Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VÅGN OP! FEBRUAR 2008

 Unge spørger

Hvordan kan jeg leve med min sygdom?

Hvordan kan jeg leve med min sygdom?

„UNGES hæder er deres styrke,“ står der i Ordsprogene 20:29. (The Jerusalem Bible) Hvis du er syg eller handicappet, mener du måske at dette vers i Bibelen ikke gælder dig. Men det er ikke rigtigt! Mange unge med et handicap eller en kronisk sygdom har overvundet de utroligste hindringer. Vågn op! har interviewet fire unge som netop har gjort det.

Hiroki i Japan har været spastisk lammet fra fødselen. „Mine hals- og nakkemuskler kan ikke holde mit hoved oppe, og mine hænder gør lige det modsatte af hvad jeg vil have dem til,“ siger han. „Jeg er fuldstændig afhængig af andres hjælp.“

Natalie og hendes broder, James, i Sydafrika er født med en sjælden form for dværgvækst. Natalie lider også af skoliose, en deform rygsøjle. „Jeg har gennemgået fire rygoperationer,“ siger hun, „og på grund af rygsøjlens krumning har jeg åndedrætsbesvær.“

Timothy, som bor i Storbritannien, fik i en alder af 17 år konstateret kronisk træthedssyndrom. Han siger: „Jeg var sund og rask, men på mindre end to måneder blev jeg så svag at mine ben ikke kunne bære mig.“

Danielle i Australien fik konstateret sukkersyge som 19-årig. „Folk kan ikke se at man har sukkersyge,“ siger hun, „så nogle forstår ikke hvor alvorlig sygdommen er — jeg kan faktisk dø af den.“

Hvis du er ramt af en sygdom eller har et handicap, vil du sikkert blive opmuntret over det Hiroki, Natalie, Timothy og Danielle har at fortælle. Hvis du er sund og rask, kan deres udtalelser hjælpe dig til at blive mere forstående  over for dem der kæmper med et handicap eller en sygdom.

Vågn op!: Hvad er den største udfordring for jer?

Danielle, 24 år Australien

Natalie: Det sværeste for mig er at tackle den måde folk reagerer på når de ser mig. Jeg er aldrig helt tryg ved situationen. Det føles som om andre hele tiden kigger på mig.

Danielle: Den største udfordring i forbindelse med sukkersyge er at vide hvad jeg skal spise, og hvor meget, og hvilke fødevarer jeg skal holde igen med. Hvis jeg ikke passer på med hvad jeg spiser, kan det føre til hypoglykæmi [for lav koncentration af blodsukker], og så risikerer jeg at miste bevidstheden.

Hiroki: Jeg har en særlig kørestol der er tilpasset mine behov, og jeg tilbringer omkring 15 timer om dagen i den samme stilling. Jeg sover heller ikke så godt, for jeg vågner ved den mindste lyd.

Timothy: I begyndelsen var den største udfordring for mig at acceptere at jeg var syg. Jeg var flov over min sygdom.

Vågn op!: Hvilke andre vanskeligheder slås I med?

Natalie, 20 år Sydafrika

Danielle: Sukkersygen gør mig meget træt. Jeg har brug for mere søvn end andre på min alder. Det er desuden en kronisk sygdom man ikke kan blive helbredt for.

Natalie: Det er naturligvis et problem for mig at jeg ikke er så høj. Selv helt almindelige ting, som det at række op efter noget på en hylde i en butik, er svære for mig. Det kræver utrolig meget af mig at købe ind alene.

Timothy: Jeg har måttet døje med vedvarende smerter og perioder med depression. Inden jeg blev syg, var jeg meget aktiv. Jeg havde et arbejde og kørte bil. Jeg dyrkede sport, som for eksempel fodbold og squash. Nu er jeg bundet til en kørestol.

Hiroki: Jeg har et talehandicap. Det gør mig noget modløs og afholder mig fra at begynde en samtale. En gang imellem kommer jeg til at ramme andre med hånden på grund af mine ufrivillige bevægelser. Og når det sker, så kan jeg på grund af mit handicap ikke engang sige undskyld.

Vågn op!: Hvad har hjulpet jer til at holde ud?

Danielle: Jeg forsøger at fokusere på de positive sider af mit liv. Jeg har en dejlig familie, og i menigheden har jeg kærlige venner. Og frem for alt er Jehova en støtte for mig. Jeg forsøger også løbende at holde mig ajour med det sidste nye inden for behandling af sukkersyge. Da jeg tager mit helbred alvorligt, gør jeg hvad jeg kan for at passe på mig selv.

