Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  November 2012

Vær god til at kommunikere

Vær god til at kommunikere

Prøv at være der for dit barn når han eller hun er parat til at snakke

„Jeg har lært at lytte, lytte og lytte, og det uanset hvor træt jeg er.“ — MIRANDA, SYDAFRIKA.

Udfordringen.

„Min udfordring består ikke blot i at få tid til at være sammen med min datter,“ siger Cristina, „men at være mentalt og følelsesmæssigt nærværende, også selvom jeg er træt og har en masse forpligtelser.“

Forslag.

Skab grobund for en åben kommunikation. „Jeg forsøger selv at være et eksempel,“ siger Elizabeth, en mor til fire, „og det gør at mine børn åbner sig for mig. Jeg opfordrer dem også til at tale med hinanden og til aldrig at gå i seng mens de er vrede på en af deres søskende. Og hvad mere er, de ved at jeg ikke finder mig i at de lægger hinanden på is.“

Luk ikke af når dine børn snakker. „Da min søn var lille,“ skriver Lyanne, „var han noget af et sludrechatol, og jeg lukkede ofte af for hans snak. Da han så blev teenager, holdt han op med at tale med mig, og jeg blev klar over at jeg have begået en stor fejl. Jeg arbejdede virkelig hårdt — faktisk for hårdt — på at bryde muren ned. Jeg talte med en ældste i menigheden om det, og han gav mig det råd at slappe af og stille og roligt snakke med min søn. Jeg fulgte hans råd, og lidt efter lidt begyndte det at gå bedre.“

Vær tålmodig. Der er „en tid til at tie og en tid til at tale“, står der i Prædikeren 3:7. „Når mine børn ikke havde lyst til at sige noget,“ siger Dulce, en mor til tre, „sikrede jeg mig at de var klar over at jeg altid var der for dem når de var parat til at snakke.“ Ja, i stedet for at gennemtvinge en samtale skal man hellere lade den udvikle sig ved at have en kærlig og tålmodig indstilling. Det er den fremgangsmåde Bibelen anbefaler. „Et menneskes tanker er som vand i en dyb brønd, men en der har indsigt, kan hente dem frem.“ — Ordsprogene 20:5, Good News Translation.

Vær ’hurtig til at høre, langsom til at tale’. (Jakob 1:19) Lizaan, som er citeret i den forrige artikel, siger: „Jeg måtte lære at vente med at sige noget når mine børn kom og fortalte mig om et problem. Jeg måtte også lære ikke at være for hurtig til at give råd, men at tale roligt når samtalen kom ind på brandfarlige emner.“ Leasa, der er mor til to drenge, skriver: „Jeg har ikke altid været god til at lytte. Nogle gange syntes jeg at mine sønners problemer var småtterier, så jeg måtte lære at være mere forstående.“

„Lad altid jeres tale være med ynde.“ (Kolossenserne 4:6) „For ikke at lukke af for vores  kommunikation,“ siger Lyanne, „har jeg måttet gøre en bevidst indsats for at forblive så rolig og afslappet som muligt, også når der er opstået alvorlige problemer.“

Hvis man ikke gør noget for at forblive rolig, kan man miste selvbeherskelsen og begynde at råbe, og det kan være skadeligt på flere måder! (Efeserne 4:31) Hvis en forælder for eksempel råber ad et barn, kan det kvæle kommunikationen og give anledning til at barnet får en vanskelig adfærd. „Et barn er ligesom en strandskal,“ siger Heidi, som har en teenagedatter. „Hvis man taler venligt og kærligt, vil barnet åbne sig. Hvis man råber ad barnet og nedgør det, klapper barnet i som en østers, og al kommunikation ender der. For at minde mig om det, har jeg et billede af en strandskal der er åben, på vores køleskab.“

Kend dine børn. „Mine sønner er ret forskellige,“ siger Yasmin, som er citeret før. „Den ene er snakkesalig; den anden er reserveret. Jeg har lært at det er bedst ikke straks at gå direkte til min søn, der er reserveret. I stedet tager jeg en snak med ham mens vi er i gang med noget andet, måske at spille et brætspil, eller når han er ved at fortælle noget der interesserer ham. Så spørger jeg ham taktfuldt hvordan han ser på et bestemt spørgsmål.“

Hvad nu hvis en dreng synes det er pinligt at tale med sin mor om bestemte personlige anliggender, som det var tilfældet med Misaos teenagesøn, der sagde til sin mor: „Du forstår mig slet ikke.“ Moderen søgte hjælp hos en moden mand, som hun havde tillid til, i sin menighed. „Han er blevet min søns mentor, og nu føler min søn sig lettet,“ siger Misao.

Din opgave som forælder indebærer mere end at være en ven. „Jeg gjorde min teenagedatter til min fortrolige,“ siger Iwona, en mor til to. „Jeg vidste godt at det ikke var rigtigt, men jeg gik lige i fælden, og jeg var nødt til at rette fejlen.“ Du vil sikkert gerne have et kærligt forhold til dit barn, men husk at det er dig der er forælderen, den der har myndigheden. Når du optræder værdigt og viser at det er dig der er den modne, og den der sætter grænserne, gør du det lettere for dine børn at respektere dig og følge Bibelens bud: „I børn, vær lydige mod jeres forældre.“ — Efeserne 6:1, 2.

’Elsk dine børn.’ (Titus 2:4) Børn har i lige så høj grad brug for kærlighed som de har for mad og drikke! Derfor må du ofte forsikre dem om at du elsker dem — både ved det du siger, og det du gør. Så vil de ikke blot føle sig mere trygge, men også have mere lyst til at tale med dig og adlyde dig.