Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! SEPTEMBER 2012

 Hvad siger Bibelen?

Er det nødvendigt at være tilsluttet et etableret trossamfund?

Er det nødvendigt at være tilsluttet et etableret trossamfund?

HVIS du nogen sinde har været skuffet over organiseret religion eller har affejet det som noget der er uden betydning, er du ikke den eneste. Der er nemlig flere og flere som vælger ikke at være tilsluttet et etableret trossamfund.

Nogle har forladt etablerede trossamfund fordi de mener at sådanne institutioner er grobund for hykleri og intolerance. Andre synes det er for kompliceret at følge en struktureret form for gudsdyrkelse. Der er også nogle der mener at organiseret religion slet ikke er nødvendig for at kunne tjene Gud. Men hvad siger Bibelen?

Guds venner i fortiden

Bibelen giver en klar beskrivelse af den form for tilbedelse der blev praktiseret af patriarker som Abraham, Isak og Jakob. Ved en lejlighed sagde Gud for eksempel om Abraham: „Jeg har . . . stiftet bekendtskab med ham for at han kan give sine sønner og sit hus efter sig påbud, så de holder sig til Jehovas vej ved at øve retfærdighed og ret.“ (1 Mosebog 18:19) Abraham var Guds ven og havde derfor som enkeltperson et nært forhold til Skaberen. Men han tilbad også Gud sammen med sin husstand. Andre patriarker der havde et nært forhold til Gud, var også sammen med nogle når de tilbad Gud, oftest deres nærmeste familie og andre slægtninge, såvel som tjenerne i husstanden.

Med tiden krævede Gud at israelitterne, og senere de kristne i det første århundrede, skulle samles for at tilbede. (3 Mosebog 23:2, 4; Hebræerne 10:24, 25) Når man var samlet ved sådanne lejligheder for organiseret tilbedelse, blev der sunget, læst op fra Skriften og bedt offentlige bønner. (Nehemias 8:1-8; Kolossenserne 3:16) Ifølge Bibelen skulle der også være en gruppe kvalificerede mænd til at lede menigheden i tilbedelsen af Gud. — 1 Timoteus 3:1-10.

Fordele ved at tilbede Gud sammen med en menighed

Når man ser hvordan Guds tjenere tilbad Gud på Bibelens tid, er det fornuftigt at konkludere at han også i dag forventer at hans venner tilbeder ham på en organiseret måde. Og der er fordele ved at tilbede Gud som en del af en menighed.

Bibelen sammenligner for eksempel en sand tilbeder af Gud med en der går på en trang vej; og i et andet tilfælde med en der deltager i et løb. (Mattæus 7:14; 1 Korinther 9:24-27) En der er med i et hårdt løb i et vanskeligt terræn, kan let blive udmattet og til sidst give op. Men en løber kan ofte presse sig selv til det yderste og klare mere end han tror hvis han får opmuntrende tilråb fra andre. Det samme kan siges om et menneske der ønsker at tilbede Gud på den rigtige måde. Trods vanskeligheder og trængsler kan han bevare et nært forhold til Gud hvis han får opmuntring fra sine trosfæller.

Denne tanke stemmer overens med ordene i Hebræerbrevet 10:24, 25, hvor der står:  „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen.“ Ja, ifølge Bibelen skulle de der tjener Gud, tilbede sammen i enhed som brødre og søstre, som ét legeme.

Skal man afvise alle etablerede trossamfund?

Om dette legeme, eller denne menighed, siger Bibelen i beskrivende vendinger at det er knyttet sammen af kærlighedens og fredens forenende bånd. For eksempel opmuntres sande tilbedere i Efeserbrevet 4:2, 3 til at vise ’ydmyghed og mildhed, med langmodighed, og til at affinde sig med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræbe sig for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’. Hvordan ville man kunne rette sig efter denne tilskyndelse hvis man tilbad Gud uafhængigt og adskilt fra andre?

Det er Guds vilje at sande tilbedere er knyttet tæt sammen i et trossamfund frem for at være en løs sammenslutning af åndeligsindede personer. Bibelen opfordrer dem der tjener Gud, til at føre enig tale, til at undgå splittelser og til at være „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Korinther 1:10) Disse ord ville ikke give ret meget mening hvis Gud ønskede at mennesker kun skulle tilbede ham som enkeltpersoner, og ikke sammen med andre.

Bibelen peger altså helt klart på at Gud godkender en organiseret form for tilbedelse. Og den organiserede religion som Bibelen beskriver, den som Gud står bag, kan give dig den støtte du behøver for at få opfyldt dine åndelige behov. — Mattæus 5:3.

Sandt nok gør mange organiserede religioner sig skyldige i hykleri og utallige grusomheder. Det betyder dog ikke at du behøver at afvise alle etablerede trossamfund. Det er nødvendigt med et trossamfund på jorden der er organiseret til at vise alle mennesker kærlighed — et der er organiseret til at undervise andre i Guds moralnormer. Et sådant trossamfund kan hjælpe dig til at opbygge en stærk tro. Bibelen giver de fingerpeg der er nødvendige, for at du kan finde den form for organiseret tilbedelse som Gud godkender.

 

Lær mere

Hvad siger Bibelen om religion?

Bibelen forklarer hvorfor der er så mange religioner.

Hvordan finder man ud af hvilken tro der er den rigtige?

Er der kun én sand tro? Undersøg fem kendetegn på den sande tilbedelse.