Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Vælg sprog Dansk

 B1

Bibelens budskab

VISNING

Jehova Gud har retten til at herske. Hans måde at herske på er den bedste. Hans hensigt med jorden og menneskeheden vil blive gennemført.

Efter 4026 f.v.t.

“Slangen” sætter spørgsmålstegn ved Jehovas ret til at herske og måden han gør det på. Jehova lover at frembringe et “afkom” som til sidst vil knuse slangen, Satan. (1. Mosebog 3:1-5, 15) Men Jehova giver menneskene tid til selv at styre under slangens indflydelse.

1943 f.v.t.

Jehova fortæller Abraham at det lovede “afkom” vil være en af hans efterkommere. – 1. Mosebog 22:18.

Efter 1070 f.v.t.

Jehova forsikrer kong David og senere hans søn Salomon om at det lovede “afkom” vil komme i deres slægtslinje. – 2. Samuel 7:12, 16; 1. Kongebog 9:3-5; Esajas 9:6, 7.

29 e.v.t.

Jehova identificerer Jesus som det lovede “afkom” der er arving til Davids trone. – Galaterne 3:16; Lukas 1:31-33; 3:21, 22.

 33 e.v.t.

Slangen, Satan, lammer for en kort tid det lovede “afkom” ved at få Jesus dræbt. Jehova oprejser Jesus til liv i himlen og anerkender værdien af Jesus’ fuldkomne liv. På den måde skaber han grundlag for at tilgive synder og give Adams efterkommere evigt liv. – 1. Mosebog 3:15; Apostlenes Gerninger 2:32-36; 1. Korinther 15:21, 22.

Ca. 1914 e.v.t.

Jesus kaster slangen, Satan, ned til jorden og begrænser hans virke til jorden i en kort tidsperiode. – Åbenbaringen 12:7-9, 12.

Fremtid

Jesus holder Satan indespærret i 1.000 år og udsletter ham derefter, knuser i symbolsk forstand hans hoved. Jehovas oprindelige hensigt med jorden og menneskeheden gennemføres, hans navn renses, og det vil være tydeligt at hans måde at herske på er den eneste rigtige. – Åbenbaringen 20:1-3, 10; 21:3, 4.