Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! NOVEMBER 2010

En bog vi kan have tillid til — 1. del

Egypten i den bibelske historie

En bog vi kan have tillid til — 1. del

Bibelen blev skrevet over en periode på cirka 1600 år. Dens historie og profetier sættes i forbindelse med syv verdensmagter: Egypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og Anglo-Amerika. De vil blive behandlet en for en i en serie på syv artikler. Formålet med artiklerne er at vise at Bibelen er troværdig og inspireret af Gud, og at dens budskab giver håb om at de lidelser menneskers dårlige styre har forårsaget, vil forsvinde.

EGYPTEN, kendt for pyramiderne og Nilen, er den første verdensmagt i den bibelske historie. Israels nation blev dannet i Egyptens beskyttende skygge. Moses, der nedskrev de første fem bøger i Bibelen, var født og uddannet i Egypten. Underbygger den verdslige historie og arkæologien det Moses skrev om dette gamle land? Her følger nogle eksempler.

Pålidelig historie

Titler og betegnelser.

Om historiske oplysninger er nøjagtige, afsløres ofte i detaljerne — skikke, etikette, navne og titler på embedsmænd og så videre. Hvordan lever Første og Anden Mosebog, de to første bøger i Bibelen, op til det? Angående beretningen i Første Mosebog om Josef, en søn af patriarken Jakob, såvel som Anden Mosebog, siger John Garrow Duncan i sin bog New Light on Hebrew Origins: „[Bibelskribenten] var særdeles godt kendt med egyptisk sprog, skik og brug, religion, hof, etikette og bureaukrati.“ Han tilføjer: „[Skribenten] anvender den korrekte titel og anfører den nøjagtig som den blev brugt i den omtalte periode. . . . Faktisk er der ikke noget stærkere bevis på et indgående kendskab til Egypten i Det Gamle Testamente, såvel som på skribenternes pålidelighed, end brugen af ordet farao i forskellige perioder.“ Og „når [skribenten] lader personer træde frem for Farao, følger de den korrekte etikette og den korrekte sprogbrug“.

I Egypten bruger man stadig soltørrede teglsten lavet med halm

Fremstilling af teglsten.

Da israelitterne var trælle i Egypten, lavede de teglsten af ler blandet med halm, der fungerede som et bindemiddel. (2 Mosebog 1:14; 5:6-18) * I bogen Ancient Egyptian Materials and Industries står der: „Der er ikke mange steder hvor [fremstilling af teglsten] har været lige så almindelig som i Egypten, hvor soltørrede teglsten altid har været, og stadig er, det karakteristiske byggemateriale i landet.“ Bogen nævner også „den egyptiske praksis med at bruge halm i fremstillingen af teglsten“, hvilket bekræfter denne detalje som omtales i Bibelen.

Ragekniv og spejl — egyptisk barbergrej

Barbering.

I oldtiden lod hebraiske mænd skægget vokse. Ikke desto mindre står der i Bibelen at Josef barberede sig inden han  trådte frem for Farao. (1 Mosebog 41:14) Hvorfor barberede han sig? Af respekt for hvad der var skik og brug i Egypten, hvor skæg blev betragtet som et tegn på urenhed. „[Egypterne] var stolte over at være glatbarberede,“ står der i bogen Everyday Life in Ancient Egypt. Faktisk har man i grave fundet barbergrej bestående af rageknive, pincetter og spejle sammen med tilhørende etuier. Moses var tydeligvis en omhyggelig historieskriver. Det samme kan siges om andre bibelskribenter som dokumenterede begivenheder der havde at gøre med oldtidens Egypten.

Forretning.

Jeremias, som skrev de to Kongebøger, nævnte specifikke detaljer vedrørende handel med heste og stridsvogne mellem kong Salomon og egypterne og hetitterne. En stridsvogn kostede „seks hundrede sølvstykker, og en hest . . . et hundrede og halvtreds“, eller en fjerdedel af prisen på en stridsvogn, siger Bibelen. — 1 Kongebog 10:29.

Ifølge bogen Archaeology and the Religion of Israel bekræfter historikeren Herodot såvel som arkæologiske fund at der foregik en livlig handel med heste og stridsvogne i Salomons regeringstid. „Standardprisen for en egyptisk stridsvogn blev fastsat til fire . . . heste,“ siges det i bogen, som derved bekræfter de tal der nævnes i Bibelen.

Krigsførelse.

Jeremias og Ezra omtaler også Farao Sjisjaks invasion af Juda og nævner specifikt at den fandt sted „i [den judæiske] kong Rehabeams femte år“, eller år 993 før vor tidsregning. (1 Kongebog 14:25-28; 2 Krønikebog 12:1-12) Bibelens omtale af denne invasion var i lang tid det eneste vidnesbyrd om at den havde fundet sted. Men så fandt man et relief på muren af et egyptisk tempel i Karnak (oldtidens Theben).

