Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Vælg sprog Dansk
Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)

Esajas 55:1-13

55  Kom, alle I tørstige,+ kom og få vand!+I der ingen penge har, kom, køb og spis!Ja, kom, køb vin og mælk+ uden penge og uden betaling!+   Hvorfor bliver I ved med at betale for noget der ikke er brød,og hvorfor bruger I jeres løn* på noget der ikke kan mætte?Lyt opmærksomt til mig, så vil I få noget godt at spise,+I vil få fede retter som I kan nyde.+   Bøj jeres øre og kom til mig.+ Hør, og I vil blive i live,og jeg vil indgå en varig pagt med jer+i harmoni med den trofaste* og loyale kærlighed som jeg lovede David.+   Se! Jeg har gjort ham til et vidne+ for nationerne,til fører+ og leder+ for nationerne.   Se! Du vil kalde på en nation som du ikke kender,og folkene fra en nation der ikke kender dig, vil komme løbende til digpå grund af Jehova din Gud,+ Israels Hellige,for han vil herliggøre dig.+   Søg Jehova mens han kan findes.+ Kald på ham mens han er nær.+   Den onde skal forlade sin vej,+og den ondskabsfulde sine tanker;lad ham vende om til Jehova, der vil vise ham barmhjertighed,+til vores Gud, for han vil frit tilgive.*+   “Mine tanker er ikke jeres tanker,+og jeres veje er ikke mine veje,” erklærer Jehova,   “for som himlen er højere end jorden,sådan er mine veje højere end jeres veje,og mine tanker højere end jeres tanker.+ 10  Og ligesom regnen og sneen kommer ned fra himlenog ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden, fået den til at spire og give afgrøde,givet såsæd til den der sår, og brød til den der spiser, 11  sådan vil det være med mit ord, som går ud af min mund.+Det vil ikke komme tilbage til mig uden at have udrettet hvad det skal.+Det vil helt sikkert gøre hvad jeg ønsker,*+og det vil gennemføre alt hvad jeg sender det ud for at gøre. 12  Fulde af glæde vil I gå ud,+og i fred vil I blive ført tilbage.+ Bjergene og bakkerne vil bryde ud i jubel foran jer,+og alle markens træer vil klappe i hænderne.+ 13  I stedet for tornebuske vil enebærtræet skyde op,+og i stedet for brændenælder vil myrten vokse frem. Og det vil være til ære* for Jehova,+et evigt tegn der aldrig vil forsvinde.”

Fodnoter

Eller “hårdttjente penge”.
Eller “troværdige; pålidelige”.
Eller “han vil tilgive i stort omfang”.
Eller “udføre min vilje”.
Eller “det vil skabe et navn”.

Studienoter

Medieindhold