Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NOVEMBER 2012

 Står der en designer bag?

Fluens svingkøller

Fluens svingkøller

Hvorfor kan den almindelige stueflue foretage indviklede og præcise manøvrer i luften? Og hvorfor kan den hurtigt rette sig selv op og holde kursen efter at den er blevet ramt af et vindstød? Det skyldes til dels to små vedhæng der kaldes svingkøller, en bag hver vinge. *

Tænk over dette: En svingkølle ligner en lille trommestik med en knop for enden. Mens fluen flyver, bevæger svingkøllerne sig op og ned med samme hastighed som vingerne, men i modsat retning. Forskere har opdaget at svingkøllerne fungerer som et slags sindrigt gyroskop der hjælper fluerne med at holde balancen under deres flugt. *

Uden svingkøller ville stuefluen (til venstre) og stankelbenet ikke kunne holde balancen under deres flugt

Disse svingkøller „svinger i en bestemt retning, ligesom et pendul i et ur“, oplyser Encyclopedia of Adaptations in the Natural World. Hvis en flue brat vender i luften, hvad enten den gør det bevidst eller fordi den rammes af et vindstød, „drejer svingkøllens stilk“, skriver ovennævnte opslagsværk. „Denne ændring i bevægelsen bliver registreret af en tæt samling af nerveender der er forbundet med svingkøllen, og denne information videresendes til hjernen så fluen kan foretage de nødvendige bevægelser for at holde . . . kursen.“ Det bevirker at fluer er meget adrætte og svære at fange.

Ingeniører kan se at teknologi der er inspireret af svingkøller, har mange anvendelsesmuligheder. Denne teknologi kan blandt andet indgå i robotter, flyvende insektlignende minirobotter og rumfartøjer. Rafal Zbikowski, der forsker i luftfart, har skrevet: „Hvem ville have troet at vi kunne lære så meget af en lille utiltalende skabning som fluen?“

Hvad mener du? Er fluens gyroskopiske svingkøller et resultat af evolution, eller står der en designer bag?

^ par. 3 Svingkøller findes på tovingede insekter. Det gælder for eksempel fluer og myg.

^ par. 4 Et gyroskop består almindeligvis af en ramme hvori der er opsat en skive som drejer hurtigt omkring sin akse. Skiven søger at opretholde sin omdrejningsakse trods påvirkning fra magnetfelter, tyngdekraft og udefrakommende bevægelser. Gyroskoper kan derfor være yderst brugbare i kompasser.