Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! OKTOBER 2012

Hav et mål

Hav et mål

Det bliver mere meningsfyldt — og sjovere — at gå i skole når du ved hvad du vil bruge din skoleuddannelse til.

AT GÅ i skole uden at have et mål er som at deltage i et løb på en bane uden målstreg. Bibelen siger: „Gør dig klart hvor du er på vej hen.“ (Ordsprogene 4:26, Contemporary English Version) Når du har et mål, vil du være mere fokuseret, og overgangen fra skole til arbejdsliv vil gå mere glat. Hvordan kan du sætte dig et mål?

Spørg dig selv: ’Hvordan vil jeg tjene penge for at klare mig?’ Vent ikke for længe med at stille dig selv det spørgsmål. Begynd allerede nu at lægge planer. Hvorfor? Det kan forklares på denne måde: Hvis du gerne vil ud på en rejse, må du først beslutte hvor du vil hen. Så kigger du på et kort og finder ud af hvordan du bedst kommer dertil. Du kan gøre noget lignende når det gælder din skoleuddannelse. Tænk på hvilken form for job du gerne vil have, og vælg så nogle fag som kan hjælpe dig til at nå dit mål.

Advarsel: Mange børn og unge er så fikserede på kun at beskæftige sig med noget de føler meget stærkt for — for eksempel at blive professionel musiker — at de slet ikke kan klare tanken om at skulle arbejde med noget andet. Hvad skal man hellere gøre?

  1. Overvej hvad du er god til. Er du for eksempel serviceorienteret og har du lyst til at gøre noget for andre? Er du god til teknik, tal, økonomi eller til at reparere ting?

  2. Overvej hvad du kan vælge imellem. Hvilke job passer godt med de evner du har? Foretag en brainstorming hvor du overvejer flere forskellige retninger du kan gå, i stedet for kun at fokusere på dit drømmejob. Tænk i praktiske baner. Hvis du for eksempel flytter, kan du så finde et job det nye sted inden for det bestemte fagområde? Vil den uddannelse der skal til, sætte dig i unødig gæld?

  3. Overvej dine muligheder. Når du ved hvilken slags arbejde du gerne vil have, kan du undersøge om det er muligt at finde et sådant arbejde der hvor du bor. Kender du nogle mulige arbejdsgivere? Hvis du gør, tilbyder nogle af dem så lære- eller elevpladser? Er det muligt at få en erhvervsfaglig uddannelse i dit lokalområde?

Tip: Spørg dine forældre, lærere og voksne venner til råds. Du kan sikkert også finde oplysninger på dit lokale bibliotek eller på nettet.

Kort og godt: Hvis du har et mål, vil din skoleuddannelse have mening og indhold.

Hvorfor ikke få begyndt? Det er nu, mens du går i skole, du skal tænke på de tre punkter som er nævnt ovenfor. Skriv nogle af dine mål ned, og drøft dem med dine forældre.

 

Lær mere

UNGE SPØRGER

Skal jeg droppe ud af skolen?

Skal du droppe ud af skolen? Hvad skal du overveje?

VÅGN OP!

Hvem er jeg?

Fire spørgsmål der kan hjælpe dig til at analysere og identificere hvem du er og hvad du står for.