Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NOVEMBER 2012

Du kan klare opgaven!

Du kan klare opgaven!

„Jeg bliver så glad når mine to piger putter sig ind til mig og siger: ’Vi elsker dig, mor.’“ — ANNA, ENLIG MOR I POLEN.

„Jeg oplever ofte at mine børn viser taknemmelighed for det jeg gør for dem, og det gør mig så glad. Nogle gange giver de mig små gaver. Det kan være en tegning de har lavet. Det er mere end rigelig belønning for det jeg gør.“ — MASSIMO, ENLIG FAR I ITALIEN.

„Når jeg indimellem er ked af det, lægger en af mine sønner armene om mig, kysser mig og fortæller hvor højt han elsker mig.“ — YASMIN, ENLIG MOR I SYDAFRIKA.

DET er blot nogle af de udtalelser mange enlige forældre som er blevet interviewet af Vågn op! i forskellige lande, er kommet med. En del enlige forældre, hvoraf de fleste var mødre, gav udtryk for at de savnede den støtte som kun en omsorgsfuld ægtefælle kan give. * Deres ligefremme og ærlige udsagn viser ikke desto mindre at det er lykkedes dem at tilpasse sig situationen.

Hvad har hjulpet disse enlige forældre til både at tilpasse sig situationen og klare deres vanskelige opgave? I de følgende artikler vil vi se nærmere på mange af deres praktiske forslag og ærlige indrømmelser, såvel som på nogle af de vigtige principper der har været en hjælp for dem. Hvis du er enlig mor eller far, er det vores håb at artiklerne ikke blot vil hjælpe dig til at varetage denne krævende opgave, men også til at du kan gøre det med glæde og tilfredshed. Og det kan virkelig være en udfordring i vore dages omskiftelige og usikre verden. *

Artiklerne vil sætte spot på seks områder. Hvordan enlige forældre kan . . .

  1. få mere hjælp og støtte

  2. kommunikere mere effektivt med deres børn

  3. sætte det vigtigste først

  4. sætte klare grænser for børnenes opførsel

  5. opstille sunde værdinormer

  6. lade Gud være en del af familien

^ par. 5 Langt størstedelen af enlige forældre i verden er kvinder — og det vil også fremgå af sprogbrugen i bladets indledende artikler.

^ par. 6 Mange af principperne i disse artikler kan også bruges i familier hvor der er to forældre.