Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vågn op!  |  August 2010

Hvad andre har sagt

Hvad andre har sagt

Frankrig

„Jehovas Vidner er samfundsborgere der respekterer republikkens love. . . . De udgør ikke nogen trussel mod den offentlige orden. De arbejder, betaler skat, bidrager til vores lands økonomiske vækst og yder velgørenhed. Det er en fornøjelse at se disse mennesker fra forskellige racer og samfundslag mødes i fred og fordragelighed. . . . Hvis alle var Jehovas Vidner, ville vi ikke have noget at lave i politiet.“ — Talsmand for en fransk politiforening.

Ukraine

„Jehovas Vidner indprenter deres børn høje moralnormer. De lærer dem at undgå handlinger og endda holdninger der, [skønt] de bliver betragtet som normale i verden i dag, kan skade børnene selv og andre. Derfor advarer de deres børn om farerne ved at ryge, tage stoffer og drikke for meget. De forstår hvor vigtigt det er at være ærlige og flittige. . . . Jehovas Vidner lærer deres børn gode egenskaber, at have respekt for myndighederne og at respektere andre mennesker og deres ejendomsret samt at være lovlydige borgere.“ — The History of Religion in Ukraine, redigeret af professor Petro Jarotskij.

Italien

„Tredive tusind på det olympiske stadion, i stilhed . . . Intet affald, ingen støj, ingen råben og skrigen. Det var situationen på det olympiske stadion i går . . . Ingen uforskammede gestus, ikke en eneste cigaret eller [øl]dåse. Kun opslåede bibler, folk der tog notater, og børn der sad stille.“ — L’Unità, i en rapport fra et af Jehovas Vidners stævner i Rom.

„Jehovas Vidner lærer deres børn gode egenskaber . . . samt at være lovlydige borgere“

England

„Domprovsten af Cheltenham sagde at [den engelske statskirke] burde have grupper af troende til at gå rundt ligesom Jehovas Vidner.“ — The Gazette, Gloucester Diocese.

 Holland

Naboerne til rigssalen i byen Leeuwarden afleverede et brev til de lokale Jehovas Vidner hvor der stod: „Vi vil gerne rose jer for den gode indflydelse I har på Noorderweg [Noordervej]. Jeres medlemmer er altid pænt klædte og har gode manerer. Børnene er velopdragne, de voksne parkerer aldrig deres biler ulovligt, de smider ikke affald på gaden, og området omkring rigssalen er altid pænt og velholdt. Vi håber at I forbliver vores naboer i lang tid, for vi er meget glade for at have jer.“

Mexico

Elio Masferrer, der er professor og forsker ved den nationale skole for antropologi og historie, sagde at Jehovas Vidner hjalp folk der „havde været udsat for alvorlige kriser i familien, såsom vold, seksuelt misbrug, alkoholisme og stofmisbrug“. Han sagde at Jehovas Vidners lære „giver folk der har et lavt selvværd, en følelse af værdighed“, og „de undgår store problemer i livet ved at gøre det der glæder Gud“. — Avisen Excélsior.

„. . . Mennesker fra forskellige racer og samfundslag mødes i fred og fordragelighed . . .“

Brasilien

En avis rapporterede: „Jehovas Vidners organisation er virkelig imponerende. Deres mødesteder er altid rene. Alt er velorganiseret . . . Når deres arrangementer er overstået, er mødestedet renere end da de kom. Under foredragene er der fuldstændig stille. Der er ingen masen og skubben. Alle har gode manerer. . . . Det er et trossamfund der er præget af stor orden. De ved hvad det vil sige at tilbede Gud.“ — Comércio da Franca.

Jehovas Vidner tror fuldt og fast at Skaberen er den der bedst ved hvilke principper menneskene bør leve efter. (Esajas 48:17, 18) De lader derfor æren gå til ham når andre taler rosende om deres opførsel. Jesus sagde: „[Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:16.