Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! FEBRUAR 2013

 HVAD SIGER BIBELEN?

Nødlidende

Nødlidende

Har Gud omsorg for dem der har trange kår?

„Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge . . . for [Gud] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ — Hebræerne 13:5.

HVORDAN GUD VISER SIN OMSORG

Når en der tilbeder Jehova Gud, oplever en hård tid, kan Guds omsorg komme til udtryk på forskellig vis. En måde er gennem den støtte som kristne trosfæller yder hinanden. * I Jakob 1:27 står der: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel.“

De første kristne kom hinanden til undsætning. Da det for eksempel blev forudsagt at Judæa ville blive hårdt ramt af hungersnød, besluttede de kristne i den syriske by Antiochia at „sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa“. (Apostelgerninger 11:28-30) Som et resultat heraf modtog de nødlidende trosfæller livsvigtige forsyninger. Disse frivillige bidrag var et udtryk for kristen kærlighed vist i handling. — 1 Johannes 3:18.

Hvad kan mindrebemidlede gøre for at forbedre deres situation?

„Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner.“ — Esajas 48:17, 18.

 GUD LÆRER OS HVORDAN VI KAN HJÆLPE OS SELV

Millioner af mennesker har opdaget at den visdom der findes i Bibelen, er praktisk anvendelig og ikke overgås af noget andet. I Ordsprogene 2:6, 7 læser vi: „Det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft. Han gemmer praktisk visdom til de retskafne.“ Når folk søger efter den visdom og anvender den, er det til gavn for dem selv.

De vil for eksempel undgå skadelige og dyre vaner som stof- og alkoholmisbrug. (2 Korinther 7:1) De bliver også ærlige og mere samvittighedsfulde og ansvarsbevidste. Og det forbedrer deres muligheder for at finde et job eller blive endnu bedre medarbejdere. Efeserbrevet 4:28 siger: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det . . . så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“

Er der eksempler på at Bibelens visdom har hjulpet nødlidende?

„Guds visdom fremgår af dens resultater.“ — Mattæus 11:19, The New English Bible.

RESULTATER DER TALER FOR SIG SELV

Wilson, en sæsonarbejder i Ghana, havde kun få dage tilbage af sin jobkontrakt. Den sidste dag han var på arbejde, vaskede han direktørens bil. I bilens bagagerum fandt Wilson en sum penge. Formanden sagde at han skulle beholde pengene. Men Wilson, der er et af Jehovas Vidner, nægtede at stjæle pengene. Han afleverede dem til den retmæssige ejer. I stedet for at blive afskediget blev Wilson tilbudt fast arbejde, og senere fik han en overordnet stilling.

Géraldine, der bor i Europa, mistede sit arbejde fordi hendes arbejdsgiver ikke kunne lide Jehovas Vidner. Arbejdsgiverens mor sagde imidlertid til sin datter at hun havde begået en stor fejl: „Hvis du vil have en ansat der er pålidelig, og som tager sit arbejde alvorligt, finder du ikke nogen bedre end et Jehovas vidne.“ Hendes datter undersøgte hvad Jehovas Vidner står for, og Géraldine fik sit job tilbage.

Da Sarah, en enlig mor i Sydafrika, gennemgik en hård tid, oplevede hun kristen kærlighed i handling da trosfæller fra menigheden gav hende og hendes familie den mad og transport de havde brug for. Hendes børn sagde senere: „Vi har mange forældre i menigheden.“

Der kunne fortælles mange andre beretninger. Og alle sammen leder de tankerne hen på Ordsprogene 1:33, hvor der står: „Den som hører på mig [Jehova] vil bo trygt.“ Hvor er det sandt!

^ par. 5 I nogle lande sørger myndighederne for at de der lider nød, får sociale ydelser. Hvor det ikke er muligt at få sådanne ydelser, er det først og fremmest slægtninges ansvar at tage sig af familiemedlemmer der trænger til hjælp. — 1 Timoteus 5:3, 4, 16.