penge? De følgende artikler vil besvare disse spørgsmål.

 Rejsen og det nye liv

Den første udfordring ved at flytte til udlandet er ofte selve rejsen. George, der er nævnt i den forrige artikel, begav sig af sted på en rejse der var hundreder af kilometer lang, næsten uden mad. „Turen var et mareridt,“ fortæller han. Mange emigranter når ikke engang frem til deres bestemmelsessted.

Patricias mål var at nå til Spanien. Hun foretog rejsen på ladet af en lastbil tværs igennem Saharas ørken. „Det tog os en uge at rejse fra Nigeria til Algeriet, og vi var 25 der var stuvet sammen på ladet. Langs ruten lå mange lig, og vi så mennesker der vandrede omkring i ørkenen hvor de blot ventede på at dø. Tilsyneladende er nogle lastbilchauffører så hjerteløse at de efterlader passagerer langs vejen.“

I modsætning til George og Patricia rejste Rachel med fly til Europa, hvor hun havde fået arbejde som hushjælp. Men det kom helt bag på hende hvor meget hun savnede sin to-årige datter. „Hver gang jeg så en mor pusle om sit lille barn, følte jeg mig helt syg indvendig,“ fortæller hun.

George havde meget svært ved at falde til i det nye land. Der gik adskillige måneder inden han kunne sende penge hjem. „Mange nætter græd jeg fordi jeg var ensom og frustreret,“ indrømmer han.

Efter i flere måneder at have opholdt sig i Algeriet nåede Patricia frem til grænsen til Marokko. Hun siger: „Her fødte jeg min datter. Jeg var nødt til at skjule mig for menneskehandlere der bortfører kvinder på vej til et nyt land og tvinger dem ud i prostitution. Til sidst fik jeg skaffet tilstrækkelig med penge til den farefulde tur over havet til Spanien. Vi var mange passagerer i en båd der var i meget dårlig stand. Den var slet ikke udstyret til at fragte så mange mennesker. Vi måtte øse vand ud af båden med vores sko! Da vi nåede frem til Spaniens kyst, havde jeg ikke kræfter til selv at gå i land.“

De der overvejer at udvandre, skal naturligvis ikke kun tage de risici i betragtning som rejsen indebærer. De bør også tænke på de sproglige og kulturelle barrierer der er i det nye land, og de udgifter og juridiske vanskeligheder der er forbundet med at få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. De der opholder sig ulovligt i et land, har ofte svært ved at finde et godt arbejde og et ordentligt sted at bo, eller at uddanne sig og få lægehjælp. Det kan også være et problem at få kørekort eller at oprette en bankkonto. Og det sker alt for ofte at illegale indvandrere bliver udnyttet, måske som billig arbejdskraft.

Noget andet man skal tænke på, er selve pengene. Hvor stor en tryghed giver de egentlig? Bibelen indeholder dette gode råd: „Du gør klogt i ikke at slide dig selv op i et forsøg på at blive rig. Dine penge kan forsvinde på et øjeblik, som om de havde fået vinger og var fløjet bort som en ørn.“ (Ordsprogene 23:4, 5, Good News Translation) Man skal desuden holde sig for øje at det vi allermest har brug for, ikke kan købes for  penge — nemlig kærlighed, følelsesmæssig tryghed og familiesammenhold. Hvor er det sørgeligt når forældre er villige til at tilsidesætte deres kærlighed til hinanden og den ’naturlige hengivenhed’ de har til deres børn, for at tjene penge! — 2 Timoteus 3:1-3.

Vi har også som mennesker brug for at lære Gud at kende. (Mattæus 5:3) Ansvarsfulde forældre vil derfor gøre alt hvad der står i deres magt, for at varetage den opgave de har fået af Gud — at lære deres børn om ham, hans hensigt og hans normer. — Efeserne 6:4.

 En samlet familie — Vigtigere end penge

De beretninger indvandrere kan fortælle, adskiller sig måske fra hinanden, men der er en rød tråd som går igennem mange af dem. Det George, Rachel og Patricia oplevede, viser at familien lider under at en far eller mor drager af sted, eller at en ægtefælle bliver forladt, og der kan gå mange år inden familien bliver genforenet. I Georges tilfælde gik der fire år inden han så sin familie igen.

Rachel fløj til sidst tilbage til Filippinerne og hentede sin datter efter at de havde været adskilt fra hinanden i næsten fem år. Patricia nåede frem til Spanien med sin spæde datter i armene. „Hun er alt hvad jeg har af familie, så jeg forsøger at tage mig godt af hende,“ siger Patricia.

Mange indvandrere holder ud og bliver i deres nye land til trods for at de føler sig ensomme, oplever økonomisk modgang og i længere tid er adskilt fra familien. De har brugt så mange kræfter og penge på at udvandre at hvis det ikke skulle lykkes for dem at klare sig, så er det de færreste der er modige nok til at indrømme det og rejse hjem for måske at blive hånet og ydmyget.

En af dem der var modig nok til det, var Allan fra Filippinerne. Han fandt et godt job i Spanien, men 18 måneder senere vendte han hjem. „Jeg savnede min kone og min lille datter utrolig meget.“ siger han. „Jeg besluttede at jeg kun ville tage arbejde i udlandet hvis hele familien kunne emigrere. Og det gjorde vi så på et tidspunkt. Familien betyder langt mere end penge.“

Patricia opdagede at der også er noget andet som er vigtigere end penge. Da hun ankom til Spanien, havde hun Det Nye Testamente med sig. „Jeg betragtede bogen som en amulet,“ fortæller hun. „Senere kom jeg i kontakt med en kvinde der var et af Jehovas Vidner. Før i tiden var jeg ikke interesseret i at tale med repræsentanter for det trossamfund. Så jeg stillede kvinden en masse spørgsmål for at afsløre at hendes tro var forkert. Men i modsætning til hvad jeg troede, kunne hun forsvare sin tro, og hun brugte Bibelen til at besvare mine spørgsmål.“

Patricia erfarede at varig lykke og et sikkert håb for fremtiden ikke er afhængig af hvor man bor, eller hvor mange penge man har, men af om man kender Gud og hans hensigt med os. (Johannes 17:3) Patricia lærte blandt andet at den sande Gud har et navn — Jehova. (Salme 83:18) Hun læste også i Bibelen at Gud snart vil fjerne al fattigdom ved hjælp af sit riges styre under ledelse af Jesus Kristus. (Daniel 7:13, 14) Jesus „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl,“ står der i Salme 72:12, 14.

Måske kunne du også tage dig tid til at undersøge Bibelen. Denne bog der indeholder Guds visdom, kan hjælpe dig til at prioritere rigtigt, træffe kloge beslutninger og klare enhver prøvelse du vil møde, med glæde og håb. — Ordsprogene 2:6-9, 20, 21.