Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  Oktober 2012

Få hjælp

Få hjælp

Det er vigtigt at du har et netværk at trække på, ikke kun mens du går i skole, men også i dit kommende voksenliv.

HVEM kan hjælpe dig til at klare dig godt i skolen?

Familen.

„Når jeg havde brug for at få hjælp til mine lektier, forklarede min far hvad opgaverne gik ud på, og stillede mig ledende spørgsmål. Men han lod mig selv finde svarene,“ siger Bruna, en 18-årig pige fra Brasilien. *

Tip: Som noget af det første kan du spørge din far eller mor hvor god han eller hun var til det fag som du har svært ved. Hvis en af dem var god til faget, så ved du hvor du kan hente hjælp.

Lærere.

De fleste lærere er glade for at vide at en elev har lyst til at lære noget, og de vil hellere end gerne hjælpe og støtte dig.

Tip: Sig ligeud til din lærer: „Jeg har svært ved det her, men jeg vil gerne blive bedre. Hvad synes du jeg skal gøre?“

Mentorer.

En god ven af familien kan måske hjælpe dig. Det har to fordele: For det første vil du få den hjælp du har brug for, og for det andet kan du lære at støtte dig til andre når det er nødvendigt — en erfaring der vil gavne dig som voksen. Faktum er at i de fleste tilfælde vil noget man giver sig i kast med, kun lykkes hvis man arbejder sammen som et team og ikke alene. — Ordsprogene 15:22.

Tip: Spørg dine forældre hvem der kunne være en god mentor for dig.

Kort og godt: Der er ikke noget forkert i at bede om hjælp!

Hvorfor ikke få begyndt? Skriv navnene på to eller tre rollemodeller — nogle du ser op til. Kunne en af dem mon hjælpe dig med dine opgaver i skolen?

^ par. 4 Du kan måske også få hjælp af en af dine ældre søskende.