Natalie: Det styrker mig at bede til Gud. Jeg forsøger også at løse problemerne et ad gangen. Når jeg har mange jern i ilden, bliver jeg ikke opslugt af negative tanker. Og jeg har nogle dejlige forældre som jeg kan betro mig til.

Timothy, 20 år Storbritannien

Timothy: Hver dag beskæftiger jeg mig med noget åndeligt, også selvom det kun er i et kort stykke tid. For eksempel læser jeg hver morgen dagens tekst. Det er meget vigtigt for mig at studere Bibelen og bede til Gud, især når jeg er ked af det.

Hiroki: Jeg prøver at undgå at bekymre mig om ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er spild af tid. På den anden side gør jeg alt hvad jeg kan, for at opbygge mig selv åndeligt, og jeg bruger ikke min sygdom som en undskyldning for ikke at studere Bibelen. Når  jeg har svært ved at sove, beder jeg til Jehova. — Se Romerbrevet 12:12.

Vågn op!: Hvordan har andre opmuntret jer?

Hiroki, 23 år Japan

Hiroki: Selvom det ikke er meget jeg kan udrette, så roser de ældste mig altid. Brødrene og søstrene tager mig også med på deres genbesøg og bibelstudier. — Se Romerbrevet 12:10.

Danielle: Det der nok rører mig mest, er når brødrene og søstrene i menigheden roser mig. Så føler jeg mig værdsat, og det giver mig styrke til at fortsætte.

Timothy: Der er en ældre søster som altid gør en særlig indsats for at tale med mig ved møderne. Jeg har også fået opmuntring og praktiske råd af de ældste og deres hustruer. En af de ældste, som er 84 år gammel, har hjulpet mig til at have nogle realistiske mål. En menighedstjener spurgte om jeg ville følges med ham i forkyndelsen, og han sørgede for at vi kunne gennemgå et område hvor jeg kunne komme frem med min kørestol. — Se Salme 55:22.

Natalie: Så snart jeg træder ind i rigssalen, hilser mine åndelige brødre og søstre på mig med et varmt smil. De ældre har altid en opmuntrende tanke de vil fortælle mig, til trods for at de selv har problemer at kæmpe med. — Se Andet Korintherbrev 4:16, 17.

Vågn op!: Hvad hjælper jer til at bevare en positiv indstilling?

Hiroki: Som et af Jehovas Vidner er jeg en del af et fællesskab og omgås mennesker med et lyst håb for fremtiden. Når jeg tænker over hvad jeg er en del af, hjælper det mig til at være positiv. — Se Anden Krønikebog 15:7.

Danielle: Jeg tænker på den forret det er at forstå Guds hensigt. Der findes sunde og raske mennesker som ikke er lige så tilfredse med deres liv som jeg er med mit. — Se Ordsprogene 15:15.

Natalie: Jeg synes det er vigtigt at være sammen med nogle der er positive. Det er også opmuntrende at læse om andre der tjener Jehova trods vanskeligheder. Og når jeg tager hen til rigssalen, så ved jeg at jeg altid vil blive styrket og mindet om hvor stort et privilegium det er at være et af Jehovas Vidner. — Se Hebræerbrevet 10:24, 25.

Timothy: I Første Korintherbrev 10:13 læser vi at Jehova ikke lader os gennemgå mere end vi kan klare. Hvis Jehova har tiltro til at jeg kan klare denne prøve, hvem er jeg så at jeg skulle mene noget andet?

 

NOGET AT TÆNKE OVER

  • Hiroki og Timothy sidder begge i kørestol. Hvis du befinder dig i en lignende situation, hvordan kan deres udtalelser da hjælpe dig til at bevare en positiv indstilling?

  • Danielle siger at da ’folk ikke kan se at man har sukkersyge, så forstår nogle ikke hvor alvorlig sygdommen er’. Lider du også af en sygdom andre ikke kan se? Hvad kan du i så fald lære af Danielle?

  • Natalie siger at noget af det vanskeligste for hende er folks reaktion når de ser hende. Hvordan kunne du få nogle der er i samme situation som Natalie, til at føle sig godt tilpas? Hvis du på grund af en sygdom eller et handicap har de samme følelser som Natalie, hvordan kan du så efterligne hendes positive indstilling?

  • Skriv her navnene på nogle du kender der lider af en kronisk sygdom, eller som er handicappede.

  • Hvad kan du gøre for at støtte dem?