Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! SEPTEMBER 2012

Vi betragter verden

Vi betragter verden

„I begyndelsen af 2011 var der i hele verden 5,4 milliarder mobilabonnementer.— UN CHRONICLE, USA.

I de sidste ti år har „katastrofer forårsaget over 780.000 dødsfald, og jordskælv tegner sig for næsten 60 procent af alle katastroferelaterede dødsfald“. — THE LANCET, STORBRITANNIEN.

„I de sidste 20 år har omkring 800.000 russere begået selvmord.“ — ROSSIISKAYA GAZETA, RUSLAND.

I Filippinerne, et land hvor skilsmisse ikke er tilladt, er antallet af 15 til 49-årige kvinder der „lever i et papirløst ægteskab, . . . mere end fordoblet mellem 1993 og 2008“. — THE PHILIPPINE STAR, FILIPPINERNE.

I Georgien er „79,2 procent af befolkningen . . . påvirket af passiv rygning“. I hovedstaden Tbilisi „er 87,7 procent af børnene påvirkede“. — TABULA, GEORGIEN.

Behandlingsturisme i Asien

Flere og flere patienter fra forskellige dele af verden rejser udenlands for at få kvalificeret lægebehandling, ofte kun til en brøkdel af den pris de skal betale i hjemlandet. Tidsskriftet Business World rapporterer at fra 2015 forventer Filippinerne at der hvert år vil komme en million „behandlingsturister“, og fra 2020 forventes det samme antal i Sydkorea. Også Indien, Malaysia, Singapore og Thailand er populære rejsemål for denne turisme. Det er ikke kun folk fra Vesten der søger hjælp i forbindelse med blandt andet ortopædi og hjerte-kar-sygdomme. Mange nyrige kinesere opsøger plastikkirurger med billeder af „berømtheder som de gerne vil ligne“, siger rapporten.

Multitasking — en ulempe

Teknologien tvinger ofte ansatte til at tage sig af to eller flere komplicerede opgaver ad gangen og samtidig svare på spørgsmål her og nu. Men „ansatte der foretager sig mange ting på én gang, gør det dårligt“, siger Clifford Nass, leder af Communication Between Humans and Interactive Media Laboratory ved Stanford-universitetet i USA. Efter sigende er de der multitasker, ofte mere stressede, bliver lettere distraherede af uvæsentlige ting, tænker ikke klart og går derfor glip af vigtige detaljer. Hvad foreslår Clifford Nass man kan gøre? „Når du begynder på et eller andet, så gør kun det og intet andet i 20 minutter. Så bliver du trænet i at fokusere, i at fordybe dig.“