Relieffet skildrer Sjisjak foran guden Amon. Sjisjak står med løftet arm i færd med at hugge fanger ned. Også navnene på besejrede israelitiske byer er optegnet, hvoraf mange er blevet identificeret med bibelske lokaliteter. På relieffet nævnes desuden „Abrams mark“ — dette er første gang den bibelske patriark Abraham omtales i egyptiske beretninger. — 1 Mosebog 25:7-10.

 Det bibelskribenterne nedskrev, var tydeligvis ikke fiktion. De vidste at de skulle stå Gud til regnskab, og skrev derfor sandheden, selv når den var ubehagelig — som i tilfældet med Sjisjaks sejre over Juda. En sådan oprigtighed står i skarp kontrast til de pyntede, overdrevne optegnelser af oldtidens egyptiske historieskrivere, som nægtede at nedskrive noget som helst der kunne sætte deres herskere eller folk i et dårligt lys.

Troværdig profeti

Kun Jehova Gud, Bibelens Forfatter, kan med sikkerhed forudsige fremtiden. Læg for eksempel mærke til hvad han inspirerede Jeremias til at profetere om to egyptiske byer — Memfis og Theben. Memfis, eller Nof, var engang et vigtigt center for handel, politik og religion. Men Gud sagde: „Nof vil blive en by man forfærdes over, og den skal sættes i brand, så ingen bor der.“ (Jeremias 46:19) Og sådan gik det. Bogen In the Steps of Moses the Lawgiver siger at „Memfis’ kolossale ruiner“ blev plyndret af arabiske erobrere, som brugte stenene fra ruinerne til byggerier. Den tilføjer at der i dag „ikke rager en eneste sten fra denne oldtidsby op af den sorte muld“.

Denne kolossale statue der blev fundet i nærheden af Memfis, var 12 meter høj inden den væltede

Theben, tidligere kaldet No-Amon, led en lignende skæbne sammen med sine magtesløse guder. Om denne by, der engang var hovedstad i Egypten og hovedsæde for tilbedelsen af guden Amon, sagde Jehova: „Se, jeg vender min opmærksomhed mod Amon . . . og mod Farao og mod Ægypten og mod dets guder . . . Og jeg vil give dem i . . . Nebukadrezars, Babylons konges, hånd.“ (Jeremias 46:25, 26) Som profeteret erobrede den babyloniske konge Egypten og dets fremtrædende by No-Amon. Senere, efter at den persiske hersker Kambyses II havde rettet endnu et slag mod byen i år 525 før vor tidsregning, forfaldt den indtil den blev lagt fuldstændig øde af romerne. Ja, de nøjagtige profetier placerer Bibelen i en klasse for sig og giver os tillid til det den siger om vores fremtid.

Et håb vi kan have tillid til

Bibelens første profeti blev nedskrevet af Moses da Egypten var en verdensmagt. * Profetien findes i Første Mosebog 3:15 og siger at Gud ville frembringe et „afkom“ som ville knuse Satan og hans „afkom“ — alle der følger  Satans onde veje. (Johannes 8:44; 1 Johannes 3:8) Guds primære „afkom“ viste sig at være Messias, Jesus Kristus. — Lukas 2:9-14.

Kristi herredømme vil omfatte hele jorden, og han vil fjerne al ondskab og alle undertrykkende jordiske regeringer. Det ene menneske vil ikke længere ’udøve myndighed over det andet til skade for det’. (Prædikeren 8:9) Desuden vil Jesus, ligesom Josua der førte Israel ind i det forjættede land, føre „en stor skare“ af gudfrygtige mennesker sikkert ind i et langt bedre ’forjættet land’ — en renset jord der vil blive omdannet til et paradis. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 17; Lukas 23:43.

Dette dyrebare håb leder tanken hen på endnu en profeti der blev udtalt mens Egypten var en verdensmagt. Ifølge profetien, der findes i Job 33:24, 25, vil Gud udfri mennesker fra „gravens dyb“ ved at oprejse dem fra de døde. Ja, ud over dem der overlever når Gud griber ind og fjerner de onde, vil millioner som nu er døde, blive bragt tilbage til livet med udsigt til at leve evigt i et paradis på jorden. (Apostelgerninger 24:15) „Guds telt er hos menneskene,“ står der i Åbenbaringen 21:3, 4. „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“

Pålidelig historie og troværdig profeti — dette tema vil gå igen i næste artikel i denne serie. Artiklen vil fokusere på oldtidens Assyrien, den verdensmagt der efterfulgte Egypten.

^ par. 7 Hvis du ikke har en bibel, men har adgang til internettet, kan du lytte til skriftstederne på www.jw.org.

^ par. 18 Profetien i Første Mosebog 3:15 blev udtalt af Gud i Edens Have og blev senere nedskrevet af Moses.

Lær mere

Vejen ud af slaveri – før og nu

På Bibelens tid blev Guds folk udfriet fra slaveri. Desværre lever millioner af mennesker stadig som slaver.

„Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet?“

Hvordan modstod Josef Potifars hustrus utrættelige forsøg på at forføre ham?